Påsken er en hyggelig højtid, og for mange er den forbundet med traditioner. Påsken er dog også den oplagte tid til en ferie. Weekender og helligdage giver god muligfor at at holde en lang ferie uden at bruge særlig mange feriedage.
Du behøver ikke nødvendigvis sige farvel til de velkendte påsketraditioner, fordi du nyder dagene under sydens sol. Hvem siger, at man ikke kan klippe gækkebreve, lede efter påskeæg og spise påskefrokost på en ferie?
Påskeferien i 2023 begynder palmesøndag den 2. april og slutter 2. påskedag mandag den 10. april.
Drømmer I jer væk til varmere himmelstrøg til påske, men er feriebudgettet lille, har vi mange billige påskeferier at vælge imellem. Påsken er dog et populært tidspunkt at rejse på, så vent ikke for længe med at bestille. De bedste rejser til de billigste priser, bliver taget først.
Fandt du ikke det, du ledte efter? Tag et kig på alle vores billige rejser.
En af fordelene ved påsken er, at der allerede er pæne, lune temperaturer flere stedet i verden. Leder du efter en lun påskeferie, kan du f.eks. besøge Madeira. Her venter ca. 20 graders varme og ikke mindst en fantastisk natur. Skal termometeret højere op, før din billige påskeferie bliver perfekt, kan du besøge Egypten. Her er 28 grader ikke unormalt i det tidlige forår og badevandstemperaturene er også mere end acceptable.
Påsken fejres over hele verden, og over hele verden varierer påskens traditioner fra land til land. I Spanien fejres påsken med massevis af optog, der markerer Jesu lidelse.
Franskmændene har en tradition til påske, der kaldes for "De flyvende klokker". Her siges det, at alle Frankrigs klokker flyver til Vatikanet på Langfredag, og tager sorgen ved Jesus korsfæstelse med sig til Rom. Påskesøndag flyver klokkerne tilbage. Med sig har de massevis af chokoladeæg, som børn kan gå på jagt efter.
Påsken er den største højtid i Grækenland. Her er der tradition for, at man vender hjem til sine forældre og markerer højtiden. Byens gader pyntes med farverige æg og harer. Særligt på øen Patmos, der ligger ved Kos og Samos, er der gang i påsketraditionerne. Det siges, at apostlen Johannes dikterede sine åbenbaringer i en klippehule på øen i sine sidste år. Hvert år valfarter besøgende til Patmos for at besøge hulen.
Der er en helt særlig stemning i Rom til påske. Påskedag holder Paven påskemesse i Peterskirken og katolikker i tusindvis besøger Peterspladsen. Skærtorsdag og Langfredag er der dog også godt gang i påskefejringen i Rom med bl.a. indvielse af olivenolie til de kommende kirkelige handlinger og Golgata-procession, hvor tusindvis af mennesker går med fakler igennem Roms mørke gader.
Kilde om påsketraditioner: Unitas Rejser.
Lad roen sænke sig og nyd, at du intet skal andet end at holde ferie. Bestil et voksenhotel til din billige rejse til påske - her er ingen børn under 16 år.
Babypool, underholdning og mad, som alle kan lide! Holder I påskeferie på et familiehotel, kan I være sikre på, at store som små får en dejlig tid.
Rigtig mange danskere vælger at tilbringe påskeferien i en storby. I mange sydeuropæiske byer kan du være heldig, at påsken byder på ganske lunt vejr. Skulle regnen komme snigende, har man altid en god undskyldning for at besøge en hygelig café eller ose i butikkerne. På en storbyferie med Spies bor du altid på gode, centrale hoteller.
Tilbring påskeferien i en storby.
Vil du gerne slippe for at lede efter byens bedste restauranter hver dag, er det en fordel at vælge et hotel med All Inclusive. Her kan alle være sikre på at kunne finde noget, de kan lide i det store udvalg. Et All Inclusive-hotel er også en måde at gøre din påskeferie billig, fordi måltider og de fleste drikkevarer er betalt sammen med rejsen hjemmefra, og der venter ingen overraskende restaurantregninger.
Tør du vente med at bestille din rejse til påske? Har du nerver af stål eller har du bare pludselig fået trang til at rejse, kan du være heldig at finde en billig rejse til påske i vores udvalg af afbudsrejser. Afbudsrejser opdateres flere gange om dagen - spørgsmålet er, hvor længe du tør vente med at bestille?
Find en billig afbudsrejse til påske.
Påskens helligdage kan også udnyttes til at besøge lande meget langt fra os.