Se hoteller (3)
Rejs med Spies til Ajman; det mindste og roligste emirat af de Forenede Arabiske Emirater. Her får du luksushoteller ved stranden til en god pris.
I Ajman er stranden det helt store trækplaster: 16 km gyldent sand og den Persiske Golfs turkiske vand på den ene side og den smukke strandpromenade - cornichen - på den anden. Her er et livligt folkeliv dagen lang: fra de morgenfriske, der tager sig en løbetur eller dukkert i den tidlige morgenstund, til aftenens livsnydere. Her kan du slentre en tur langs havet og nyde aftenens kølighed, mens du vælger blandt byens rige udbud af barer og restauranter, der serverer mad fra hele verden, ofte med et lokalt præg på retterne.

Meget luksus for pengene i Ajman

Når du bestiller en rejse til Ajman, kan du vælge mellem flere nøje udvalgte hoteller, der ligger direkte på stranden i Ajman, blot et stenkast fra centrum. På Ajman Hotel kan du glæde dig til afslappende spabehandlinger, et skønt poolområde og en privat strand samt restauranter og barer med lækre madretter og drikkevarer. Fairmont Ajman byder på samme høje klasse, både hvad angår beliggenhed, barer og restauranter. Uanset hvilket hotel du vælger, får du svært ved at finde et hotel af samme standard til samme pris et andet sted.

Udforsk Ajman

På din rejse til Ajman er der meget andet at give sig til i Ajman end at nyde stranden og strandlivet. Tempoet i Ajman er betydelig roligere end i Dubai, og der er masser af muligheder for at krydre ferien med spændende oplevelser. Besøg f.eks. det fine gamle museum, som er indrettet i et fort fra 1700-tallet, kig på butikker i shoppingcentret City Centre Ajman eller gå en tur gennem en af byens souker, hvor du kan købe både guld, tøj og kunsthåndværk. Gå heller ikke glip af at se den smukke Sheikh Zayed-moské.

Hvsi du vil prøve noget helt specielt, kan du også besøge Manama, en Ajman-enklave beliggende omgivet af emiratet Sharjah et par hundrede kilometer syd for Ajman. Her dyrkes frugt og grøntsager på store plantager, som får vand fra de nærliggende bjerge.

Du kan naturligvis også rejse til metropolen Dubai, som ligger under en times kørsel fra Ajman og byder på imponerende arkitektur og et enormt shoppingudbud i centre som f.eks. The Dubai Mall, der rummer over tusind butikker og restauranter. Gå heller ikke glip af verdens højeste bygning, Burj Khalifa, et besøg i et af de enorme vandlande eller en tur på ski i Mall of the Emirates.
Tips og nyttig info
  • Fine strande
  • All Inclusive
  • Hoteller ved stranden
  • Luksushoteller
  • Solsikkert
  • Valgfri rejselængde
  • Kombinér rejsemål

Spies' gæster om Ajman

Find din rejse til Ajman