Hoteller

Rejser til Gambia

Gambia

Din rejse til Gambia bliver en spændende blanding af naturoplevelser, folkeliv, lokal kokkekunst og masser af sol.

Gambia er et lille land med mange oplevelser og kilometerlange strande ud til Atlanten. Tag med på en sejltur langs Gambiafloden, oplev atmosfæren og det myldrende folkeliv på markederne i Banjul eller nyd de varme solstråler - året rundt. Du kan også bestille en rundrejse i Gambia og Senegal med masser af natur, kultur og spændende afrikanske oplevelser. På den måde får du endnu mere at se og opleve på din rejse til Gambia.

Hoteller på stranden

Når du rejser med Spies til Gambia, har du en hel del at vælge imellem. Cape Point-området er velegnet til dig, der ønsker at bo enkelt. Her er du også tæt på flere lokale markeder, hvor du kan forhandle om trækunstværker, frugt og tekstiler i batik. Vil du have endnu mere fred og ro, foreslår vi, at du vælger et hotel i Kotu- eller Bijiloområdet. For dig, der foretrækker at bo i centrum, er Senegambia Beach et oplagt valg. Lige uden for hotellerne i Senegambia-området findes et godt udvalg af restauranter, barer og forlystelsesliv. Uanset hvad du vælger, kan du altid finde et hotel til en god pris ved stranden, så du nemt og hurtigt kan gå ned og tage dagens første dukkert.

Sunprime Tamala Beach

Nu åbner vi et Sunprime i Gambia. Sunprime Tamala Beach ligger ved den fantastiske strand i Kotu og tilbyder alt det, som har gjort vores Sunprime-hoteller så populære: spaafdeling, træningsmuligheder og naturligvis Sunprime-restaurant, hvor du kan få en skøn start såvel som afslutning på dagen. Glæd dig til en afslappende og komfortabel ferie på dette nye og veldesignede hotel.

Afslapning i Gambia

Efter en lang dag på stranden er det skønt at slå sig ned ved hotellet og slappe af med en drink før middagen. På denne tid af dagen, lige før den fantastiske solnedgang, samles turister og lokale på stranden for at spille fodbold og beachvolly. Nattelivet er stille på de fleste hoteller. Nattelivet er stille på de fleste hoteller, men på de større tilbydes ofte en form for underholdning. Gå ikke glip af de populære afrikanske danseforestillinger - en farverig og stemningsfuld oplevelse, præcis ligesom Gambia i al almindelighed.

Rundrejser fra Gambia

Vil du se mere af det rige dyreliv og fordybe dig i den afrikanske kultur på rejsen, kan du vælge at kombinere rejsen med en rundrejse. Rundrejserne starter i Gambia og tager dig med til flere spændende udflugtsmål i Senegal. Vælg mellem en rundrejse på fem eller otte dage, som siden afsluttes i Gambia.

  • Hoteller på stranden
  • Prisvenlige hoteller
  • Kombinér med en rundrejse
  • Solsikkert
  • Behageligt klima
  • Kilometerlange sandstrande
  • Lokale restauranter

Spies' gæster om Gambia

  • Strande
  • Børnevenligt
  • Mad & Drikke
  • Seværdigheder
  • Shopping
Klima og vejr
  • januar
30°19°
8
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
30
Regnfri dage
  • februar
31°19°
9
Solskinstimer pr. dag
21°
Vandtemperatur
27
Regnfri dage
  • marts
32°20°
9
Solskinstimer pr. dag
21°
Vandtemperatur
30
Regnfri dage
  • april
30°20°
10
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
27
Regnfri dage
  • maj
30°22°
9
Solskinstimer pr. dag
24°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • juni
31°24°
8
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
16
Regnfri dage
  • juli
31°25°
7
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
14
Regnfri dage
  • august
30°24°
7
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
13
Regnfri dage
  • september
31°24°
7
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
14
Regnfri dage
  • oktober
32°25°
8
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
18
Regnfri dage
  • november
32°23°
9
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
24
Regnfri dage
  • december
30°20°
8
Solskinstimer pr. dag
25°
Vandtemperatur
28
Regnfri dage
Strand
Strandene er flere km lange og ca. 20 til 50 m brede, alt afhængigt af ebbe og flod. Strandene har fint sand og er ikke specielt lavvandede. På Atlanterhavssiden, hvor alle vores hoteller med undtagelse af Ocean Bay ligger, kan bølgerne være store, og understrømme kan forekomme. Hvis du vil besøge en anden strand end den nærmest hotellet, er det nemmest at tage en taxi eller en jeep. De fleste hoteller har private strande, og lige uden for de populære hotelområder finder du en række mere eller mindre folketomme strande, som er adskillige km lange. I modsætning til hvad mange tror eller måske tidligere har oplevet, så kan man sagtens være i fred, når man går rundt i området. Solen er meget stærk her tæt på ækvator, så solcreme med høj solfaktor anbefales. Vær opmærksom på understrømme i havet, og gå aldrig længere ud end du kan bunde. Svøm aldrig ud mod havet, men altid indad eller langs stranden. Udvalget af vandsportsaktiviteter er meget begrænset. Da Gambia er et muslimsk land, bør du vise respekt og ikke bade eller ligge topløs på stranden eller i hotellets poolområde.

Sanyang

Den måske fineste strand i Gambia. Her kan du nyde en frokost på en af de lokale restauranter, f.eks. Rainbow Bar. Om aftenen samles lokalbefolkningen til grillfester. Sanyang ligger ca. 45 minutters kørsel fra turistområderne. Bølger og understrømme forekommer meget sjældent.

Cape Point

Populær og velbesøgt strand beliggende på nordspidsen af Cape Point, hvor vores tidligere Sunwing lå. Der er ingen madservering på stranden, men der er en række kiosker på stranden, hvor du kan købe drikkevarer. Flere af de nærliggende hoteller har egne restauranter. Vær opmærksom på understrømme.

Kotu Beach

Velbesøgt strand uden for hotellerne Bungalow Beach, Kombo Beach og Sunset Beach. Langs med stranden, som er flere km lang, er der en række strandbarer, som serverer forfriskende drikke. Hils gerne på de charmerende frugtdamer, som sælger frugtsalat neden for markedet.

Palma Rima Beach

Populær strand, specielt i weekenden, hvor mange kommer for at gå ture, spille fodbold eller bare slappe af. Festerne søndag aften er også velbesøgte.

Priser

Solstole ved de private hotelstrande er som regel gratis for hotellets egne gæster. Hvis du vil tilbringe dagen på stranden ved et andet hotel eller uden for de private hotelstrande, skal du oftest betale et gebyr.
Fly og transfer

Flyvetid

Med charterfly er flyvetiden 7 timer og 10 minutter på udrejsen og 10 timer og 25 minutter på hjemrejsen inkl. mellemlanding. Med rutefly er flyvetiden ca. 14 timer inkl. mellemlanding.

Afrejse

Fra vinteren 2018/19 tilbyder vi charterrejser til Gambia med afrejse fra København, Göteborg og Stockholm.
Du kan desuden rejse til Gambia med rutefly og bestemmer dermed selv afrejsedag og rejselængde (oktober-april).
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert frem til dit hotel i Gambia. Transfer indgår ikke i rejsens pris, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Gambias lufthavn Yundum til hotellerne i Bakau er ca. 35 minutter (25 km), til Bijilo ca. 15-20 minutter (16 km), til Brufut ca. 15-20 minutter (19 km) og til Kololi/Senegambia og Kotu ca. 25 minutter (22 km), alt afhængigt af trafik og antal hotelstop. Den nøjagtige rute for transferbussen afhænger af lokale forhold og bestemmes på stedet. Mere information får du ved ankomsten. Læs mere om transfer.
Mad, drikke og natteliv
I Gambia er der mange forskellige slags restauranter, caféer og andre serveringssteder, som er udmærkede, hvis du vil smage landets egen mad. Gambia har to retter, der betegnes som nationalretter: Chicken Yassa, en kyllingeret med stærkt krydret sauce (Yassa), og Domoda, som er den mest udbredte ret hos lokalbefolkningen. Den består enten af kylling, kød eller fisk og serveres med ris og jordnøddesauce. Der åbnes hele tiden nye restauranter i Gambia, og udvalget bliver kun større, så du har aldrig langt til den næste frokost eller forfriskning.

Vand

Vand købes på flaske og bør ikke drikkes direkte fra vandhanen.
I Gambias turistområder er der et aktivt natteliv med pubber og restauranter, ofte med levende musik. Mange hoteller har også underholdning flere aftener om ugen. I Senegambia-området er der et stort forlystelsesudbud med mange pubber og restauranter samt nogle kasinoer.
Shopping
Der er mange ting, som er værd at købe med hjem fra Gambia, selvom shoppingudbuddet er meget anderledes end derhjemme. Her finder du f.eks. lædervarer, batikstof og træfigurer. Der er små markeder næsten overalt, og man kan næsten ikke tage til Gambia uden at besøge mindst ét af dem. Du kan ofte prutte prisen helt ned til det halve på varer uden prisskilt. Det vigtigste er, at du selv er tilfreds med prisen. Bemærk at mange butikker og boder mangler skiltning, så de kan være svære at finde, hvis man ikke ved, hvor de ligger. Dette gør sig især gældende i områderne Senegambia, Kotu og Kairaba Avenue i Bakau. Du finder små minimarkeder overalt, som har et begrænset varesortiment, samt lidt større levnedsmiddelbutikker i Cape Point og Kololi. Bemærk at importerede varer er mindst lige dyre som i Danmark.

Skræddersyet tøj

Her er mere end 100 små skrædderier. Stoffet købes enten direkte hos skrædderen eller i en anden butik, hvorefter stoffet tages med hen til skrædderen. Dette er den billigste måde at gøre det på.

Trækunst

Et stort udvalg af smukke og fascinerende træfigurer sælges på de lokale markeder. Det største trækunstmarked ligger i Brikama, ca. 45 minutters bilkørsel fra turistrejsemålene. Her er udvalget stort, og priserne kan ofte pruttes langt ned. Vær opmærksom på, at du måske kommer til at betale overvægt på din bagage, når du flyver hjem.
Aktiviteter og seværdigheder
På din ferie i Gambia kan du dyrke aktiviteter som tennis, cykling og dybhavsfiskeri. Derudover er der gode muligheder for at se fascinerende fugle. Der er en 18-hullers golfbane i Fajara, hvor man kan spille uden green card. En god måde at se Gambia på er ved at tage med en lokalguide. Du kan kende de officielle lokalguider på uniformen med mærket 'OTG'. Alle hoteller har lokalguider, som de anbefaler, og er du i tvivl, spørger du bare personalet i receptionen. Vil du besøge markedet i Banjul eller Serrekunda på egen hånd, anbefaler vi, at du følger en lokalguide, da de holder alle "selvudnævnte" guides væk. De kan desuden hjælpe dig med at få gode priser på varerne.

Fitness og selvforkælelse

På ferien vælger mange at forkæle sig selv med afstressende spabehandlinger, salonbesøg, god mad eller måske en tur i fitnesscenter. Alt dette har du rig mulighed for i Gambia.

Abuko naturreservat

Dette fascinerende naturreservat ligger ca. 45 minutters bilkørsel fra Kotuområdet. Det tager ca. to timer at komme rundt i parken, hvor du kan se aber, antiloper, krokodiller, hyæner og forskellige fuglearter.

Brikama håndværksmarked

Det største træfigursmarked i Gambia. Her kan du købe fine souvenirs og gøre mange gode fund. Husk at prutte om priserne! Den nemmeste måde at komme til Brikama er med taxi. Åbent dagligt.

Katchically krokodrillepark

Krokodillepoolen med mere end 50 krokodiller. Her kan du hilse på den 30-årige krokodille Charlie og hans venner. De lokale guider i parken kan hjælpe dig med at finde Charlie. Parken er åben dagligt.
Ganske vist lokker stranden, men der er også andre seværdigheder i Gambia: kultur, historie, natur og folkeliv.

Tanji Village Museum

Tanji Village Museum er bygget som en by og er et levende museum, hvor du bl.a. kan se, hvordan det lokale håndarbejde går til. Samtidig får du et godt indblik i, hvordan lokalbefolkningen lever i området. Museet ligger i fiskerbyen Tanji, hvortil du kan tage en taxi (ca. 25 minutter). Husk at aftale prisen med chaufføren på forhånd.

Banjul

Banjul ligger på øen St. Mary's Island på den søndre side af Gambiafloden. Her er en stor havn og en befolkning på ca. 45.000 mennesker. Banjul er dog ikke den største by i Gambia og nok heller ikke den kønneste, men den er alligevel et besøg værd for alle, som vil opleve den gambiske kultur. Her er mennesker overalt og en smule kaotisk. På Albert Market, som ligger på Russel Street, kan du købe alt mellem himmel og jord, især afrikanske krydderier og madvarer. Lige rundt om hjørnet ligger turistmarkedet med lokalt håndværk, hvor du kan øve dig i at prutte om prisen!

Kunta Kinthe Island

Bygget af tyskerne i 1651 og overtaget af briterne i 1661. Kunta Kinthe Island (tidligere Fort James) spillede en stor rolle under slavetiden og fungerede som opsamlingsplads for slaverne. I dag er øens størrelse reduceret helt ned til en syvendedel pga. floden, som langsomt æder øen op. Kunta Kinthe Island er desuden en del af UNESCOs verdensarvsliste.

Juffereh

Det var her, Alex Haley blev inspireret til at skrive bogen 'Rødder' om slaven Kunta Kintes skæbne. Her kan du også besøge Gambias eneste slavemuseum.

Albreda

Albredas berømte flagstang er symbolet på frihed til den slave, som klarede sig godt. Denne tidligere slavehandelsstation har interessante seværdigheder tilbage fra slavehandlens dage.

Nationalmuseet

Museet ligger midt i Banjul. Her er både store og små seværdigheder med relation til gamle gambiske traditioner og jordbruget fra den britiske kolonisering indtil i dag. Musikafdelingen er ganske imponerende.
Fakta

Vores service

I vinterhalvåret (ca. 20/10-10/4) kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på mail, hvis du vil bestille udflugter eller have tips og gode råd. Vi har ingen guider i lufthavnen ved ankomst og hjemrejse. Spies arrangerer ingen udflugter i Gambia i sommerhalvåret.

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Pas, visum og dansk fremmedpas

Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser inden for eller uden for EU. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængigt af rejsemål, rejsens længde, eller hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi anbefaler, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at du nægtes indrejse, hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas eller visum ikke overholdes.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.

Valuta og kreditkort

Dalasi (GMD). Der er banker i Kololi/Senegambia, Serrekunda og Banjul. Der findes hæveautomater ved en del banker, som accepterer udenlandske kreditkort med et maksimalt hævebeløb på 3.000 GMD (ca. 400 DKK) pr. gang. Større beløb kan hæves i banken med Visa-kort eller MasterCard. Nogle hoteller har også et lille bankkontor ved receptionen. Det er almindeligt, at hæveautomaterne er ude af drift eller tomme. Vi anbefaler derfor, at du medbringer kontanter, helst i DKK, EUR eller USD. Man kan veksle på hoteller og vekselkontorer.

Tidsforskel

Dansk -1 time (sommertid -2 timer).

El

220 V. Adapter er nødvendig på nogle hoteller - kan købes på rejsemålet (ca. 40 GMD).

Sprog

Der findes otte forskellige folkestammer i Gambia, som alle har hver deres sprog og kultur. Engelsk er det officielle sprog.

Homoseksualitet er forbudt i Gambia. Vi opfordrer derfor par af samme køn til diskretion. Vær opmærksom på, at visse hoteller kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in. Vær opmærksom på regler for bagagevægt: I lufthavnen vejes al bagage nøje, også håndbagage. Eventuel overvægt afregnes direkte med lufthavnspersonalet.
Myndighederne i Gambia har indført totalforbud mod plasticposer. Salg og brug af plasticposer ophører derfor snarest. Rejsende bedes sørge for, at eventuelle medbragte plasticposer enten bortskaffes af hotellet eller tages med hjem igen.
Find din rejse