1. Gambia
  2. Cook's Club Gambia
  • velegnet til voksne

Cook's Club Gambia

Cook's Club Gambia er et lækkert hotel for yngre gæster, der gerne vil bo komfortabelt i trendy omgivelser. På Cook's Club kan du se frem til god mad og afslapning ved poolen, hvor der bliver spillet musik af forskellige dj's. Hotellet ligger ved Kotu Beach, som regnes for en af Gambias bedste strande, og i området omkring hotellet ligger der restauranter, barer og butikker.

Centralt på Cook's Club Gambia ligger restauranten Cantina, som byder på forskellige madstationer med frisklavet mad for enhver smag - fra vegansk og kød til lette retter og velkomponerede middage med inspiration fra både det lokale og internationale køkken. Fra restauranten er der fin udsigt over poolområdet og havet.

Ved poolen kan du hænge ud og lytte til livlig musik spillet af udvalgte dj's, mens du nyder et glas friskpresset juice eller en lækker cocktail komponeret af bartenderguruen David Wiedemann. Foretrækker du at slappe af på stranden, løber den fine og kilometerlange sandstrand lige neden for hotellet.

Værelserne på Cook's Club Gambia er, i lighed med hele hotellet, moderne og trendy indrettet. Alle værelser har en balkon eller terrasse, hvor du kan slappe af med en forfriskende drink efter en lang dag ved poolen eller på stranden.

Cook's Club Gambia har en aldersgrænse på 16 år.

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Øvrigt

Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Bygget 2010
Renoveret 2018
Vedligeholdes løbende
21 bygning/er
2 etage/r
70 værelser
Reception

Se pris og bestil
Hotelfakta
  • Pool
    Ja
  • Børnepool
    Nej
  • Elevator
    Nej
  • Bar
    Ja
  • Restaurant
    1 stk.
  • Minimarked
    Nej
  • Rengøring pr. uge
    6
  • Nærmeste centrum
    500 m
  • Hovedcentrum
    2 km
  • Nærmeste strand/badested
    0 m
  • Wi-fi
    Ja
  • Vandrutsjebane
    Nej
  • Aldersgrænse 16 år
  • Direkte på stranden
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Gratis poolhåndklæder
  • Pool
  • Døgnåben reception
Sådan bor du

Pæne værelser.

På værelserne:

  • Aircondition
  • Balkon eller terrasse
  • Enkeltsenge
  • Tv med satellitkanaler
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Hårtørrer
  • Bruser

Dobbeltværelse

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 22
  • Mod omgivelserne
Mad og drikke

I hjertet af Cook's Club Gambia ligger restauranten. Her finder du forskellige madstationer med mad fra alverdens køkkener. Restauranten er åben til morgenmad, frokost og middag.

  • Captain Cook Bar kl. 10-24
  • Restaurant Cantina med lokale og internationale retter til morgenmad kl. 7-10 samt frokost og middag

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenmad og middag)

Hotellet ændrer af og til uden varsel på indhold og tider i eventuelle måltidspakker. Aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomst til hotellet.

Pool og strand

Hotellet har et dejligt poolområde med poolbar, hvor der spilles musik af udvalgte dj's fra frokosttid til ud på aftenen.

  • Pool 800 m2
  • Liggestole ved poolen og på stranden
  • Parasoller ved poolen og på stranden
  • Pool- og strandhåndklæder

Strandene er flere kilometer lange og 20 til 50 meter brede, alt afhængigt af høj- og lavvande. Strandene har fint sand og er ikke specielt lavvandede. På Atlanterhavssiden kan bølgerne være store, og understrømme kan forekomme. Hvis du vil besøge en anden strand end den nærmest hotellet, er det nemmest at tage en taxi eller jeep. De fleste hoteller har private strande, og lige uden for de populære hotelområder finder du en række mere eller mindre folketomme strande, som er adskillige kilometer lange. I modsætning til hvad mange tror eller måske tidligere har oplevet, så kan man sagtens være i fred, når man går rundt i området. Solen er meget stærk her tæt på ækvator, så solcreme med høj solfaktor anbefales. Vær opmærksom på understrømme i havet og gå aldrig længere ud, end du kan bunde. Svøm aldrig ud mod havet, men altid indad eller langs stranden. Udvalget af vandsportsaktiviteter er meget begrænset. Da Gambia er et muslimsk land, bør du vise respekt og ikke bade eller ligge topløs på stranden eller på hotellets poolområde.

Sanyang

Den måske fineste strand i Gambia. Her kan du nyde en frokost på en af de lokale restauranter, f.eks. Rainbow Bar. Om aftenen samles lokalbefolkningen til grillfester. Sanyang ligger ca. 45 minutters kørsel fra turistområderne. Bølger og understrømme forekommer meget sjældent.

Cape Point

Populær og velbesøgt strand beliggende på nordspidsen af Cape Point, hvor vores tidligere Sunwing lå. Der er ingen madservering på stranden, men der er en række kiosker på stranden, hvor du kan købe drikkevarer. Flere af de nærliggende hoteller har egne restauranter. Vær opmærksom på understrømme.

Kotu Beach

Velbesøgt strand neden for hotellerne Bungalow Beach, Kombo Beach og Sunset Beach. Langs med den kilometerlange strand findes en række strandbarer, der serverer forfriskninger. Hils gerne på de charmerende frugtdamer, der sælger frugtsalat neden for markedet.

Palma Rima Beach

Populær strand, specielt i weekenden, hvor mange kommer for at gå ture, spille fodbold eller bare slappe af. Festerne søndag aften er også velbesøgte.

Priser

Liggestole ved de private hotelstrande er som regel gratis for hotellets egne gæster. Hvis du vil tilbringe dagen på stranden ved et andet hotel eller uden for de private hotelstrande, skal du som regel betale et gebyr.

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafik. Der er ca. 2 km til Senegambia, hvor der bl.a. er et stort udvalg af restauranter og barer samt casino og kunsthåndværkermarked. Du kommer lettest til Senegambia med taxi.

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert frem til dit hotel i Gambia. Transfer indgår ikke i rejsens pris, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Gambias lufthavn Yundum til hotellerne i Bakau er ca. 40 minutter (28 km), til Bijilo og Brufut 15-20 minutter (17-19 km) og til Kololi/Senegambia og Kotu 25-30 minutter (20-22 km), alt efter trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.

  • Nærmeste lufthavn: 25 km Yundum
  • Nærmeste centrum: 500 m Palma Rima
  • Hovedcentrum: 2 km Kololi/Senegambia
  • Nærmeste strand/badested: 0 m-100 m Kotu
  • Hotellet ligger på stranden

Kotu Beach Club
Kotu, Serrekunda
Gambia

Priser og bestilling