Oplev det ægte Grækenland
Kalymnos, Grækenland

Oplev det ægte
Grækenland

Oplev det ægte Grækenland

10 gode grunde til at opleve de græske øer

Har du endnu ikke besluttet dig for, hvor ferien skal gå hen? Vi kan anbefale en lille græsk ø. Duften, lydene og stemningen er uforlignelig og stærkt vanedannende. Grækenland har hundredvis af beboede øer og der er mindst lige så mange grunde til at besøge dem. Her er de 10 bedste.

Smukke strande i Grækenland

1. Smukke strande

Badevandet er rent og klart, og Grækenlands små øer og mindre feriebyer har et utal af charmerende strande. Mange små strande er gemt i smukke badevige, hvor klipperne danner en malerisk kulisse. Her er muligvis sløj mobildækning, men den fredelige atmosfære og forbindelsen til landskabet fejler absolut intet.

Gode priser i Grækenland

2. Gode priser

Uanset om du foretrækker at bo enkelt eller med et strejf af luksus, kan du finde det på de uspolerede græske øer. Priserne er samtidig lavere end mange andre feriedestinationer i Europa, og du får generelt meget for pengene.

Lokal atmosfære i Grækenland

3. Charmerende byer

De brostensbelagte småbyer oser af charme, og de århundredgamle bygninger vidner om en velbevaret og spændende historie. På torvet sidder folk og hygger sig over en kop græsk kaffe, mens den lokale præst kommer forbi og hilser på til en sludder. Hvidkalkede facader er en smuk kontrast til det azurblå hav, og blomsternes farvesymfonier spiller magisk sammen med de grønne bjerge i baggrunden.

Rolige omgivelser i Grækenland

4. Smukke og solrige kyster

Når du ankommer med båd, sænker der sig en helt særlig ro. De stilfærdige, smukke omgivelser tilkendegiver, at du nu er ankommet til et feriested, der hviler i sig selv.

Smukke landskaber i Grækenland

5. Betagende landskaber

Knubbede bjerge, smukke strande, grønne dale, stille søer og olivenlunde. Grækenlands øer har det hele, og en vandre- eller køretur gennem landskabet bør du ikke gå glip af.

Lokal shopping i Grækenland

6. Shopping i lavt tempo

Gå på opdagelse i butikker uden stress. Lokalt kunsthåndværk og øens egne produkter er altid værd at gå efter. Uanset om det er olivenolie, sæbe eller svampe, du går efter, følger der en unik fortælling med.

Lavt tempo i Grækenland

7. Kom helt ned i tempo

Ølivet leves tilbagelænet. De lokale giver sig god tid til at hyggesnakke og få en kop kaffe eller et glas ouzo. Nyd, at der ikke er noget du skal nå, og du falder hurtigt ind i den rolige, græske rytme med uformel dresscode og et afslappet forhold til klokkeslæt.

Madoplevelser i Grækenland

8. Himmelske madoplevelser

Små retter som spanakopita, friteret zucchini og saganaki samt de lokale oliven er en nydelse, som selv inkarnerede kødspisere gladelig overlever på i ugevis. Hvis du er ude efter fisk og kød, er de friskfangede fisk og det lokale, marinerede og grillet lammekød en intens og suveræn nydelse.

9. Hyggelige hoteller

Mange hoteller er små og familieejede, og det betyder, at der bliver kræset for gæsterne og den græske stemning. Et eksempel er Anemoni BeachSkiathos, som gæsterne kårede til et af vores ti bedste hoteller i 2019. Her bor du direkte på stranden, og fra terrassen kan du nyde hotellets gode morgenmad med en imponerende udsigt over havet.

Græsk aftenstemning

10. Musik og natteliv

På de små græske øer er hver aften ”græsk aften”. Grækerne elsker bouzouki-musikkens temaer om ulykkelig kærlighed, og modsat andre steder er folkemusik ikke forbeholdt den ældre generation. Hvis du først har oplevet en ægte græsk panegyri – lokal fest – glemmer du det ikke igen.