Se hoteller (8)

Rejser til Marmari & Tigaki

På Kos' nordkyst ligger de to små hyggelige badebyer Marmari og Tigaki, der bindes sammen af en af øens fineste sandstrande.
Med kun 10-15 km til Kos by er Marmari og Tigaki gode udgangspunkter for at udforske omgivelsernes seværdigheder.

Tigaki er en lille by med et godt udbud af restauranter og barer, hvorimod Marmari er mindre og har et noget begrænset udbud. Fælles for begge feriebyer er, at der hersker en rolig atmosfære - her tilbringes feriedagene med at slappe af på den brede, lavvandede sandstrand, som strækker sig flere kilometer langs kysten. Når sulten melder sig, har du flere restauranter at vælge imellem, og vælger du en taverna på stranden, kan du nyde græske retter eller fisk og skaldyr med flot udsigt over havet.

Hoteller for voksne

I Marmari ligger Top Selection-hotellet OKU Kos for voksne, der sætter pris på høj komfort og lækkert design i afslappede omgivelser. OKU Kos tilbyder gode træningsmuligheder og serverer sund og lækker mad. Hvis du vil have en ekstra luksuriøs og komfortabel ferie, kan du bestille en suite med privat pool.

Udforsk omgivelserne

Kos er ikke ret stor - kun 54 km lang og 11 km bred - og det er nemt at komme rundt på cykel eller knallert. Vil du til flere forskellige strande, er det dog bedst at leje bil - der er fine strande på hele øen, og mange er lavvandende og har sand på havbunden. Der kører busser over store dele af øen, og der er meget at se. Kos er også et godt udgangspunkt, hvis du vil udforske nærliggende øer som Leros, Patmos, Rhodos og Kalymnos.
Tips og nyttig info
  • Hoteller for voksne
  • Luksuhotel
  • Kilometerlange sandstrande
  • Fred og ro

Spies' gæster om Marmari & Tigaki

Find din rejse til Marmari & Tigaki