Om hotellet
Tropical Sol er et hyggeligt hotel i græsk stil med et indbydende poolområde og en god beliggenhed i kort gåafstand fra både strand og centrum. Hotellet ligger på nordkysten af Kos i den fredelige by Tigaki, som er kendt for sin lange og brede sandstrand.
Tropical Sol har en fin have, og på det luftige poolområde findes både pool og børnepool. Her kan du slå dig ned i skyggen under en parasol og bare nyde ferien. Foretrækker du at bade i havet, er der ikke langt til stranden, hvor hotellet har en privat del.
Hotellet har en snackbar, hvor du kan bestille enkle retter til frokost og tidlig aftensmad med udsigt over poolen. Hotellet har også en kombineret bar og café med kolde og varme drikkevarer, som kan nydes indendørs eller ude på den hyggelige terrasse.
Tropical Sol tilbyder enkle dobbeltværelser, som alle har balkon.
Hotellet ligger lige ved hovedgaden, der løber gennem Tigaki, hvilket betyder, at du bor tæt på byens udbud af restauranter, barer og enkelte butikker. Kunne du tænke dig et større udvalg, er der cirka 11 km til Kos by, som du nemt kommer til med enten taxi, bus eller lejebil. Du kan også leje en cykel og køre dertil på to hjul.
Øvrig information
- Bygget: 1985
- Renoveret: 2011
- Bygninger: 2
- Etager: 2-3
- Værelser/lejligheder: 120
- Reception
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.





