Om hotellet
Petra Mare er et indbydende All Inclusive-hotel, som er velegnet til børnefamilier, der ønsker en bekvem og komfortabel ferie. Hotellet ligger lige ud til havet i udkanten af Ierapetra og har et dejligt poolområde med separat børnepool med sjove vandrutsjebaner og et spændende sørøverskib. Hotellet har også en legeplads samt en børneklub, hvor der findes både legerum og spilleværelse. I børneklubben kan de yngste gæster tegne, møde nye venner og deltage i forskellige aktiviteter.
Hotellet tilbyder også aktiviteter for voksne, for eksempel vandgymnastik, volleyball og bordtennis. Her findes desuden et motionsrum, hvor du kan styrketræne, samt en spaafdeling til ultimativ afslapning.
Petra Mare har en buffetrestaurant og flere a la carte-restauranter, hvor der serveres såvel internationale som lokale retter. Hotellet har også tre barer, hvor du kan slappe af med en drink efter en lang dag i solen. Flere aftener om ugen byder hotellets personale desuden på underholdning for hele familien.
Fra Petra Mare kan du gå hele vejen ind til Ierapetra langs en hyggelig strandpromenade.
Øvrig information
- Bygget: 1980
- Renoveret: 2019
- Bygninger: 1
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 227
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 4.








