Om hotellet
Det hyggelige lejlighedshotel Malou Apartments ligger i rolige omgivelser tæt på stranden i Kato Daratso & Agii Apostoli. Hotellet har mange skandinaviske stamgæster, som sammen med lokalbefolkningen nyder afslappede dage på stranden og omgås i feriebyens grønne park, der indbyder til leg og motion eller en hyggelig picnic.
Malou Apartments byder på en afkoblende ferie i hotellets hyggelige have, og alle lejligheder har køkkenniche, så du selv har mulighed for at lave lidt mad. Hotellet har et lille poolområde med liggestole, og når tørsten melder sig, kan du begive dig til baren ved receptionen, hvor der også serveres snacks og enkle retter.
Får du lyst til en dukkert i havet, har du flere fine strande at vælge imellem, og den nærmeste ligger blot en kort gåtur væk. Trænger du til lidt afveksling, kan du tage bussen ind til Chania og slentre en tur langs den venetianske havn og de hyggelige smalle stræder - busstoppestedet findes lige uden for hotellet. Malou Apartments er også et perfekt udgangspunkt for at tage på udflugt med lejebil, og det er let at finde parkering på gaden - kontakt din Spies-guide, hvis du vil bestille en bil nemt og bekvemt. Vil du ikke selv køre, kan du tage med på en af Spies' udflugter.
Malou Apartments tilbyder rummelige lejligheder med plads til op til fire personer.
Øvrig information
- Bygget: 1990
- Renoveret: 2004
- Bygninger: 3
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 24
- Reception kl. 8-16 og kl. 18-20 samt ved ankomster og afrejser
- Parkering på offentlig p-plads direkte uden for hotellet
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.











