Se hoteller (2)

Rejser til Lefkos

Rejser du til Lefkos på Karpathos, kan du glæde dig til en ferie ved smukke strande og med en håndfuld tavernaer inden for rækkevidde, hvor du rigtig kan slappe af og nyde freden.

Lefkos ligger lidt for sig selv næsten midt på Karpathos' vestkyst og består primært af enkelte hoteller, en håndfuld tavernaer og tre-fire badebugter - det perfekte rejsemål for dig, der søger en afslappende ferie med god mad og dasedage på stranden. Hvis du vil se mere af øen, anbefaler vi, at du lejer en bil.

Lefkos' strande

Strandene i Lefkos er noget helt for sig selv. Her bader du i krystalklart vand i små bugter, som også er meget velegnede til snorkling. Mellem bugterne løber små gangstier, så du nemt kan komme fra den ene til den anden. Og når sulten eller tørsten melder sig, er det bare at slå sig ned på en af de nærliggende tavernaer og nyde en forfriskning.

Bo godt i Lefkos

Når du rejser til Lefkos med Spies, kan du vælge at bo med havudsigt på lejlighedshotellet Potali Bay, som ligger blot få skridt fra stranden. Hvis du ikke selv vil lave mad, har hotellet en glimrende taverna. Du kan også vælge at bo i en komfortabel lejlighed på Sea Melody beliggende et lille stykke vej fra den lagunelignende strand.

Solnedgang i Lefkos

Eftersom Lefkos ligger på vestkysten, kan du glæde dig til hver dag at kunne nyde solnedgangen over et godt måtlid mad på en af byens tavernaer. I Lefkos har du masser af tid til at nyde både livet og middagen.

Udforsk Karpathos

Stille og fredelige Lefkos er et oplagt udgangspunkt for gode vandreture. Følger du en af de små stier, som løber fra byen og længere ind på øen, er du snart omgivet af marker og duftende pinjeskove, hvor de eneste lyde er vindens susen og cikadernes surren. Du kan også tage bussen til Karpathos by, leje en bil og køre rundt på egen hånd - eller kombinere Lefkos med et af vores andre rejsemål på øen.

Tips og nyttig info
  • Fine strande
  • Fred og ro
  • Kombinér to rejsemål
Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om Lefkos

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Skriv bedømmelse
Vejr og klima
  • januar
15°7°
4
Solskinstimer pr. dag
20
Regnfri dage
  • februar
16°8°
5
Solskinstimer pr. dag
19
Regnfri dage
  • marts
17°9°
6
Solskinstimer pr. dag
23
Regnfri dage
  • april
21°12°
8
Solskinstimer pr. dag
20°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • maj
25°15°
10
Solskinstimer pr. dag
20°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • juni
30°19°
11
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
27
Regnfri dage
  • juli
32°21°
12
Solskinstimer pr. dag
25°
Vandtemperatur
29
Regnfri dage
  • august
29°22°
12
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
29
Regnfri dage
  • september
25°19°
10
Solskinstimer pr. dag
24°
Vandtemperatur
28
Regnfri dage
  • oktober
23°15°
7
Solskinstimer pr. dag
20°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • november
21°12°
6
Solskinstimer pr. dag
23
Regnfri dage
  • december
17°9°
4
Solskinstimer pr. dag
19
Regnfri dage
Strand
Der er fire strande ved Lefkos, og på alle udlejes liggestole og parasoller i varierende omfang, ligesom der findes små tavernaer, hvor du kan nyde en forfriskning. Strandene består af en blanding af sten og grus og ligger i små bugter omgivet af klipper, hvilket giver gode muligheder for snorkling i det krystalklare vand.
Fly og transfer

Flyvetid

Ca. 3 timer og 30 minutter

Afrejse

Spies tilbyder charterrejser til Karpathos fra maj til oktober.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Lefkos. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Karpathos Lufthavn til dit hotel er knap 1 time (ca. 35 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Transferbussen kører som regel via enten Amopi eller Karpathos by. Læs mere om transfer.
Mad, drikke og natteliv
Lefkos har et godt udvalg af tavernaer og restauranter, som ofte er familiedrevne og har lokale retter med kød og fisk på menuen. Prøv gerne egnsretter som f.eks. agriadi, stegte eller grillede små blæksprutter, anthous, fyldte squashblomster eller den lokale ost, manouri. Priserne er rimelige, men mange steder tager man ikke kort, så husk at medbringe kontanter.
Lefkos' natteliv består i det store og hele af solnedgangen, noget lækkert på tallerkenen og lidt godt i glasset.
Shopping
Der ligger flere små supermarkeder i Lefkos, hvor du kan få det allermest nødvendige. Bedre shoppingmuligheder findes i Karpathos by, der har et godt udbud af butikker.
Aktiviteter og seværdigheder
Lefkos indbyder til afslapning, men der er også muligheder for at få lidt afveksling fra stranden og svømmeturene.

Vandring

Fra Lefkos er det nemt at begive sig på vandretur i bjergene inde på øen - man følger bare en af de stier, der starter i udkanten af byen. Husk at tage en flaske vand med.

Festivaler

Næsten hver uge i sommersæsonen arrangeres der en form for festival i en af øens byer. De indledes gerne med et kirkebesøg, hvorefter der serveres gratis mad til alle besøgende - et frivilligt pengebidrag modtages dog gerne. Når aftenen falder på, er der dans og andre festligheder på byens torv.

Windsurfing

I nærheden af lufthavnen på den sydlige del af øen er der rigtig gode vindforhold, hvis man kan lide at surfe. Der er flere bugter, hvor vinden kommer fra forskellige retninger, og det er muligt at leje både udstyr og tage windsurfingkurser.
Lefkos er en lille by med et par små seværdigheder, der er en gåtur værd.

Church of St. George

Church of St. George ligger godt en kilometer oven for Lefkos og er en lille byzantinsk kirke med smukke kalkmalerier.

Sokastro

Sokastro er en lille ubeboet ø beliggende ud for den nordlige del af Lefkos. På øen kan man se fortidslevn fra antikken og middelalderen, og vandet er så lavt, at det er muligt at gå derud fra stranden.

Romersk cisterne

Romerne var eksperter i at opsamle og lede vand derhen, hvor der var mest brug for det - og det gjorde de også på Karpathos. Her blev cisterner hugget ind i klipperne og derefter tætnet og overdækket for at forhindre, at vandet fordampede. Resterne efter en sådan cisterne kan ses i bjergene oven for Lefkos, en god halv times gang fra stranden. Selve cisternen er afspærret, men man kan kigge ned i den, og der er desuden en flot udsigt over havet heroppefra.
Sådan kommer du omkring
Der kører bus til Karpathos by fem gange om ugen. Vil du se mere af øen, anbefaler vi, at du lejer en bil.
Fakta

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Pas, visum og dansk fremmedpas

Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser inden for eller uden for EU. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængigt af rejsemål, rejsens længde, eller hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi anbefaler, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at du nægtes indrejse, hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas eller visum ikke overholdes.

Vaccinationer

Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.

Hotelskat i Grækenland

De græske myndigheder indførte en skat på hotelovernatninger pr. 1. januar 2018. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 0,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 1,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 3 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 4 EUR

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Der er en hæveautomat i Lefkos, men den er ikke altid fyldt op. Det er derfor en god idé at medbringe et beløb i euro, da kreditkort ikke modtages overalt i Lefkos.

Tidsforskel

Dansk + 1 time

El

220 V

Sprog

Græsk

Øvrigt

Vi tager forbehold for ændringer i udflugter, priser m.m. Vær opmærksom på, at der kan opstå ventetid i Karpathos Lufthavn ved både ankomst og hjemrejse.
Karpathos ligger i Det Ægæiske Hav og er den næststørste af Dodekaneserne med ca. 6.500 indbyggere. Hovedbyen er Karpathos by, også kaldet Pigadia, med ca. 3.000 indbyggere. Øen er ca. 48 km lang, mellem 1 og 11 km og har et areal på 324 km2.
Find din rejse til Lefkos