Spies' hoteller i Molivos er mere familiære end flotte. En del af dem har for eksempel ingen pool, men hvem har også brug for det, når man befinder sig på en ø i det Ægæiske Hav? I stedet kan du se frem til en ferie, hvor hotellets værtspar ikke kun tager imod dig, men også dækker op til morgenmaden og måske slår sig ned til en snak, når du slapper af i haven eller på terrassen. En rejse til Molivos er en rejse til det ægte Grækenland. På hotellet
Sea Horse kan du spise morgenmad på hotellets udendørs café med udsigt over havnen, og et andet af vores charmerende familiehoteller er
Amfitriti, som ligger i smukke omgivelser tæt på centrum.