Se hoteller (1)

Rejser til Plomari

Bestil en rejse til ouzoens hovedstad Plomari og glæd dig til en ferie blandt de lokale med god mad og den dejlige strand i Agios Isidoros.
Stranden i Agios Isidoros ligger nogle kilometer uden for selve Plomari, og det er også her, du finder Spies' hoteller. Stranden egner sig perfekt til både snorkling og afslapning i en liggestol med udsigt over den tyrkiske kyst og naboøen Chios. Plomari er også et godt udgangspunkt for at køre rundt og udforske omgivelserne på den maleriske ø.

Ouzoens hovedstad

Med sine fem destillerier regnes Plomari for øens ouzo-centrum. Og skal man tro grækerne selv, produceres landets bedste ouzo netop her! Byen er bygget op om den hyggelige havn som et amfiteater, der ligger ud mod Det Ægæiske Hav. Byens naturlige centrum er det lille torv Platanos - en oase, hvor små tavernaer, et par ouzorier og en lille bar omgiver et stort platantræ. Her slår man sig ned for at nyde det ægte græske hverdagsliv i et charmerende miljø.

Bo på stranden

Når du bestiller en rejse til Plomari med Spies, kan du vælge at bo på et hotel direkte på stranden. Alle vores hoteller ligger i fredelige omgivelser et stykke uden for Plomari. Du kan enten bo på hotelværelse eller i lejlighed, og mange steder bor ejerfamilien selv på hotellet, hvilket giver en hyggelig og hjemlig atmosfære.

Det bedste af Lesbos

På den vestlige del af Lesbos finder du den største seværdighed: Den forstenede skov, som er unik for hele Europa. For ca. 20 millioner år siden blev skoven begravet i vulkansk aske, og resultatet ser man her. Museet i Sigri fortæller historien om dette geologiske særsyn. Syd for Sigri ligger den lille ferieby, Skala Eressou, hvor oldtidens mest kendte kvindelige poet, Sapfo, blev født. Her findes også butikker og tavernaer ud til vandet. Øens hovedby Mytilini er en livlig havneby, som domineres af en stor middelalderborg og den neoklassiske Agios Therapon-kirkes imponerende kuppel. Byens arkæologiske museum er også et besøg værd med betagende mosaikker og andre fund fra antikken. Theriade-museet i Varia nogle kilometer syd for Mytilini har en samling kunstværker af bl.a. Matisse og Picasso - noget de færreste vel havde regnet med at finde på en lille græsk ø så langt væk fra de større civilisationer. Kunne du tænke dig at opleve alt dette og måske tage på dine egne opdagelsesture, anbefaler vi, at du bestiller en lejebil sammen med din rejse til Lesbos. Hvis du ikke ønsker at have bilen hele ferien, kan du nøjes med at leje den i et par dage. Så står den klar til dig på det ønskede tidspunkt.
Tips og nyttig info
  • Prisvenlige hoteller
  • Hoteller på stranden
  • Krystalklart badevand
  • Lokale restauranter

Spies' gæster om Plomari

Find din rejse til Plomari