Se hoteller (7)

Rejser til Maleme (Chaniakysten)

Er du til sol, strand og afslapning i bekvemme, fredelige omgivelser, så er Maleme på Kretas nordkyst lige noget for dig.

Rejser du til Chania, finder du den lille ferieby Maleme bare 16 km derfra. Her ruller den kilometerlange stenstrand tæppet ud for lange sol- og badedage ved det turkisblå hav. Med mindre du foretrækker at ligge ved hotellets fine pool selvfølgelig? Et andet forslag er at rejse sig fra liggestolen og gå på opdagelse blandt souvenirbutikkerne, som ligger spredt i og omkring de maleriske bygninger, eller leve sig ind i småbyens charme på en café. Det er også byens spisesteder - lidt over 20 restauranter og en håndfuld caféer - der lægger scene til nattelivet, men regn ikke med et vildt partyliv, som pumper frem til den tidlige morgen. Her rejser Spies' gæster først og fremmest til for at koble af.

Bo tæt på stranden med All Inclusive

Hvis du vil bo tæt på stranden uden at skulle røre en finger, skal du se nærmere på vores All Inclusive-hotel Louis Creta Princess. Her kan du koble af og svømme i det store poolområde, og vil du hellere bade i havet, er der heldigvis ikke mere end et par skridt fra poolen ned til stranden. Vil du bo billigt, skal du kaste et blik på nogle af vores hoteller eller lejligheder højere oppe i byen, som f.eks. Olga Apartments.

Oplev mere af Kreta

Ikke langt fra Maleme møder du nogle af Vestkretas mange facetter og fristelser: Smuk natur, imponerende klostre og shopping fra øverste skuffe i Chania by er bare få eksempler. Du kan vandre langs med bækken i Samariakløften, købe de lækreste sko på Tzanaki Street og nyde solen på Elafonissi Beach. Lejer du bil eller cykel, er der intet, der står mellem dig og en dag fyldt med opdagelser og uforglemmelige ferieeventyr - husk, at du kan leje bil gennem Spies sammen med rejsen. Hvis du både vil slappe af og opleve øen i løbet af ferien, kan det måske være nok at leje bil i et par dage.

Tips og nyttig info
  • Kilometerlange strande
  • Hoteller tæt på stranden
  • Prisvenlige hoteller
  • All Inclusive
  • Fred og ro
Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om Maleme (Chaniakysten)

Børnevenligt
5,0
Mad & Drikke
5,0
Seværdigheder
4,0
Vejr og klima
  • januar
16°9°
3
Solskinstimer pr. dag
16°
Vandtemperatur
20
Regnfri dage
  • februar
16°9°
4
Solskinstimer pr. dag
15°
Vandtemperatur
18
Regnfri dage
  • marts
17°10°
6
Solskinstimer pr. dag
15°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • april
20°12°
8
Solskinstimer pr. dag
16°
Vandtemperatur
24
Regnfri dage
  • maj
23°15°
10
Solskinstimer pr. dag
19°
Vandtemperatur
27
Regnfri dage
  • juni
27°19°
11
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
28
Regnfri dage
  • juli
29°22°
12
Solskinstimer pr. dag
24°
Vandtemperatur
30
Regnfri dage
  • august
29°22°
11
Solskinstimer pr. dag
25°
Vandtemperatur
30
Regnfri dage
  • september
27°19°
9
Solskinstimer pr. dag
24°
Vandtemperatur
28
Regnfri dage
  • oktober
24°17°
6
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • november
21°14°
5
Solskinstimer pr. dag
20°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • december
18°11°
4
Solskinstimer pr. dag
17°
Vandtemperatur
19
Regnfri dage
Strand
I Maleme venter en lang stenstrand med strandpromenade og et mindre antal korte strandsektioner. En 10 km lang sand- og grusstrand løber langs hele Chaniakysten, og i Agia Marina og Kato Daratso er strandene lavvandede. Ved stranden er der udlejning af liggestole og parasoller.

Chryssi Akti

"Den gyldne strand" ca. 1 km vest for Nea Chora har behagelig sandkvalitet, en lidt stenet havbund og er relativ lavvandet og børnevenlig. Stranden besøges mest af skandinaviske gæster fra de nærliggende hoteller og har udlejning af liggestole og parasoller. Her er også enklere serveringssteder, som tilbyder lettere måltider og kolde drikke.

Fallassarna

En fantastisk badeoplevelse med flere km lang, gylden sandstrand og krystalklart vand. Gode snorklingmuligheder ved de stenrev, som ligger et par hundrede m ude. Selv om der efterhånden er en del faciliteter på stranden, kan man stadig finde sin egen badebugt.

Elafonissi

"Kretas Maldiverne" er en imponerende lagune på Kretas sydvestlige spids. Stranden er børnevenlig og har fantastiske farvenuancer, men er meget påvirkelig over for syd- og sydvestlige vinde, som pisker sandet op til hårdere sandvinde.

Marathi

Denne lille badebugt på Soudabugtens nordlige side er specielt indbydende, når nordkystens strande er plaget af bølger fra nord. Den lille børnevenlige strand har nærliggende tavernaer og et lille sportscenter med bådudlejning. På den anden side af havnen ligger badeklubben for officererne fra NATO-baserne.

Preveli

Neden for klostret Moni Preveli på sydkysten ligger Preveli Beach. På stranden vokser der palmer, som ifølge sagn og fortællinger skød op, efter søfarere sad på stranden og spyttede dadelkerner ud for flere hundrede år siden. Stranden er relativt lille og kan nås via en sti.
Fly og transfer

Flyvetid

Ca. 3 timer og 30 minutter.

Afrejse

Spies tilbyder charterrejser til Maleme fra april til oktober.

Du kan desuden rejse til Maleme hele året med rutefly og bestemmer derfor selv afrejsedag og rejselængde.

Flyet lander i Chania Lufthavn.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Maleme. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Chania Lufthavn til dit hotel er ca. 1 time og 10 minutter (ca. 35 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Transferbussen kører altid via Platanias. Til tider kører transferbussen også via Gerani eller vores Family Garden Avra Imperial Beach Resort & Spa i Kolimbari, og så er køretiden omkring 1 time og 20 minutter.

Læs mere om transfer.
Mad, drikke og natteliv
Der er over 20 restauranter og tavernaer i Maleme, hvoraf mange ligger langs den fine strandpromenade. Tager du bussen til Chania finder du også mange spisesteder; her er alt fra 'souvlatsidikos', hvor du kan spise fyldte pitabrød til hyggelige, små restauranter i bjergene, som ofte serverer lammegryden 'tsigariasto'. Inde i Chanias gamle bydel omkring den venetianske havn ligger der mange små, stemningsfulde spisesteder.

Øl og vin

Øl hedder bira, og de fleste licensfremstillede mærker er repræsenteret her på Kreta. Ønsker du at drikke vin til maden, bestiller du en flaske, krasi. Aspro er hvidvin, og kokkino er rødvin. Der produceres mange gode hvidvine på Kreta. En kendt hvidvin er retsina, som har smag af harpiks fra lagringsfadet.

Souvlatsidikobarerne

Det græske svar på vores pølse- og burgerbarer. De har oftest åbent hele dagen. Her serveres der grillspyd med eller uden pita, giro (det vi kalder kebab) og anden grillet mad.

Estiatoria

Enklere restauranter med hjemmelavet mad. De har åbent, til der ikke er mere mad omkring ved frokosttid. Der er ikke noget menukort. Man går blot ind og ser, hvad køkkenet har at tilbyde.

Psistaria

Serverer grillede retter samt en del forretter og salater. Kvalitet og stemning varierer fra sted til sted.

Mezedoupolia

Minder mest om en bar, hvor der serveres småretter. Folk kommer hertil for at drikke ouzo, vin eller raki, som serveres sammen med fade med meze, dvs. småretter og forskellige snacks.

Tavernaer

Findes overalt i alle prisklasser og med nogenlunde samme menu. Ofte både sti schara (grillet) og tis katserolas (mad direkte fra gryden). Meget af det, der serveres på tavernaerne, er hel- eller halvfabrikata, som varmes op.
Nattelivet i Maleme er relativt roligt. Her er en række caféer og barer, men ikke noget bemærkelsesværdigt udvalg af natklubber. Vil du have lidt mere tempo og feststemning, anbefaler vi en tur til Chania eller Platanias. Om sommeren er der mange natklubber i Platanias, mens Chania er stedet at tage hen forår og efterår.
Shopping
Shoppingen i Maleme handler mest om souvenirs samt lidt småshopping i supermarkeder. Større og bedre udbud af shopping finder du inde i Chania.

Kreditkort

Kreditkort kan ikke altid anvendes. Visse kort, som f.eks. Diners Card, er i princippet helt umulige at anvende. I mange tilfælde får kunden lov at betale gebyret, som bankerne opkræver fra butikkerne, hvilket betyder, at prisen kan stige med 4 til 8 %, hvis du betaler med dit kreditkort. De mest anvendelige kreditkort er Visakort, American Express, Eurocard og MasterCard.

Markeder i området

Grib chancen for at besøge et af de traditionelle markeder. Hvis man ikke vil handle, kan man altid gå derhen for at opleve menneskemyldret.
Aktiviteter og seværdigheder
Selve Maleme byder ikke på så mange aktiviteter, mens udvalget langs kysten er en del større: I Agia Marina kan du f.eks. prøve aktiviteter som minigolf og forskellige former for vandsport, og i Kato Daratso kan du udfordre familien til et spil bowling. Dykkerskole, escape rooms, minigolf og gokart finder du i Chania. Vil du en tur i biografen, skal du tage til Soudabugten.

Maleme - en vigtig plads i historien

Spies' gæster rejser først og fremmest til Maleme for at koble af. Men for den historieinteresserede er området ekstra spændende. Under Anden Verdenskrig var Kreta en strategisk vigtig ø, hvor mange slag blev udkæmpet, og ved Maleme står minderne stadig klart printet ind i landskabet. Her kan man besøge en stor krigskirkegård med tyske soldater. I Maleme er der også en fin lokal kirke, og vil man opleve mere af nærområdet, kan man besøge byen Vouves, hvor Kretas ældste oliventræ står.

Aktiviteter på Kreta

Kreta er som skabt til en aktiv ferie. Her er noget for hele familien. Både i Chania og Rethymnon finder du populære cykelruter, som hele familien kan udforske. Kreta er også kendt for sine mange vandrestier, specielt E4 European Footpath. Har man lyst til at være aktiv på stranden, er der masser af vandsportsaktiviteter at vælge mellem såsom jetski, faldskærm efter en båd, vandcykler m.m. Hvis man ønsker at se nærmere på livet under havoverfladen, kan man dykke både i Chania og i Rethymnon. I Chania ligger også Golden Fun Bowling, en bowlinghal med aktiviteter for hele familien. Spørg din Spies-guide om åbningstider og tips.

Bjergvandring

Kreta består i princippet af én lang bjergkæde fra vest til øst. Man behøver oftest ikke bevæge sig langt for at kunne nyde den smukke natur, men ægte bjergvandrere tager som regel op til Omalosplateauet og Kallergi, som er en vandrestation. Naturen er måske mest storslået om foråret, når det hele eksploderer i frodig grøn natur. En af vandreruterne fører op til Theriso, en smuk lille bjergby. Vejen dertil følger bækken, som snor sig gennem bunden af kløften, og overalt vokser der store platantræer. Tag den tidlige morgenbus fra Chania. Efter ca. 40 minutter er du fremme. Nyd en kop kaffe på en af byens tre tavernaer, inden du begynder vandreturen over bjergryggen ned til byen Meskla i vest. Undervejs kan du spise frokost i byen Zourva.

Mountainbike

Vestkretas dominerende bjergkæde hedder Lefka Ori, de hvide bjerge. Her er der ofte sne på bjergtoppene helt ind i juni måned. Der arrangeres meget populære mountainbikeudflugter med start fra højplateauet Omalos.

Dykning

For små fem år siden lempede de græske myndigheder på deres benhårde forbud mod dybdedykning. Årsagen til deres tidligere så strikse indstilling var, at der findes arkæologiske skatte stort set overalt i de græske have. Nu har man givet visse autoriserede dykkercentre tilladelse til at dykke på udvalgte steder.
Et af dykkerområderne ligger ud for øen Thodorou. Her har man fået tilladelse til at dykke i et område, hvor et tysk Messerschmidtfly styrtede ned under slaget om Kreta i 1941.

Snorkling

Marinelivet rundt om Kreta er delvist ødelagt, fordi man førhen fiskede med dynamit, hvilket har ramt fiskelivet hårdt. Vil du se noget under havoverfladen, skal du snorkle der, hvor havbunden er stenet og grøn som f.eks. ved:

• Afrata Bay på halvøen ud for Kolimbari
• Stenrevet vest for lystbådehavnen i Platanias
• Stenrevet ud for Falassarna
• Stenrevet ud for Elafonissi
• Stenrevet ud for Gramvousa
Sådan kommer du omkring
Det er muligt at leje en bil i Maleme. Du kan få mere information på vores servicetelefon, sms eller e-mail. Kan vi ikke løse problemet pr. telefon eller e-mail, kommer vi ud til dig eller et nærliggende hotel.
Der er flere biludlejningsfirmaer på alle rejsemål, men bilernes kvalitet varierer. Vi har udelukkende gode erfaringer med Avis. Hvis du bestiller bilen gennem os, får du en god bil med godkendte forsikringer. Benzinstationer findes overalt på Kreta. De fleste har åbent fra kl. 09.00 til 21.00, men mange har lukket på søn- og helligdage. Mulighederne for at opleve Kretas fantastisk smukke landskab er mange. Vil du gøre det på egen hånd, er det bare at spænde sikkerhedsbæltet og begive sig ud på eventyr i den fortryllende natur. Vi samarbejder med Avis, som har biler i alle størrelser og prisklasser. Avis har kontorer over hele Kreta, og personalet taler udmærket engelsk. Forsikringen hos Avis dækker alt, der har med bilen at gøre, så uanset hvad der skulle ske med bilen, betaler du højest et administrationsgebyr samt skat på bilen. Ønsker du yderligere forsikring, kan du tegne en ekstra personskadeforsikring og/eller en tyveriforsikring på bilen.

Lokalbusser

Busserne kører til de fleste landsbyer og større byer. Lokalbusserne afgår fra Maleme til både Chania og til Rethymnon. Din billet køber du på billetkontorerne, som ligger ved busstationerne.

Cykel og scooter

Du kan også leje cykel eller scooter. På den måde bliver Maleme og de omkringliggende byer lettere tilgængelige. Få mere at vide hos din Spies-guide.

Taxi

Aftal prisen med chaufføren, inden du sætter dig ind i taxien.

Busser

Spørg altid hvor bussen kører hen, inden du står på! Busnumre eksisterer ikke. I bedste fald sidder der et skilt i vinduet, som angiver, hvor bussen kører hen. Lokalbusserne fra KTEL kører i princippet overalt på øen. Hovedbusstationen ligger inde i Chania. Du kan købe billet på busstationen, men de sælges også i visse kiosker og minimarkeder, som ofte skilter med, at de sælger busbilletter. Eftersom busserne ikke har tidsbestemte holdepladser langs vejene, er det svært at forudsige, hvornår bussen kører langs en bestemt buslinje. Langs nordkysten kører der langtursbusser med aircondition mod hovedbyen Heraklion.

Lokalbusser

Galatas- og Kato Daratsos-bussen standser ved 1886-torvet i Chania og har endestation ved hotel Panorama i Kalamaki. Souda-bussen standser ved markedspladsen. Busserne kører ret ofte, ca. en gang hver halve time.

Langtursbusser

Langtursbusserne er grønne, og deres endestation er busstationen i Chania. Fra Platanias og Agia Marina afgår busserne ret ofte, ca. en gang hver halve time. Du kan køre i bus til alle større byer på Kreta, men busserne afgår ikke så ofte.

Taxi

Taxiholdepladsen ligger på 1886-torvet i Chania, og der er som regel altid taxier døgnet rundt. Men du kan naturligvis også praje en taxi langs vejen, hvis du ikke befinder dig i nærheden af en taxiholdeplads. Taxi er et godt alternativ til bus, hvis man er 3-4 personer, som rejser i samme bil. Chaufførerne skal anvende taxameter og har forskellige takster afhængig af, om man kører i indre by eller i yderområderne. Efter midnat stiger taksten til det dobbelte. Aftal en fast pris inkl. drikkepenge i forvejen, hvis du planlægger en længere tur i taxi. Nogle taxichauffører lever udelukkende af at køre turister rundt på udflugter. Turene kan vare fra et par timer til hele dage.

Cykel og scooter

På Kreta kan du leje cykel eller scooter. Det er en nem måde at se mere af både dit eget ferieområde og også de nærliggende byer langs Chaniakysten.
Fakta

Vores service

Fra april til oktober kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på sms og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tips og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Pas, visum og dansk fremmedpas

Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser inden for eller uden for EU. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængigt af rejsemål, rejsens længde, eller hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi anbefaler, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at du nægtes indrejse, hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas eller visum ikke overholdes.

Vaccinationer

Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.

Hotelskat i Grækenland

De græske myndigheder indførte en skat på hotelovernatninger pr. 1. januar 2018. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 0,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 1,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 3 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 4 EUR

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Der findes hæveautomat ved levnedsmiddelforretningen "Maleme Market" ved hovedvejen.

Tidsforskel

Dansk +1 time.

El

220 V

Sprog

Græsk

Øvrigt

Langs Chaniakysten løber en gennemfartsvej, som er meget trafikeret. Bor man på et af de hoteller, der ligger syd for gennemfartsvejen, skal man krydse denne for at komme til stranden. Vand opvarmes ofte af solenergi, hvorfor temperaturen kan variere. Det kan være en fordel at medbringe en lommelygte, da gadebelysningen nogle steder kan være dårlig. Læs gerne Vigtigt at vide samt vores rejsevilkår inden afrejse. Vi forholder os retten til at ændre i program, udflugter, priser etc.
Rejs med børn
At rejse med børn til Kreta og Maleme er en god idé. Her er fine strande, spændende mad og meget at se og gøre.

Vandland

Limnoupolis uden for Chania har både vandrutsjebaner til de større børn og en stor børnepool til de mindre. Limnoupolis ligger 7,5 km syd for Chania, og i højsæsonen kører der busser hertil.

Babymad og bleer

Både babymad og bleer kan købes i supermarkeder og på apoteket, selv om størrelsen af udvalget kan variere.

Barnevogn

Chaniaområdet kan ikke betegnes som barnevognsvenligt, selv om det er nødvendigt at have barnevogn med, om ikke andet for at bruge den som barnestol på restauranter og lignende. Det er mest praktisk med en paraplyklapvogn, eftersom den er let at transportere rundt.

Maden på restauranterne

Til sultne børn er der mange souvlakibarer med forskellige grillspyd, som kan holdes i hånden, så man slipper for at slås med kniv og gaffel: souvlaki me pita (grillspyd i pitabrød), giro me pita (kebab), kalamaki eller zita (lille grillspyd til at holde i hånden). Mange restauranter har også grillet kylling og andre grillede børnefavoritter på menukortet. De lokale og ægte tavernaer har ingen børneportioner, men mange retter er populære selv hos kræsne børn, f.eks. kødboller, tzatziki, pommes frites og spaghetti med kødsauce. Hvis du er heldig, er der måske kretensisk pilaffi på menukortet, en risret med lam eller kylling, som de mindste plejer at synes om. På Kreta er det almindeligt, at man blander pilaffien med yoghurt eller tzatziki til børnene, så den ikke falder af gaflen eller skeen.

Højstole og barnesæder

Nogle restauranter har tænkt lidt ekstra på børnene og har f.eks. legepladser og barnemenuer. Her er ofte også højstole. Hvis du skal leje bil, finder du barnesæder hos de store biludlejningsfirmaer, men vær ude i god tid, hvis du vil være sikker på at få et barnesæde til dit barn. Sæderne er dog ofte af enklere model. Selepuder findes ikke på Kreta.

Legepladser

Hoteller og restauranter har ofte legepladser til de yngre gæster. Legepladserne holder dog sjældent skandinavisk standard!
Spar 150,- på din lejebil

Netop nu får du 150,- i rabat, når du bestiller lejebil via Avis. Rabatten gælder alle bilkategorier og lejeperioder på rejser med afrejse indtil den 23. oktober 2018. Bilen skal være afhentet senest 31. oktober 2018. Du bestiller lejebilen samtidig med, at du bestiller din rejse, eller efterfølgende via Min Side.

Bestil med rabat, hvis du har afrejse senest 23. oktober.

Find din rejse til Maleme (Chaniakysten)