Om hotellet
Apollo Beach er et populært hotel med en perfekt beliggenhed ved den lange sandstrand i Faliraki. Her bor du i rolige omgivelser, i kort gåafstand fra restauranter og forlystelsesliv. Hotellet har en stor og frodig have med et poolområde med liggestole og parasoller samt fin udsigt over havet. Når sulten melder sig, kan du begive dig til hotellets buffetrestaurant, der serverer alle dagens måltider, og i højsæsonen arrangeres også græske grillaftener. På hotelområdet findes desuden to barer, heraf en poolbar, og kunne du tænke dig en ekstra bekvem ferie, kan du tilkøbe All Inclusive sammen med rejsen.
Vil du have lidt motion i ferien, kan du spille tennis eller træne i motionsrummet, og vil du forkæle dig selv lidt ekstra, kan vi anbefale en afslappende behandling i spaafdelingen på nabohotellet Apollo Blue, hvor der også findes sauna og hamam.
Gæster på Apollo Beach er velkomne til at benytte udvalgte faciliteter på nabohotellet Apollo Blue, der ligger cirka 50 meter væk.
Øvrig information
- Bygget: 1974
- Renoveret: 2005, 2020 (alle værelser samt udvalgte badeværelser) og 2022
- Bygninger: 2
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 312
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 4.



