Se hoteller (11)

Rejser til Thira

Thira er Santorinis hovedby, og det er her, du skal rejse til for at finde det mest intense folkeliv, de fleste butikker og de bedste restauranter.

Thira, eller Fira, er Santorinis største by og et oplagt udflugtsmål for alle, der besøger øen. En rejse til Thira byder på shopping, folkeliv og måske et besøg på et af byens museer, hvor du kan lære mere om øens historie.

Thira til fods

Selv om Thira er Santorinis største by, er den ikke større, end at man kan gå fra den ene ende til den anden på en halv time. Følg gerne gangstien, der løber langs med kraterkanten og byder på udsigt til calderaens dyb. Du kan også vælge at spadsere ad de brostensbelagte stræder, der binder byen sammen, og måske samtidig kigge på det store shoppingudbud: Smykker, kunsthåndværk og tøj er blot nogle få eksempler på det, butikkerne tilbyder. På et tidspunkt når du frem til Plateia Theotokopoulou, Thiras store torv, hvor du kan slå dig ned på en café, hvile benene og betragte folkelivet. Søger du et festligt natteliv, vil du ikke blive skuffet over Thira. Hen imod aften indfinder der sig en mere pulserende stemning, når dørene slås op til natklubberne, der tit holder åbent til den lyse morgen.

Spies' rejser til Thira

Bestiller du din rejse til Thira med Spies, vælger du selv, hvor længe du vil rejse, og hvilken dag du vil afsted. Spies har hoteller i forskellige prisklasser for de fleste smage, og hovedparten af dem ligger meget centralt i byen.

Udforsk Thiras omgivelser

Under din rejse i Thira må du ikke glemme at tage på en udflugt eller to på øen. Tættest på ligger Ormos, Thiras lille havn, hvortil du kan tage med tovbane, gå ned ad en trappe med 600 trin eller spadsere langs den smalle vej, der bugter sig ned fra kraterkanten. Fra havnen kan du tage med båd til andre dele af øen eller blot nyde et godt måltid på en taverna, før du begiver dig op til Thira igen. Vil du på en lidt længere udflugt, er det nemt at komme til andre af Santorinis seværdigheder, f.eks. strandene ved Perissa eller Kamari, vingårdene eller måske en frokost på en af de kendte fisketavernaer i Monolithos, tværs over øen fra Thira.

Tips og nyttig info
  • Hoteller med pool
  • Kort transfer
  • Gode shoppingmuligheder, restauranter og natteliv
  • Valgfri rejselængde
Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om Thira

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Skriv bedømmelse
Vejr og klima
  • januar
15°10°
4
Solskinstimer pr. dag
16°
Vandtemperatur
19
Regnfri dage
  • februar
15°10°
5
Solskinstimer pr. dag
15°
Vandtemperatur
18
Regnfri dage
  • marts
16°11°
6
Solskinstimer pr. dag
15°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • april
20°13°
8
Solskinstimer pr. dag
16°
Vandtemperatur
24
Regnfri dage
  • maj
23°16°
10
Solskinstimer pr. dag
18°
Vandtemperatur
27
Regnfri dage
  • juni
26°20°
11
Solskinstimer pr. dag
21°
Vandtemperatur
28
Regnfri dage
  • juli
27°22°
12
Solskinstimer pr. dag
23°
Vandtemperatur
29
Regnfri dage
  • august
28°22°
12
Solskinstimer pr. dag
24°
Vandtemperatur
29
Regnfri dage
  • september
26°20°
10
Solskinstimer pr. dag
23°
Vandtemperatur
28
Regnfri dage
  • oktober
24°18°
7
Solskinstimer pr. dag
21°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
  • november
20°15°
6
Solskinstimer pr. dag
19°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • december
17°12°
4
Solskinstimer pr. dag
17°
Vandtemperatur
19
Regnfri dage
Strand
I lighed med de fleste byer på Santorinis østre side har Thira ingen egentlig strand, eftersom klipperne er for stejle her. Rundt omkring på øen er der derimod flere fine strande som f.eks. Perissa, Kamari og Monolithos på østkysten eller Red Beach, som ikke ligger langt fra de arkæologiske udgravninger ved Akrotiri. Sandet er de fleste steder sort lavasand, som kan blive temmelig varmt i solen.
Fly og transfer

Afrejse

Du kan rejse til Thira med rutefly i sommersæsonen (maj-oktober).
Bestiller du en pakkerejse med rutefly, kan du bestille transfer til dit hotel - som regel i taxi eller minibus. Du finder al information om bestilt transfer på din billet. Prisen for transfer varierer afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestilling. Læs mere om transfer her.

Køretiden fra lufthavnen til Thira er ca. 15 minutter (ca. 5 km).
Mad, drikke og natteliv
I Thira er der en del caféer, tavernaer og restauranter for alle budgetter og smagsløg. Meget af den mad, som serveres, er lokalt produceret og meget velsmagende.
I Thira er der et aktivt natteliv med flere barer og klubber.
Shopping
Thira byder på øens bedste shoppingmuligheder. Her finder du butikker med guld og sølv, lædervarer, kunst, håndværk, tøj, antikviteter og meget andet.
Aktiviteter og seværdigheder
I Thira kan du vælge mellem aktiviteter som eksempelvis vandreture, vinsmagning og forskellige former for vandsport.
Sådan kommer du omkring
Fra Thira kan du køre rundt til andre dele af øen med bus eller taxi.
Fakta

Vores service

Opholdet i Thira er på egen hånd.

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Pas, visum og dansk fremmedpas

Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser inden for eller uden for EU. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængigt af rejsemål, rejsens længde, eller hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi anbefaler, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at du nægtes indrejse, hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas eller visum ikke overholdes.

Vaccinationer

Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.

Hotelskat i Grækenland

De græske myndigheder indførte en skat på hotelovernatninger pr. 1. januar 2018. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 0,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 1,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 3 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 4 EUR

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Hæveautomat findes.

El

220 V

Sprog

Græsk

Øvrigt

Læs også 'Vigtigt at vide' og Spies' rejsebetingelser. Vi forbeholder os retten til at ændre i program, udflugter, priser etc.
Find din rejse til Thira