På en rejse til Amsterdam venter et indbydende og farverigt bymaleri af kanaler, broer, smukke huse, caféer og gode restauranter.
Takket være byens tilgængelighed passer Amsterdam perfekt til en weekendrejse. Det er let at komme rundt i byen til fods eller på cykel - Amsterdam anses faktisk for at være en af verdens mest cykelvenlige byer. Her er masser af gode shoppingmuligheder og et utal af restauranter i alle prisklasser. Amsterdam er en multikulturel by, hvilket tydeligt afspejles i byens restaurantudbud; her er virkelig noget for enhver smag.
Bo centralt i Amsterdam
Når du rejser til Amsterdam med Spies, har du altid mange hoteller at vælge mellem. De fleste ligger endda midt imellem kanalerne i Amsterdams centrum - tæt på Vondelpark, shoppinggader og seværdigheder som Anne Franks Hus og Rijksmuseum Vincent van Gogh. Her og rundt omkring Leidseplein ligger også masser af restauranter, barer og pubber. Uanset om du vælger at gå eller cykle, er det let at komme rundt til det meste.
Oplevelser i Amsterdam
Der er altid masser at se og opleve på en rejse til Amsterdam. Vil du ikke med på de arrangerede kanalrundfarter eller Hop-On Hop-Off-busser, er det heldigvis ikke noget problem at komme rundt på egen hånd, enten på cykel eller til fods. Vil du hvile benene efter en lang gå- eller cykeltur eller bare mærke den svalende vind i håret, kan en bådtur anbefales. Fra de mange kanaler kan du se byen fra et andet perspektiv, og hvis du vil have ekstra frihed, lejer du en vandcykel. Hvis vejret tillader det, er en picnic i Vondelparks grønne græs en skøn oplevelse.
Spies' rejser til Amsterdam
Spies tilbyder rejser til Amsterdam med rutefly, hvilket betyder, at du selv kan bestemme, hvilken dag du vil rejse, og hvor længe du vil være væk. Bestil en rejse med både fly og hotel i en forlænget weekend eller et par dage, når det passer dig bedst. Fra Danmark er flyvetiden ikke lang, og Amsterdams centrum ligger bare 20 minutters togrejse fra lufthavnen - perfekt til en weekendrejse!
Tips og nyttig info
Valgfri rejselængde
Centralt beliggende hoteller
Luksushoteller
Gode shoppingmuligheder
Gode restauranter og natteliv
Spies' gæster om Amsterdam
Find din rejse til Amsterdam
Inspiration, oplevelser og seværdigheder i Amsterdam