Lav tapas derhjemme

Tapas er en klassisk del af det spanske køkken, og selv om intet slår at nyde de små godbidder på en tapasrestaurant i Spanien, kan du heldigvis også selv trylleLæs mere dem frem hjemme i køkkenet. Prøv f.eks. disse opskrifter, som er beregnet til 4-6 personer.

Skjul

Tortilla Española – kartoffelomelet

Ingredienser:

• 0,5 dl olivenolie
• 4 bagekartofler
• 1 zittauerløg
• 200 g chorizo
• 5 æg
• Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Hak løget og skær chorizoen i små tern.
  2. Varm 2-3 spsk. af olien i en pande ved middelvarme og steg kartofler og løg i 10-15 minutter.
  3. Tilsæt chorizoen og steg videre i ca. 5 minutter, til kartoflerne er bløde og chorizoen gennemstegt. Krydr med salt og peber.
  4. Pisk æggene sammen i en stor skål og tilsæt kartofler, løg og chorizo. Bland det hele godt sammen.
  5. Tør panden af og opvarm resten af olien ved middelvarme.
  6. Hæld kartoffelblandingen på panden og steg i ca. 10 minutter uden omrøring. Pas på, at panden ikke er for varm!
  7. Vend omeletten og steg den anden side i 5-10 minutter.
  8. Læg en stor tallerken over panden og vend rundt, så omeletten kommer ned på tallerkenen.
  9. Lad omeletten køle af eller servér den varm.

Tortilla Española – kartoffelomelet med løg og chorizo.

Gambas al ajillo – rejer i hvidløg

Ingredienser:

• 1,5 dl olivenolie
• 4 fed hvidløg
• 1 tsk. chiliflakes
• 20-25 store rejer med skal
• Saft fra 1 citron
• 0,5 dl cognac
• 1 tsk. paprika
• 1 spsk. persille
• Salt og peber
• Godt brød til servering

Fremgangsmåde:

  1. Snit hvidløgene i tynde skiver og hak persillen fint. Pil rejerne.
  2. Varm olien i en pande eller spansk lergryde.
  3. Rist hvidløg og chiliflakes på panden, til hvidløgene er gyldne.
  4. Skru op for varmen og tilsæt rejer, citronsaft, cognac og paprika. Rør godt rundt.
  5. Tag panden af varmen efter 3-4 minutter. Tilsæt salt og peber, drys med persille og servér straks med godt brød til.

Klassikeren gambas al ajillo går lynhurtigt at lave og smager helt fantastisk.

Aioli – hvidløgsmayonnaise

Ingredienser:

• 3-4 pressede hvidløgsfed
• 1 tsk. salt
• 2 æggeblommer
• 2,5 dl ekstra jomfruolivenolie
• 1-2 spsk. friskpresset citronsaft

Fremgangsmåde:

  1. Alle ingredienser skal have stuetemperatur. Pisk hvidløg, salt og æggeblommer sammen. Du kan også bruge en stavblender.
  2. Tilsæt olien i en tynd stråle, mens du konstant pisker.
  3. Smag til med citronsaft og salt.

Pimientos de padrón – små stegte peberfrugter

Ingredienser:

• 500 g friske pimientos de padrón (små grønne peberfrugter)
• Olivenolie
• Havsalt

Fremgangsmåde:

  1. Skyl peberfrugterne og tør dem godt.
  2. Varm en god sjat olivenolie op i en pande og steg peberfrugterne, til de er faldet sammen og har fået lidt farve.
  3. Drys med rigeligt salt og servér straks.

Det er supernemt at lave pimientos de padrón.

Vil du se flere opskrifter?