Se hoteller (8)

Rejser til Seminyak

Seminyak er et roligere alternativ til Kuta Beach og er lige velegnet til familier som til dem, der vil bo lidt mere elegant ud til en fantastisk strand.
Selv om grænsen ikke er knivskarp, plejer man at sige, at Seminyak ligger nord for Legian Beach, som igen ligger nord for Kuta Beach. Det betyder, at Seminyak er et af de mere rolige rejsemål langs den strand, som strækker sig fra Kuta Beach i syd og en snes kilometer nordpå. Seminyak har ry for at være et lidt mere elegant og trendy rejsemål længere sydpå, og den beskrivelse passer - i hvert fald, hvad hotellerne angår.

Eksklusive hoteller

Seminyak byder på hotellet som Alila Seminyak, der med sin beliggenhed på stranden og udsigt til solnedgange egner sig perfekt til en romantisk rejse på tomandshånd. Uanset hvilket hotel du vælger i Seminyak, bor du tæt på stranden og havet, hvor du kan nyde såvel forfriskende morgendyp som flotte solnedgange. Vil du bo på et moderne hotel med balinesisk atmosfære, anbefaler vi Tonys Villas & Resort.

Det indonesiske køkken i Seminyak

I Seminyak er der masser af muligheder for at få god og velsmagende mad, uanset om du har lyst til at slå dig ned ved en ydmyg madbod på gaden eller foretrækker en restaurant med aircondition. Byen byder på restauranter med mad fra hele verden, men snyd ikke dig selv for at smage ægte indonesiske retter som f.eks. den krydrede risret nasi padang eller gado gado, som er en lun salat med peanutsauce. Seminyak byder desuden på flere af Balis bedste og fineste restauranter.

Det grønne Bali

I Seminyak er du omgivet af frodig natur, og du bor ikke langt fra rismarker og jungle. Rejser du til kunstnerbyen Ubud, vil du se både landsbyer, markeder, bjerge og gamle templer på vejen. Et godt tip er at blive et par nætter i Ubud, så du kan nå at overvære de lokale optræde med traditionelle danse akkompagneret af balinesisk musik.

Shopping i Seminyak

Shoppingen i Seminyak er lige så varieret som maden. Butikkerne langs gaden Jalan Laksman sælger bl.a. lokalt kunsthåndværk og indretningsting, og man kan også få syet skjorter på bestilling. Her findes desuden flere større shoppingcentre, og hvis man vil have endnu mere at vælge imellem, er der ikke langt til Kuta.
Tips og nyttig info
  • Familiehoteller
  • Luksushoteller
  • Hoteller tæt på stranden
  • Gode restauranter
  • Gode shoppingmuligheder
  • Kilometerlang strand

Spies' gæster om Seminyak

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Find din rejse til Seminyak