INSPIRATION

Træt af at du ikke må rejse?

Drøm dig langt, langt væk
Rejsedrømmene kan ingen tage fra os
Lad os være ærlige. Sidste år var én stor nedtur for alle os rejseglade danskere, der måtte vinke farvel til vores små eller store rejseplaner. Men selv om vi ikke kan rejse lige nu, kan vi sagtens drømme om alle de oplevelser, der venter, og derfor har vi samlet en masse inspiration til at vække din ferielyst. Så læn dig tilbage og læs videre - og drøm dig væk.

Smagsrejser

Har du også oplevet dine smagsløg synge, når du har taget en bid af et feriemåltid? Prøv at genskabe følelsen derhjemme.

Mad fra Thailand

Vinteren er som skabt til velsmagende, varmende supper. Prøv f.eks. en aromatisk tom kha gai - kokossuppe med kylling - eller den krydrede skaldyrssuppe tom yum talay.

Mad fra Spanien

Nyd en tapasaften med gode spanske skinker som iberico, serrano eller chorizo. Fyld fadet med manchego og lidt sødt, f.eks. figenmarmelade og ristede valnødder med honning.

Lav tapas derhjemme

Mad fra Grækenland

Hvad med at lave græske souvlaki? Marinér kødstykker i olivenolie, hvidløg og oregano, grill dem på spyd og servér med ovnstegte kartofler, tzatziki og græsk salat.

Streetfood fra hele verden

Streetfood er enkle madretter, der tilberedes og sælges fra små boder eller gadekøkkener i vejkanten. Der findes streetfoodvarianter fra hele verden - prøv f.eks. vores opskrifter på tandoorilaks, sataykylling eller yoghurtfladbrød.

Se streetfoodopskrifter

Lav din egen hotelmorgenmad a la Ocean Beach Club

En god hotelmorgenmad er for mange af os indbegrebet af ferie. Med lidt planlægning kan du nemt lave en lækker O.B.C.-morgenmad hjemme hos dig selv.

O.B.C.-granola

Ingredienser:
8 dl havregryn
2 dl havreklid

1 dl græskarkerner
2 dl solsikkekerner
1 dl hørfrø
0,5 dl chiafrø
0,5 tsk. vaniljesukker
0,5 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. stødt kanel
1,5 dl appelssaft
1 dl rapsolie
0,5 dl flydende honning
 
 
Fremgangsmåde:
•Sæt ovnen på 175 grader.
•Bland alle tørre ingredienser i en skål.
•Hæld juice, olie og honning over, og bland det hele godt sammen.
•Bred blandingen ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
•Bag i 30-45 minutter – husk at røre rundt i blandingen efter 15-20 minutter.
•Tag bagepladen ud og lad granolaen køle af pladen.
•Når granolaen er kold, kan du evt. tilsætte rosiner, tranebær og nødder efter eget valg.
•Serveres med yoghurt eller mælk. Top med friske bær eller frugt.
 
Enjoy!

Skærmrejser

Hvilken film får dig til at drømme dig væk? 'Mamma Mia' med den idylliske græske charme? Eller 'Spis Bed Elsk' – hyldesten til Italien, Indien og Bali? Se vores tips til alle tiders gode streamingrejser.

Film, der giver rejselyst:

Den fabelagtige Amélie fra Montmartre med scener fra Montmartre i Paris.
The Beach med scener fra Bangkok og Phi Phi Island.
Vicky Cristina Barcelona med scener fra Barcelona, Oviedo og Avilés i Spanien.
Crazy Rich Asians med scener fra Singapore og Malaysia.
Pirates of the Caribbean med scener fra Grenadines, Hawaii og Dominica.
Black Panther med scener fra Busan i Sydkorea.
Lost in translation med scener fra Tokyo i Japan.
The Talented Mr. Ripley med scener fra Positano, Ischia og Procida i Italien.
The Secret Life of Walter Mitty med scener fra Island og Grønland.
Motorcykeldagbog med scener fra Sydamerika.
Det blå dyb med spektakulære undervandsscener.
Harry Potter-filmene med scener fra London og andre steder i Storbritannien.

Tv-serier, der vækker rejselysten:

  • My Brilliant Friend om barndomsveninderne Lilas og Lenùs venskab i efterkrigstidens Italien. Bygger på Elena Ferrantes bog.
  • Game of Thrones - den episke fantasyserie med scener fra Irland, Island og Marokko.
  • Chef's Table, Street Food og Ugly Delicious om lokal mad, inspirerende kogekunst og rejser samt Anthony Bourdains No Reservations og Parts Unknown.
  • Tales by Light skildrer professionelle fotografers rejser rundt i verden.
  • Our Planet og Seven Worlds, One Planet med Sir David Attenborough - storslående naturserier.
  • Joanna Lumley's Hidden Caribbean: Havana to Haiti.
  • The Crown - med engelsk landskabsidyl og scener fra London.
  • White Lines - med scener fra bl.a. Ibiza.

Inspirerende rejseprofiler på Instagram

  • Først og fremmest Spies - selvfølgelig!
  • Trine og Max kører gennem Europa i bil og dokumenterer deres mange oplevelser på faret_vild_i_verden
  • Maja Grønholdt Jensen – deler smukke billeder direkte fra São Miguel i Portugal.
  • Lonely Planet - de rygsækrejsendes bibel med svar på det meste.
  • Travel and Leisure. Som de selv siger: All of the visual inspiration you need to kick your wanderlust into high gear.
  • Tekstforfatter Lén Kongerud fra Spies' søsterselskab Ving deler billeder og oplevelser fra sine rejser.
  • Hos [spainbyhanne] (https://www.instagram.com/spainbyhanne/) kan du opleve ægte spansk autenticitet.

Læse- og lytterejser

Find læsebrillerne frem og tag på en boglig rejse - eller bliv inspireret af en podcast.

Bøger om at rejse

Læs om globetrottere, dyk ned i en guidebog eller lad dig inspirere af detaljerede rejseskildringer. Victoria Hislop har skrevet flere fængende bøger, f.eks. Solopgang om Famagusta på Cypern, Hjemkomsten om det borgerkrigsramte Spanien og Øen om spedalskhedskolonien Spinalonga på Kreta. Shantaram af Gregory David Roberts regnes som en moderne klassiker og rammer plet med sine livlige skildringer af livet i Indien. Anmelderroste Bill Bryson skriver humoristiske bøger om rejser, f.eks. Down Under og The Lost Continent: Travels in Small-Town America.

Podcasts om at rejse

De sidste charterguider - To tidligere Spies-guider fortæller røverhistorier fra 80'ernes charterrejser.
Det Gode Liv - Er livet som digital nomade lykken? - Det Gode Liv giver et ærligt indblik i, hvordan det er at tage en stor chance i livet for at forfølge en drøm om at rejse på fuldtid.
Den yderste grænse - Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver.
Taste The World - Få inspiration til og viden om din rejse. Tag med rundt i verden og hør spændende fortællinger med nærvær og kant.

Mens vi venter på, at verden åbner igen

Frisk dine sprogkundskaber op

Finpuds dine sprogkundskaber eller lær et helt nyt sprog før din næste rejse med sprog-appen Duolingo.

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.