Se hoteller (5)

Rejser til Opatija

Opatija er en fashionabel kurby, hvor det meste drejer sig om livet ved den lange strandpromenade. Byen minder meget om Den Franske Riviera, men adskiller sig dog på et væsentligt punkt: En rejse til Opatija er betydeligt billigere.
Opatija på Istriens østkyst er, til forskel fra de mange middelalderlige badebyer i Istrien, en meget elegant og betydeligt yngre kurby. På din rejse til Opatija kommer du formodentlig til at tilbringe meget af tiden på Lungomare, den 12 km lange strandpromenade, hvor den ene grandiose 1800-talsbygning afløser den anden.

Opatija - en berømt kurby

Opatija ligger ved foden af den mægtige Ucka-bjergkæde, der giver læ for kolde vinde. Opatijas dejlige klima blev kendt allerede i 1800-tallet, og siden det første kurhotel blev bygget i 1884, har en strøm af prominente gæster, kunstnere og kongeligheder valgt at rejse til Opatija. Ikke blot for at nyde den rene, friske luft og det magiske landskab, men også for at indsnuse byens sofistikerede stemning og betragte den majestætiske arkitektur. I dag er Opatija en af Kroatiens mest populære badebyer med en fin havn, velholdte strande og et godt forlystelsesliv. Badevandet er lige så krystalklart her som i resten af Kroatien.

Med Spies til Opatija

Bestiller du en rejse til Opatija med Spies, kan du selv vælge, hvornår du vil rejse, og hvor længe du vil være væk, og vi tilbyder en række hoteller langs kysten.

Udforsk omgivelserne

Opatijas omgivelser er frodige, og duften af pinjetræer blandes med den friske havluft. I Kvarnerbugten kan man skimte øerne Krk, Cres og Rab, og Rijeka, Kroatiens tredjestørste by, ligger også i bekvem udflugtsafstand fra Opatija. Ucka-bjergkædens naturreservat er et populært klatre- og vandreområde med fine, bløde klippeformationer. Det tager ca. en time at køre herop med bil. Vil du ikke vandre i højderne, kan du begive dig ud på en god spadseretur langs den fantastiske strandpromenade.
Tips og nyttig info
  • Valgfri rejselængde
  • Lang strandpromenade
  • Historie
  • Lokale restauranter

Spies' gæster om Opatija

Find din rejse til Opatija