Se hoteller (3)

Rejser til Vrsar

Velkommen til Vrsar, en solmættet by med en lang historie og dejlige strande blot et stenkast fra centrum.
Her viser Kroatien sig fra sin bedste side: Vrsar byder på krystalklart vand, hyggelige gader og en atmosfære, der er både indbydende og afslappende. Byens centrum ligger på en bakke oven for marinaen og rummer snoede stræder og små torve, hvor du kan slå dig ned og nyde en kop kaffe eller et glas af den glimrende lokalproducerede vin, mens du indsnuser byens stemning. I Vrsar kan du tage den med ro og nyde ferien i fulde drag.

Rejs med Spies til Vrsar

I Vrsar har Spies hoteller både tæt på byen og lidt uden for centrum. Rejser du med børn, kan vi anbefale det børnevenlige hotel Maistra Select Belvedere Resort, som tilbyder både hotelværelser og lejligheder. Hotellet har desuden pool og børnepool samt aktiviteter i højsæsonen arrangeret af hotellets personale. Når du bestiller en rejse til Vrsar med Spies, bestemmer du selv afrejsedag og rejselængde.

Udforsk Kroatien

Selv om charmerende Vrsar og havet lokker, bør du alligevel benytte chancen til at se mere af Kroatien under dit ophold her. Blot få kilometer syd for Vrsar ligger Limski-kanalen, som er kendt for både sin dyrkning af østers og for sin dramatiske natur. Begiver du dig lidt ind i landet, venter Istriens vingårde, olivenlunde og søvnige små landsbyer, hvor du kan slentre rundt på de lokale markeder eller slappe af i skyggen af en kirke fra 1200-tallet. Lyder det fristende? Så gå hen på busstationen lidt uden for Vrsar, kig i køreplanen og tag ud på eventyr. Du kan også tage på shoppingtur i Porec, der ligger knap ti kilometer fra Vrsar.
Tips og nyttig info
  • Valgfri rejselængde
  • Familiehoteller
  • Krystalklart badevand
  • Historie
  • Lokale restauranter

Spies' gæster om Vrsar

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Find din rejse til Vrsar