Se hoteller (3)
Velkommen til Tucepi, en lille badeby et par kilometer syd for Makarska.
Tucepi er berømt for sin smukke strand. Den strækker sig over flere kilometer og består af rundslebne sten og rullesten - perfekt for dig, der er træt af at ryste sand ud af badetøj og håndklæder. Desuden er vandet krystalklart og derfor yderst velegnet til snorkling. Langs stranden løber en fin strandpromenade kantet af skyggefulde pinjer og små restauranter og caféer, der gerne serverer en frokost bestående af lokale specialiteter, f.eks. grillede sardiner. Tucepi er ikke så stor med sine knap 2000 indbyggere, men byen blomstrer op om sommeren og byder på koncerter med lokal folkemusik, festivaler, kunstudstillinger og andre arrangementer, hvor alle er velkomne. Så det er ikke svært at forestille sig, at mange vælger at rejse hertil pga. kulturlivet

Makarska Riviera

Tucepi ligger kun få kilometer fra den betydeligt større by Makarska, som du nemt kommer til med bus, hvis du får lyst til lidt shopping eller sightseeing. Herfra kan du desuden komme med udflugtsbåde ud til øerne i skærgården, bl.a. Brac. Du kan også vælge at snøre vandreskoene, fylde vanddunken og begive dig op i Biokovo-bjergene, der skråner ned mod Tucepi - en flot tur, der giver sved på panden!
Tips og nyttig info
  • Hoteller på stranden
  • All Inclusive
  • Prisvenlige hoteller
  • Krystalklart vand
  • Lokale restauranter

Spies' gæster om Tucepi

Find din rejse til Tucepi