Se hoteller (11)

Rejser til Split

Split har det hele: historie, strande, god mad og gode muligheder for at rejse rundt på egen hånd i Kroatiens smukke skærgård.
Det meste af det, man bør se i verdensarvslistede Split, er samlet i og omkring den gamle bydel. Her ligger den romerske kejser Diocletians gigantiske palads, om- og genopbygget siden romertiden, men aldrig forladt. Selv i dag er caféerne i den gamle søjlegang populære mødesteder, og i hvælvingerne omkring er der en trængsel af kunsthåndværkere, butikker og andre seværdigheder. Lige udenfor paladset ligger havnepromenaden Riva, som er et populært sted for aftenens korzo, som dybest set betyder, at man mødes med sine venner over en espresso eller et glas vin og snakker med andre, som gør det samme. Men der er masser at foretage sig om dagen også. På den østlige side af den gamle bydel ligger der et frugt- og grøntsagsmarked, og inde i den gamle by tæt ved shoppinggaden Marmontova ligger fiskemarkedet. Begge dele er interessante at opleve. I den gamle bydel er der desuden også en masse forskellige butikker, som sælger håndværk, kunst og lokale specialiteter som f.eks. olivenolie, ost og vin.

Spis godt i Split

Det kroatiske køkken ligner det italienske på ét bestemt punkt: det er råvarerne, der er det vigtigste. På menukortene vil du uden tvivl støde på meget, du kender. Det kunne f.eks. være lasagne, espresso, prociutto og meget andet, der både er friskt og fristende. Tag dig god tid, når det er blevet tid til at finde sted at spise. I Split finder du mange restauranter, og det eneste du skal gøre, er at tage en spadseretur, indtil du finder den, som virker mest lokkende. Det kan være nede på havnepromenaden Riva, hvor du kan sidde og se på det travle folkeliv, eller måske inde i centrum hvor der er flere lokale og hyggelig atmosfære.

Fra by til strand

Dagens varmeste timer bliver gerne tilbragt på stranden, for eksempel på Marjan-halvøen. Lige syd for byen ligger Bacvice-stranden, en grusstrand med både caféer og restauranter i den pavillon, som om aftenen omdannes til Splits måske førende forlystelsescentrum. Naturligvis kan du også sejle ud til en af de mange øer i skærgården for at sole og bade. Sejlturen til Hvar by tager kun cirka 45 minutter, så du har god tid til både at få en lækker frokost og bade, inden du sejler tilbage til Split.

Spies' hoteller i Split

Rejser du til Split med Spies' bekvemme charter, har du masser af muligheder. Du kan både vælge et hotel ved stranden, eller et som ligger så centralt, at det faktisk er en del Diokletianus gamle palads. Er du til luksus, skal du vælge dig et hotel udenfor Split. Men der findes naturligvis også hoteller, som passer bedre til et mindre budget, og som ligger tættere på centrum.

Kyst og skærgård

Split er også et oplagt udgangspunkt for øhoppere, for lige i nærheden venter både den kroatiske skærgård og en rig historie. Fra havnen sejler der både ud til Hvar, Vis, Korcula og Brac, for bare at nævne nogle af de mange øer, du kan besøge. Inde i landet venter de romerske ruiner ved Salona og den befæstede by Klis. Det er nemt at rejse rundt på egen hånd med såvel bus som båd.
Tips og nyttig info
  • By og strand
  • Luksushoteller
  • Hoteller med spaafdeling
  • Hoteller på stranden
  • Gode restauranter

Spies' gæster om Split

Find din rejse til Split