Dubai, Doha. Abu Dhabi - hotellövernattning i Dubai

skibets vurdering 4

Krydstogtspakke med krydstogt, fly og hotelovernatning

  • Fire rejsemål
  • En dag på havet
  • Shopping i Abu Dhabi og Dubai
  • Spændende udflugter
  • Orientalsk atmosfære
  • Stort udbud af aktiviteter ombord
  • Børne- og ungdomsklub
  • Helpension og drikkepenge indgår

Stig ombord på Royal Caribbeans skib Jewel of the Seas og glæd dig til en uge fyldt med oplevelser og aktiviteter på et krydstogt, der går til Dubai, Doha, Sir Bani Yas og Abu Dhabi. Der bliver god tid til at udforske de eksotiske rejsemål; der tilbringes for eksempel tre dage i Dubai. Jewel of the Seas er et luftigt og rummeligt skib med et bredt udbud af aktiviteter, deriblandt træningshold og prøvedyk i poolen. Til de yngste gæster ombord findes desuden børne- og ungdomsklubber.

Læs mere om krydstogtet Skjul tekst

Skibet stævner ud fra Dubai; byen med verdens højeste bygning, det 828 meter høje tårn Burj Khalifa, hvorfra der er en fantastisk udsigt over ørkenen og byens skyskrabere. Det første stop på krydstogtet er Quatars hovedstad Doha, der både byder på kunstmuseer og på uendelige shoppingmuligheder i såvel kæmpestore shoppingcentre som traditionelle souker. Derefter sejler skibet videre til Manama; hovedstaden i Bahrain, som er et relativt ukendt rejsemål i Den Persiske Bugt. Bahrain består af en gruppe øer og er et land med store kontraster - her findes både naturreservater, motorsportsbaner, moderne arkitektur og historiske seværdigheder. Efter en dag med mange indtryk fortsætter skibet videre til øen Sir Bani Yas, som er kendt for sit perlefiskeri, og som byder på aktiviteter for enhver smag; fra afslapning på den lange strand over cykling til vandsport, dybhavsfiskeri og snorkling. Derefter sejler Jewel of the Seas videre til Abu Dhabi, der oprindeligt var et lille fiskerleje, men som i dag - takket være oliefund - er et af verdens rigeste rejsemål. Her kan du shoppe løs i både shoppingcentre og på markeder, hvor der sælges alt fra ægte tæpper og guld til krydderier og mærkevaretøj. Vil du se andet end butikker, kan du i også tage på jeepsafari i ørkenen eller spille en runde på en af de flotte golfbaner. Efter et par oplevelsesrige dage sætter Jewel of the Seas atter kursen mod Dubai, hvor du får endnu et døgn til at se mere af denne dynamiske by, der er en blanding af gammelt og nyt - en perfekt afslutning på en skøn uge med Royal Caribbean.

Har du andre ønsker?

Vil du kun bestille selve krydstogtet? Eller ønsker du flere nætter på hotel? Så hjælper vi dig gerne.

Ring 7010 4200