En af Celebrity Cruises nye juveler, Celebrity Beyond, tager dig med på et minderigt krydstogt i det østlige Caribien. Skibet er moderne og tilbyder høj standard og komfort, og i løbet af de tre dage, som tilbringes på havet, får du god mulighed for at udforske alle faciliteterne. Ombord kan du nyde lækker mad i restauranterne, for eksempel på Le Voyage, der byder på retter kreeret af stjernekokken Daniel Boulud. Du kan også se et professionelt show i skibets teater, tage dig en drink i udendørsbaren The Magic Carpet og nyde udsigten fra Rooftop Garden. På skibet findes også et stort poolområde med flere pools, et fitnesscenter og en dejlig spaafdeling. Men husk at gemme lidt energi til at se de fantastiske rejsemål, du også skal besøge; Philipsburg på St. Martin/St. Maarten, Charlotte Amalie på St. Thomas og Puerto Plata i Den Dominikanske Republik.