Krydstogt i det sydlige Caribien, 10 nætter

skibets vurdering 4,5

  • Fem caribiske øer
  • Fire dage på havet
  • Smukke strande
  • Naturskønne St. Kitts
  • Varieret udbud af restauranter og underholdning
  • Børne- og ungdomsklub
  • Helpension og drikkepenge indgår

Glæd dig til ti fantastiske dage med Celebrity Reflection i tropiske Caribien, hvor skibet lægger til ved fem øer - den ene smukkere end den anden. Flere dage tilbringes på havet, hvor du kan nyde skibets faciliteter, der blandt andet tæller en række restauranter og barer samt en vinkælder, hvor dygtige sommelierer står parat til at vejlede dig. Ombord har du alle muligheder for at koble af; nyd for eksempel en stund i skibets spaafdeling, slap af i et af boblebadene eller slæng dig i en liggestol på soldækket. Aftenenerne byder på faciliteter såsom biograf, kasino, teater, natklub og shoppingområde.

Læs mere om krydstogtet Skjul tekst

Celebrity Reflection stævner ud fra Fort Lauderdale, der på grund af sine mange kanaler kaldes Floridas Venedig og er en eksklusiv by med luksusyachter og gode shoppingmuligheder. De to første dage tilbringes på havet, før skibet lægger til ved St. John's, hovedstaden på Antigua. Byens silhuet domineres af katedralen St. John's, hvis to tårne rager højt op over den lille bys pastelfarvede huse. Krydstogtet fortsætter derefter til Barbados' hovedstad, Bridgetown, som har en tilpas størrelse til, at man kan nå at udforske den i løbet af en dag. Derefter går turen videre til St. Lucia og hovedstaden Castries. St. Lucia anses for at være en af Caribiens smukkeste øer med sine frodige, bølgende bjergformationer, smukke sandstrande og tætte regnskov. Derpå sejler vi videre til Basseterre på St. Kitts. Basseterre er en af de ældste byer i det østlige Caribien, hvilket især kan ses i området omkring Independence Square, der er omkranset af ældre bygninger med den flotte domkirke som midtpunkt. Det sidste stop på krydstogtet er St. Martin/St. Maarten; den lille ø, som er halvt fransk og halvt hollandsk, og som med sin bekvemme størrelse egner sig perfekt til korte udflugter på egen hånd, for eksempel til en af øens 40 navngivne strande. Afslutningsvis følger to dejlige dage på havet, før Celebrity Reflection atter kaster anker ved Fort Lauderdale.

Har du andre ønsker?

Vil du kun bestille selve krydstogtet? Eller ønsker du flere nætter på hotel? Så hjælper vi dig gerne.

Ring 7010 4200