Tag på krydstogt med Celebrity Reflection og oplev fire caribiske øer; St. Martin/St. Maarten, St. Lucia, Barbados og Antigua. Rejsemålene byder naturligvis på caribisk kultur, paradisstrande og krystalklart vand, men også eksotisk regnskov, hyggelige strøggader, shopping, kulinariske oplevelser og masser af seværdigheder. Krydstogtets første to dage og sidste to dage tilbringes på havet ombord på Celebrity Reflection, hvor du har mulighed for at gå på opdagelse i det store udvalg af aktiviteter og underholdning ombord. Her er alt, hvad du har brug for til en dejlig ferie, som f.eks. poolområde, god mad, fitnesscenter og spaafdeling. Om aftenen kan du læne dig tlbage og nyde et show i teatret, lytte til livemusik eller se en film i biografen. Eller du kan prøve lykken i kasinoet, inden du kryber til køjs og gør klar til næste dags oplevelser.