Krydstogt i det sydlige Caribien, 7 nætter

skibets vurdering 4

  • Seks forskellige rejsemål
  • En dag på havet
  • Smukke strande
  • Naturskønne St. Kitts
  • Stort udvalg af aktiviteter ombord
  • Børne- og ungdomsklub
  • Helpension indgår
  • Free at Sea

Tag med Norwegian Epic på eventyr i det sydlige Caribien. I løbet af en uge vil du opleve ægte caribisk stemning med masser af kultur, god mad, smukke naturoplevelser med frodigt grønt og kridhvide sandstrande. Krydstogtet starter i Puerto Ricos hovedstad, San Juan, og sejler videre til flere af Caribiens perler. Efter en dag på havet ankommer vi til de farverige ABC-øer Aruba, Bonaire og Curaçao for herefter at kaste anker ved de eksotiske øer St. Lucia og St. Kitts. Er du til eventyr, sol, strand og vand er dette lige et krydstogt for dig. Husk endelig også at smage på det lokale kreolske køkken, f.eks. røget kød, kaktussuppe og kylling med forskellige krydderiblandinger.

Ombord på Norwegian Epic er der masser af aktiviteter for hele familien. Slap af i en liggestol på dækket, prøv vandrutsjebanen eller hop i et af boblebadene ombord. Vil du gerne svede lidt, kan du gå i fitnesscentret, benytte løbebanen eller spille kamp på fodboldbanen. Du kan geare ned igen i Norwegian Epics dejlige spaafdeling, inden du klæder om til aften, spiser en god middag og nyder et af de farvestrålende shows ombord. På krydstogter med Norwegian Cruise Line indgår helpension altid, og rederiet benytter sig af begrebet Free at Sea, som betyder, at der ikke er fast seating ombord, men at du selv bestemmer, hvor og hvornår du vil spise.

Har du andre ønsker?

Vil du kun bestille selve krydstogtet? Eller ønsker du flere nætter på hotel? Så hjælper vi dig gerne.

Ring 7010 4200