Maui, Hilo, Kona, Kauai - hotelovernatning i Honolulu, Hawaii

skibets vurdering 4

Krydstogtspakke med krydstogt, fly og hotelovernatning

  • Fem rejsemål på fire øer
  • Helpension indgår
  • Naturskønne udsigter
  • Stort udvalg af aktiviteter ombord
  • Børne- og ungdomsklub
  • Free at Sea

Pride of America tager dig med på en uforglemmelig rejse i Hawaiis smukke øverden. I løbet af en uge vil du blandt andet opleve hovedstaden Honolulu, øgruppens næststørste ø, Maui, og Kauai, som er den ældste af de otte større øer. Alle byder på storslået natur i en eller anden form med turkisblåt havvand, smukke bjerge, en fantastisk frodighed og imponerende vandfald. Rejsemålene er så betagende, at du knap har tid til at opholde dig på skibet. Om aftenen får du dog chancen for at nyde alt det, som Pride of America har at tilbyde i form af to poolområder, fitnesscenter, spaafdeling, kasino, butikker, restauranter og barer. Norwegian Cruise Line benytter begrebet Free at Sea, som betyder, at der ikke er faste seatingtider ombord, og du vælger selv, hvor og hvornår du vil spise.

Læs mere om krydstogtet Skjul tekst

Krydstogtet udgår fra Hawaiis hovedstad, Honolulu, på øen Oahu. På havnen bliver du mødt af det berømte fyr Aloha Tower, som er et af byens mest kendte landemærker. Honolulu lokker med sol og strand på smukke Waikiki Beach, men også den historieinteresserede kan få sin lyst stillet med besøg ved Pearl Harbor og The Bishop Museum. Første stop bliver øen Maui, som er kendt for sin fantastiske natur og venlige indbyggere. Her blandes tropiske planter og fascinerende vandfald med bjergenes månelignende landskab. Langs den ca. 200 kilometer lange kyststrækning er der et dusin strande at vælge mellem. Visse er lettilgængelige, mens andre kun kan nås med kajak eller på en gåtur gennem regnskoven. Vandet er klart og fuld af liv. Her finder du blandt andet pukkelhvaler, havskildpadder og Hawaiis udryddelsestruede munkesæl. De friske vinde gør desuden Maui til et paradis for windsurfere og kitesurfere. Efter to dage på Maui går turen videre til Hilo, hvor du kan besøge Lyman Museum eller Pacific Tsunami Museum, hvis du har lyst til at vide mere om Hawaiis historie. Knap 50 kilometer fra Hilo finder du også Volcano National Park og den aktive vulkan Kilauea.

Næste stop bliver byen Kailua-Kona, som først og fremmest er kendt for sit undervandsliv. Fiskeriet ud for byen er af høj standard, og der er fanget mange rekordfisk her. Du kan bade ved nogle af Hawaiis bedste strande, snorkle og opleve det rige dyreliv med masser af farvestrålende fisk. Du kan også udforske omgivelserne i kajak eller prøve at surfe. Dagen derpå lægger Pride of America til ved Nawiliwili på øen Kauai, der også er kendt som den grønne ø. Øens fortryllende natur og paradisstrande har fungeret som kulisse i mere end 60 Hollywoodfilm, og her er masser af muligheder for at vandre på de løvrige stier og forbi eventyrlige vandfald. Vil du opleve mere af Kauais mægtige natur, kan storslåede Waimea Canyon anbefales. Nationalparken er Hawaiis svar på Grand Canyon og ligger blot ca. 60 kilometer fra havnen i Nawiliwili. Inden Pride of America vender tilbage til Honolulu, kan du nyde en eftermiddag og aften ombord på skibet.

Har du andre ønsker?

Vil du kun bestille selve krydstogtet? Eller ønsker du flere nætter på hotel? Så hjælper vi dig gerne.

Ring 7010 4200