Krydstogt i det vestlige Middelhav, 7 nætter

skibets vurdering 4

  • Tre lande på samme rejse
  • Helpension indgår
  • Storbyer
  • En dag på havet
  • Stort udvalg af aktiviteter ombord
  • Børne- og ungdomsklub
  • Free at Sea

Ombord på krydstogtskibet Norwegian Epic får du i løbet af dette ugelange krydstogt chancen for at opleve nogle af Middelhavets perler. Du kan fornemme pulsen i storbyerne Barcelona og Rom, opleve glamouren i Cannes og Palma og se smukke udsigter i Napoli og Livorno i Toscana. Når skibet er på havet, får du desuden mulighed for at opleve alt, hvad Norwegian Epic har at tilbyde i form af aktiviteter, underholdning og god mad. Norwegian Cruise Line benytter begrebet Free at Sea, som betyder, at der ikke er faste seatingtider ombord, og du vælger selv, hvor og hvornår du vil spise.

Læs mere om krydstogtet Skjul tekst

Norwegian Epic stævner ud fra havnebyen Civitavecchia, som ligger ca. 1½ times kørsel i tog fra centrum af Rom, hvor du for eksempel kan besøge Colosseum, Forum Romanum og den pragtfulde Peterskirke. Vælger du at bestille et overnatningshotel, ligger det i Roms centrale dele. Skibet sejler mod den toscanske havneby Livorno med en rig blanding af kultur og natur. Du ankommer til Livorno tidligt om morgenen dagen derpå og får god tid til at udforske byens hyggelige centrum. I nærheden af Livorno ligger desuden renæssancebyen Firenze med sine smukke, arkitektoniske seværdigheder og Pisa med sit berømte skæve tårn. Efter en herlig dag i land sætter Norwegian Epic kursen videre mod Cannes, som du ankommer til næste morgen. I filmbyen Cannes kan du nyde strandlivet og byens eksklusive præg. Langs strandpromenaden ligger luksushotellerne, mærkevarebutikkerne og de dyre restauranter side om side. Und dig selv et glas champagne og lidt østers inden Norwegian Epic tager afsked og sætter kursen videre mod Palma på Mallorca. Her valfarter både spanske og internationale turister til for at nyde en storby i et perfekt miniformat. Her kan du spise gode tapasretter eller besøge en af byens hyggelige barer. Nyd folkelivet, de smukke bygninger og de gode shoppingmuligheder, inden du går ombord igen. Dagen derpå venter en af de mest populære storbyer i Europa, nemlig Barcelona. Fra havnen hvor skibet lægger til, er der ikke langt til alle byens seværdigheder såsom Gaudís ufærdige mesterværk kirken Sagrada Família, Dalí-museet, Parc Güell og den populære gågade La Rambla. Foretrækker du at sole og bade, ligger den populære strand Barceloneta også nær havnen.

Med nye indtryk og oplevelser i bagagen venter nu et døgn på havet. Ombord på skibet er der både aktiviteter for børnene i børne- og ungdomsklubben og lækre behandlinger for de voksne i skibets spaafdeling, og vil du træne, er her et stort fitnesscenter. Skibet har også et dejligt poolområde med vandrutsjebaner, og når sulten melder sig, er her flere restauranter, barer og aftenunderholdning for store og små. Næste morgen vågner du i Italiens tredjestørste by, Napoli, som er kendt for sin skønhed og den legendariske mafia. Byen er fyldt med små hyggelige gader og torve, og det er nemt at tage til den smukke ø Capri eller til den historiske by Pompeji. Efter en herlig og begivenhedsrig uge vender Norwegian Epic tilbage til Civitavecchia og Rom, hvor krydstogtet slutter.

Har du andre ønsker?

Vil du kun bestille selve krydstogtet? Eller ønsker du flere nætter på hotel? Så hjælper vi dig gerne.

Ring 7010 4200