Vigtigt at vide om krydstogter

Herunder har vi samlet information, som er vigtig for dig at vide, når du har bestilt et krydstogt hos Spies. Ud over denne information kan det også være en god ide at læse om Spies’ generelle rejsebetingelser samt rederiernes egne vilkår, som du finder her:

Costa Cruises
Celebrity Cruises
Royal Caribbean International
Norwegian Cruise Line

Transfer

I forbindelse med krydstogter tilbyder Spies ikke transport med bus som på vores almindelige charterrejser. Forudbestilt transport kan tilbydes på udvalgte rejsemål. Hvis du bestiller transport hos Spies, foregår transporten til og fra hotellet/krydstogtskibet/lufthavnen med bil. Prisen for transport vil derfor variere meget afhængigt af afstanden mellem stederne.

Betaling ombord

Ombord sker al betaling med et såkaldt Sea Pass, som tilsluttes et godkendt kreditkort som sikkerhed. Vær opmærksom på at der i nogle tilfælde kan foretages reservationer på det kreditkort, som du har tilsluttet din konto ombord på skibet. Disse reservationer foretages for at kontrollere, at kortet er gyldigt. Når den endelige regning for dine indkøb ombord er betalt, vil rederiet ophæve disse reservationer. Derudover skal din kreditkortudsteder også ophæve reservationerne i deres system. Når det er gjort, har du umiddelbart adgang til pengene igen. Dette kan tage 7-14 arbejdsdage, og hverken Spies eller rederiet kan påvirke behandlingstiden.

Drikkepenge

Royal Caribbean International

På alle skibe gives der drikkepenge til restaurant- og kahytspersonalet. Bestiller du dit krydstogt hos Spies, indgår drikkepenge a ca. 12 USD pr. dag i prisen. Et servicetillæg på 18 pct. pålægges alle regninger for drikkevarer og skønhedsbehandlinger og fratrækkes automatisk din Sea Pass-konto.

Celebrity Cruises

På alle skibe gives der drikkepenge til restaurant- og kahytspersonalet. Bestiller du dit krydstogt hos Spies, indgår drikkepenge a ca. 12 USD pr. dag i prisen. Et servicetillæg på 18 pct. pålægges alle regninger for drikkevarer og skønhedsbehandlinger og fratrækkes automatisk din Sea Pass-konto.

Costa Cruises

På alle skibe gives der drikkepenge til restaurant- og kahytspersonalet. Drikkepengene fratrækkes automatisk dit Costa Card, ca. 10 EUR pr. voksen og ca. 5 EUR pr. barn og pr. dag. Et servicetillæg på 15 pct. pålægges alle regninger for drikkevarer og skønhedsbehandlinger og fratrækkes automatisk dit Costa Card. Beløbet for børn er cirka halvdelen af det, voksne betaler. Børn under 4 år betaler ikke drikkepenge.

Norwegian Cruise Line

På alle skibe gives der drikkepenge til restaurant- og kahytspersonalet. Bestiller du dit krydstogt hos Spies, indgår drikkepenge a ca. 13-15 USD pr. dag i prisen. Et servicetillæg på 18 pct. pålægges alle regninger for drikkevarer og skønhedsbehandlinger og fratrækkes automatisk din Sea Pass-konto.

Vær opmærksom på at der ikke tilkommer servicetillæg på drikkevarer, når man har en drikkevarepakke inkluderet i rejsen. Dette gælder for alle rederier.
Hos nogle rederier indgår der en drikkevarepakke i prisen for visse kahytstyper. Er drikkevarepakken ikke inkluderet i prisen, kan man selv købe en drikkevarepakke før krydstogtet eller ombord på skibet. Ved køb af en drikkevarepakke er servicetillægget inkluderet i prisen for drikkevarepakken. På krydstogter med Norwegian Cruise Line indgår der altid en drikkevarepakke.

Udflugter

Udflugter kan som regel forudbestilles online på rederiernes hjemmesider senest 4-10 arbejdsdage før afrejse. Du kan også bestille udflugter ombord, så længe der er ledige pladser. Tidspunkterne for udflugterne kan blive ændret, og udflugter kan blive aflyst, hvis der er for få deltagere. Vær opmærksom på at du i tilfælde af sygdom skal kunne fremvise en lægeerklæring for at få refunderet udflugtsprisen ved afbestilling af en udflugt, du allerede har købt.

Ændring af ruter

Hverken Spies eller rederierne kan garantere, at alle skibe altid lægger til ved samtlige annoncerede havne, følger den annoncerede rejserute eller lægger til på de annoncerede tidspunkter.

Rederierne og skibets kaptajn har ret til at udelade havne, lægge til i andre havne og afvige fra den annoncerede rejserute. Ændringer i rejseruten foretages som regel af hensyn til gæsternes sikkerhed, og der ydes ingen kompensation, hvis det bliver tilfældet.

Mad og drikke

På nogle skibe serveres der middag ad to omgange, såkaldte seatings, og som en tidlig og en sen seating. Når man bestiller krydstogtet, kan man angive, om man ønsker den tidlige eller sene seating til middag. Norwegian Cruise Line har kun konceptet Freestyle Dining, som betyder, at der ikke er nogle faste spisetider, og du får ikke tildelt et bestemt bord i restauranten. Andre rederier og skibe tilbyder også fleksible spisetider.

Costa Cruises indgår drikkevarepakken i prisen. Typen af drikkevarepakke afhænger af hvilken kahytskategori, du bestiller.
Royal Caribbean International indgår helt almindelige drikkevarer fra drikkevareautomater, juice, kaffe og te til måltiderne i buffeterne i prisen.
Celebrity Cruises indgår helt almindelige drikkevarer fra drikkevareautomater, juice, kaffe og te til måltiderne i buffeterne i prisen.
Norwegian Cruise Line indgår alle drikkevarer op til 15 USD i prisen, hvilket vil sige sodavand og juice (ikke friskpresset), varme drikke og alkoholholdige drikke.

På visse restauranter betaler man en kuvertpris. Tydelig information om hvilke restauranter du kan spise i uden at betalte ekstra, finder du ombord.

Ekstra opredning

Ekstra opredning er på sofa eller i køjeseng eller sammenklappelig seng af enkel standard. Nogle gange er den ekstra opredning i væghængt seng. Komforten er mindre god end i en almindelig seng, og ofte er sengen kortere og smallere end en almindelig seng. Den ekstra opredning giver også mindre plads i kahytten.

Overnating før eller efter krydstogtet

Morgenmad er kun inkluderet på hotellet, hvis det står i hotelteksten, på dit rejsedokument og på hotelvoucheren. Hvis du ønsker morgenmad, og den ikke er inkluderet i prisen, kan du som regel tilkøbe morgenmad direkte på hotellet.

Ombordstigning

Tidspunktet for ombordstigning på det aktuelle krydstogt vil være angivet på din billet. Hvis du ikke er ombord på skibet mindst 90 minutter før det planmæssige tidspunkt for afgang, antages det, at du ikke skal med på krydstogtet. Bestillingen vil da blive betragtet som annulleret, og du vil ikke være berettiget til nogen tilbagebetaling af købesummen udover tilbagebetaling af skatter/afgifter.

Gæster med særlige behov

Alle skibe har et begrænset antal kahytter, som er specielt indrettede til gæster med handicap. For at bestille kan du kontakte os på tlf. 7010 4200. Kørestolsbrugere skal selv medbringe deres egen kørestol. Visse forhold (for eksempel brug af tenderbåde for at komme i land) kan forhindre kørestolsbrugere i at gå i land i visse havne. Gæster med handicap eller andre medicinske tilstande skal kunne klare sig selv ombord eller rejse med nogen, der kan give den nødvendige assistance. Alle rederier forbeholder sig retten til at afvise en person, der rejser på trods af, at personens fysiske eller mentale tilstand ikke tillader det, eller hvis han eller hun kan have brug for mere pleje, end rejseledsagere eller personalet ombord kan tilbyde.

Krydstogt og graviditet

Det er kun tilladt for gravide at tage på krydstogt frem til og med uge 23 i graviditeten. Det er vigtigt, at du selv undersøger rederiets regler, inden du bestiller dit krydstogt. Læs mere på rederiernes hjemmesider.

Royal Caribbean International
Celebrity Cruises
Norwegian Cruise Lines
Costa Cruises

Sprog ombord

Det officielle sprog ombord er engelsk. Nogle af de ansatte taler også andre sprog såsom fransk, tysk, italiensk og spansk. Udflugter foregår på engelsk, hvis andet ikke er angivet. Al kommunikation såsom informationsmeldinger over højttalersystemet og nyhedsbreve er også på engelsk. Skandinavisktalende besætning og guider forekommer ikke.