Kagi Maldives Spa Island

Maldiverne, Maldiverne
  • Aktiviteter indgår i All Inclusive
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive kan tilkøbes
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Kagi Maldives Spa Island ligger roligt og fredfyldt på en lille ø i i de nordlige atoller og tilbyder alt til drømmeferien: krystalklart vand, kridhvidt sand, romantiske solnedgange, lækker mad og fantastiske muligheder for snorkling og dykning. Under havoverfladen venter farvestrålende fisk og koraller, og...
  • Aktiviteter indgår i All Inclusive
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Værelser med direkte adgang til havet
  • Værelser med privat pool
  • Miljøcertificeret

Hotelfakta

  • Pool
    Ja
  • Restaurant
    4 stk.
  • Bar
    3 stk.
  • Elevator
    Nej
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste strand/badested
    0 m
Lagoon Pool Villa

Om hotellet

Kagi Maldives Spa Island ligger roligt og fredfyldt på en lille ø i i de nordlige atoller og tilbyder alt til drømmeferien: krystalklart vand, kridhvidt
sand, romantiske solnedgange, lækker mad og fantastiske muligheder for snorkling og dykning. Under havoverfladen venter farvestrålende fisk og koraller, og hotellet har et dykkercenter, så
du har mulighed for at opleve endnu mere af det fantastiske undervandsliv. Hotellet engagerer sig aktivt i dyrkning af koraller, og hotellet er også bygget med materialer i genbrugstræ.
Kagi Maldives Spa Island har fokus på wellness og fordybelse, og flere gange om ugen arrangeres yogaklasser. Hotellet har også et topmoderne motionsrum samt en spaafdeling med velgørende behandlinger. I forbindelse med spaafdelingen ligger en restaurant med sunde retter, og hotellets øvrige restauranter tilbyder også mange vegetariske og veganske alternativer.
På Kagi Maldives Spa Island bor du i en rummelig villa beliggende enten på pæle i havet eller på stranden, og alle villaer har store terrasser med privat pool for at gøre din ferie så komfortabel og afslappende som muligt.

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Øvrigt

Bygget 2020
50 værelser/lejligheder
Reception
Bagageopbevaring
Minimarked
Vaskeriservice

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale på Maldiverne, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Skatter og afgifter

For børn under to år betales en skat på p.t. 6 USD pr. nat. Skatten betales direkte til hotellet. For gæster over to år er skatten indregnet i rejsens pris.

På Maldiverne lægges der normalt en serviceafgift på 10 % og en lokal skat på 16 % oven i prisen på alle køb.

Hotellets officielle klassificering er 5.

Sådan bor du

Lækre og elegant indrettede villaer med privat pool.

Beach Pool Villa

Beach Pool Villas ligger direkte på stranden og er designet til romantisk barfodsluksus langs den hvide sandstrand blot få skridt fra din private terrasse. På terrassen en privat pool med udsigt over stranden og det turkisblå hav. Beach Pool Villas er på 105 m² inkl. terrassen.
  • Til 2-3 personer
  • Aldersgrænse 6 år
  • Størrelse (m²): 105
  • Badeværelset er delvist under åben himmel og har bruser samt separat badekar
  • Med havudsigt
  • Privat pool (9 m²)

Lagoon Pool Villa

Lagoo Pool Villas byder på elegant design og er en oase af ro, afslapning og komfort. Villaerne ligger på pæle i havet, hvor bølgebryderne skaber en beskyttet og rolig lagune. Villaerne har en stor terrasse med trappe direkte ned i det turkise vand. I den private pool kan du nyde den maldiviske sol og den fantastiske udsigten. Lagoon Pool Villas er 105 m² inkl. terrassen.
  • Til 2-3 personer
  • Aldersgrænse 6 år
  • Størrelse (m²): 105
  • Med havudsigt
  • Privat pool (9 m²)
  • Direkte adgang til havet

Ocean Pool Villa

Fra Ocean Pool Villas har du fantastisk havudsigt og en privat pool. Villaerne ligger på pæle i havet og har en stor terrasse med trappe direkte ned i vandet. Her venter bløde bølger og farvestrålende fisk i det glitrende vand. Fra de rummelige værelser kan du gå direkte ud på den store træterrasse. Ocean Pool Villas er 105 m² inkl. terrassen.
  • Til 2-3 personer
  • Aldersgrænse 6 år
  • Størrelse (m²): 105
  • Med havudsigt
  • Privat pool (9 m²)
  • Direkte adgang til havet

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Vifte i soveværelserne
  • Terrasse med bord, stole og liggestole
  • Stor dobbeltseng kingsize
  • Ekstra opredning i enkeltseng
  • Fladskærms-tv med satellitkanaler
  • Roomservice
  • Trægulv
  • Safetyboks
  • Minibar mod betaling
  • Elkedel
  • Espressomaskine
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Badekar med bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Mad og drikke

Kagi Maldives Spa Island har flere hyggelige restauranter og barer med et varieret udbud af mad og drikke samt mulighed for at sidde både inde og ude. Hotellet har stort fokus på wellness, og mange retter på menuerne er både økologiske og vegetariske. Vil du have en ekstra bekvem ferie, kan du tilkøbe halvpension eller All Inclusive.
  • Poolbar kl. 7-24
  • Strandbar kl. 11-18
  • Pianobar kl. 17-24
  • Buffetrestaurant med morgenmad kl. 7-10 og aftensmad kl. 19-22
  • A la carte-restaurant med asiatiske fusionsretter til frokost kl. 12.30-14.30 og aftensmad kl. 19-22
  • A la carte-restaurant med sunde og enkle retter i spa-området kl. 10-22
  • A la carte-restaurant med vinkælder af høj klasse samt italienske retter til aftensmad kl. 19-21.30
  • Morgenmadslokale
  • Bordbestilling
  • Pæn påklædning

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes
  • All Inclusive kan tilkøbes (Premium All Inclusive)
  • Festmåltid indgår juleaften
  • Festmåltid indgår nytårsaften

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Premium All Inclusive:
  • Morgenmad og aftensmad i buffetrestauranten
  • Én middag pr. ophold i a la carte-restauranten med asiatiske fusionsretter (forudbestilling kræves og gælder ved ophold på mindst tre nætter)
  • Snacks i poolbaren kl. 10-23
  • Vand, sodavand, juice, kaffe og te samt øl, vin og spiritus i en af hotellets barer og restauranter
  • Kaffe og te samt vand, sodavand, øl og vin i minibaren på værelset (fyldes op hver dag)
  • En flaske champagne og kanapéer pr. værelse ved ankomsten
  • Aktiviteter, der indgår i Premium All Inclusive:
    Et Sunset Dolphin Cruise pr. person/ophold
    En 30 minutters holdlektion pr. person/ophold i windsurfing og snorkling
    En times lån af kajak pr. dag
    Snorkeludstyr
    Yogaklasser og adgang til wellnesscenter og dampbad
    20 % rabat på udvalgte spabehandlinger, som bestilles de første to dage (forudbestilling kræves)
  • En middag pr. ophold i a la carte-restauranten med italienske retter (gælder ved ophold på mindst tre nætter og mod bordbestilling)
  • Afternoon tea én gang (gælder ved ophold på mindst tre nætter og mod bordbestilling)
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Kagi Maldives Spa Island har et dejligt poolområde med poolbar, hvor der serveres forfriskninger hele dagen. Der er mulighed for at snorkle på fine korallev direkte fra hotellets strand.
  • Pool 290 m²
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen

Strande

Lidt forenklet kan man sige, at Maldiverne består af strande. Hotellerne ligger som regel på øer, der ikke er mere end 500 meter fra nord til syd, så du bor aldrig langt fra en strand. Sandet er generelt kridhvidt og finkornet, hvilket gør, at det ikke bliver så varmt, selv når solen er stærk. De fleste øer er omgivet af koralrev, hvilket gør snorkling nemt og blændende smukt, når man befinder sig i det krystalklare hav omgivet af hvidt sand, smaragdgrønne palmer og med en dybblå himmel som baggrund. Mange hoteller har dykkerinstruktører eller marinbiologer, som kan vejlede om alt det, man kan opleve under vandoverfladen - fra de godt 180 forskellige koralarter til søpølser og muræner.

Træning og aktiviteter

Hotellet arrangerer kurser i forskellig slags vandsport, og der tilbydes også dykkerkurser, så du kan udforske det fantastiske liv under havoverfladen med blandt andet skildpadder og farvestrålende fisk. Alt udstyr kan lejes. Over vandoverfladen kan du windsurfe, sejle katamaran, padle kajak eller prøve SUP. Der er desuden mulighed for at spille bordtennis og billard, og der findes også en fodboldbane på stranden.

I spaafdelingen tilbydes afslappende behandlinger, og hotellets fokus på wellness afspejles også i spa-området, som ligger på pæle i havet med fin udsigt fra alle behandlingsværelser og er designet for at give dig en personlig og inspirerende ferieoplevelse med fokus på sundhed og velvære.

Flere gange om ugen arrangeres forskellige yogaklasser, og hotellet har også et specialdesignet meditationsrum, hvor du guides i meditation omgivet af lyd skabt af lydterapeuter.

Et par aftener om ugen arrangerer hotelllet let aftenunderholdning i form af musik og filmforevisning.
  • Motionsrum 86 m²
  • Spaafdeling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Sauna
  • Yoga
  • Yogamåtter (begrænset antal)
  • Holdtræning
  • Bordtennis
  • Volleyball
  • Billard
  • Vandsport mod betaling
  • Stand Up Paddle mod betaling
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
  • Underholdning

Beliggenhed og transfer

  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste strand/badested: 0 m
  • Nærmeste lufthavn: 54 km Malé
Maldives
+960 664 0123
info@kagimaldives.com
Transfer til Kagi Maldives Spa Island er obligatorisk og foregår med vandfly eller speedbåd. Transferen bestilles sammen med rejsen eller ved at ringe til os. Når du lander i Malé Lufthavn, vil repræsentanter fra hotellet stå klar til at hjælpe dig videre. Ventetid kan forekomme i lufthavnen før transporten til hotellet samt ved hjemrejsen. Information om transfertider oplyses af hotellet inden afrejsen.

Vandfly: Ankommer du til Malé efter kl. 15.30, er du nødt til at bestille en overnatning på et hotel ved lufthavnen. Hvis dit fly afgår før kl. 9 på hjemrejsedagen, er det ligeledes nødvendigt med en overnatning på et hotel ved lufthavnen. Vi hjælper dig med at arrangere dette, når du har bestilt din rejse.

Flytransfer foregår i dagtimerne og flere internationale fly forlader Maldiverne sent om aftenen. Vær derfor opmærksom på, at der kan forekomme lange ventetider i lufthavnen på hjemrejsen. Information om transfertider fås på hotellet inden afrejse.

Bagagen transporteres som regel med et andet fly, og den kan derfor ankomme til hotellet senere end gæsterne. Pak derfor de vigtigste ting i håndbagagen.

Speedbåd: Ankommer du til Malé efter kl. 15.30, kan du bestille transfer med speedbåd i stedet for vandfly, og du slipper dermed for at overnatte på Malé. Hvis dit fly afgår før kl. 9 på hjemrejsedagen, kan du ligeledes bestille speedbåd i stedet for vandfly.

Transferen med vandfly tager ca. 15 minutter og med speedbåd ca. 1 time plus ventetid.

Den maksimale bagagevægt er 20 kg indtjekket bagage og 5 kg håndbagage. Hvert kilo ud over det koster ca. 5 USD.

Transferen med speedbåd koster ca. 2.670,- pr. voksen og 1.340,- pr. barn t/r til og med 31/10/2024. Fra 1/11/2024 er prisen ca. 2.860,- pr. voksen og 1.430,- pr. barn t/r.

Med vandfly ca. 3.050,- pr. voksen og 1.430,- pr- barn t/r.

PRISER OG BESTILLING