PART OF THE THOMAS COOK GROUP
  1. Alle rejsemål
  2. Maldiverne
Vis billedgalleriClub Med

Club Med Kani

Velkommen til Club Med Kani i øriget Maldiverne, hvor du finder alt til den perfekte ferie. Øen ligger som en perle i atollen Kaafu i det Indiske Ocean. Et paradis med to kilometer kridhvidt sand og krystalklart vand.
Mere

Omkring hotellet er der en grøn have, der flere steder bliver til rigtig jungle med eukalyptus, palmer, bougainvillea og banantræer. I palmernes skygge ved strandkanten er der liggestole, parasoller og komfortable hængekøjer.
Læs mere om hotellet

Club Meds All Inclusive-program er virkeligt noget udover det sædvanlige. De fleste aktiviteter indgår i rejsens pris, og her er næsten alt at vælge imellem. Hvad med f.eks. sejlerskole, kajak med glasbund, snorkling samt vandpolo? Her arrangeres også familiedage med turneringer, ansigtsmaling og meget andet.

Fra tidlig morgen og resten af dagen kan du være med til yoga og deltage i forskellige holdtræning. Foretrækker du at træne på egen hånd findes her også et motionsrum. Om aftenen bydes der på shows samt livemusik.

Club Med Kani har en buffetrestaurant, hvor der serveres store og eksklusive morgenmads-, frokost- og middagsbuffeter. Her er også to a la carte-restauranter. I hotellets to barer serveres alt fra cappuccino og espresso til de mest kendte internationale spiritusmærker.

Foretrækker du at bade i poolen, er der et skønt poolområde nær stranden med liggestole og parasoller.

Club Med Kani er også velegnet til dig, der bare ønsker fred og ro samt nyde god mad i dejlige omgivelser.

Transfer indgår ikke i rejsens pris, men skal købes sammen med rejsen. Det er kun muligt at bestille dette hotel, hvis du køber transfer via Spies. Se mere under "Beliggenhed samt transfer til hotellet".

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår
Computer med internet i receptionen indgår

Øvrigt

På hotellet findes Club Meds egen tøjbutik Club Med Boutique®

Renoveret 2003
2 etage/r
Reception

Skatter og afgifter

For børn under to år betales en skat på p.t. 6 USD pr. nat. Skatten betales direkte til hotellet. For gæster over to år er skatten indregnet i rejsens pris.

Hotelfakta
  • Pool
    Ja
  • Børnepool
    Nej
  • Elevator
    Nej
  • Bar
    2 stk.
  • Poolbar
    Nej
  • Restaurant
    3 stk.
  • Rengøring pr. uge
    7
  • Nærmeste centrum
    0 m
  • Hovedcentrum
    20 km
  • Nærmeste strand/badested
    0 m
  • Internet
    Ja
  • Vandrutsjebane
    Nej
  • Direkte på stranden
  • All Inclusive indgår
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Gratis poolhåndklæder
  • Flere restauranter
  • Pool
Sådan bor du

Værelserne

Flot indrettede dobbeltværelser Club Room og Water Villa'er i moderne stil.

To typer:
Water Villa til 1-2 personer
Dobbeltværelse Club Room i bungalow til 1-3 personer, heraf 1 barn

Dobbeltværelser Club Room (ca. 29 m2) i bungalow ligger spredt ud over øen, og de fleste har udsigt mod havet og nogle få mod haven. I hver bungalow er der to eller fire værelser på en eller to etager. Aldersgrænsen for at bo i et Club Room er 4 år.

Water Villa'er (ca. 70 m2) ligger ved den sydlige strand og nås via træbroer. Et godt råd er at tage sko med, der kan benyttes til at gå på broen, da den kan blive meget varm i løbet af dagen. Villaerne består af et soveværelse og en loungedel med sofaer og bord. Udover nedenstående faciliteter indgår Open Bar og snacks ved Concierge Bar kl. 18-23. Du har adgang til havet via en trappe fra det fine trædæk. Fra badeværelset har du en smuk udsigt over lagunen. Ved ankomst er minibaren fyldt med forskellige drikkevarer, og den opfyldes i løbet af ferien. Aldersgrænsen for at bo i en Water Villa er 14 år.

På værelserne:

  • Aircondition
  • Terrasse (trædæk) til Water Villa
  • Balkon eller terrasse til dobbeltværelser Club Room
  • Enkeltsenge i nogle dobbeltværelser Club Room
  • Stor dobbeltseng kingsize i Water Villa og i nogle dobbeltværelser Club Room
  • Ekstra opredning i sammenklappelig seng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv med satellitkanaler
  • Roomservice (kun morgenmad i Water Villa)
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt i Water Villa
  • Minibar
  • Elkedel i Water Villa
  • Kaffemaskine i Water Villa
  • Kaffe og te i Water Villa
  • Hårtørrer
  • Tøfler i Water Villa
  • Badekåber i Water Villa
  • Toiletartikler i Water Villa
  • Bruser (separat i Water Villa) og i alle dobbeltværelser Club Room
  • Badekar med bruser i Water Villa
  • Toilet (separat i Water Villa) og i alle dobbeltværelser Club Room
Mad og drikke

Club Med-hotellerne er velkendte for deres gode mad, og Club Med Kani er ingen undtagelse. Her tilberedes internationale retter og asiatiske retter fra både Indien, Indonesien, Thailand og Sri Lanka. Buffetrestauranten The Vehli har en skøn udendørsterrasse, og restauranten serverer overdådige morgenmads-, frokost- og middagsbuffeter. Sunde retter findes også i buffeterne.

A la carte-restauranten The Kandu serverer morgenmad til dig, der kan lide at sove længe, men også sen frokost, snacks i løbet af dagen samt to faste middagsmenuer at vælge imellem om aftenen. Ønsker du at spise hummer, koster det ekstra.
Restauranten Kaana serverer "finger food" fra hele verden i løben af dagen og om aftenen.

Der findes to barer, heraf Sunset Bar, hvor man samles for at se de magiske solnedgange.

Til morgenmad, frokost og middag er der cappuccino, espresso og almindelig kaffe i automater. Til morgenmad serveres friskpresset juice, og til frokost og middag sodavand og øl. Vinflasker og vand står på bordene. I hotellets barer og poolbarer brygges de forskellige typer kaffe på espressomaskine. Øl serveres som fadøl, og vand serveres fra vandstationer og på flaske. De fleste kendte internationale spiritusmærker, f.eks. Absolut, Beefeater, Havana Club, Smirnoff, Ballantine's, Jameson og J&B indgår. Eksklusive mærker, f.eks. Chivas Regal, Absolut Elyx, Moët Chandon og Dom Pérignon indgår ikke.

  • Bar
  • Restaurant
  • Bordbestilling til a la carte-middag i restauranten The Kandu
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • All Inclusive indgår

All Inclusive

I All Inclusive på dette hotel indgår:

  • Morgen kl. 7.30-10, frokost kl. 12.15-14.15 og middag kl. 19.15-21.15 i buffetrestauranten The Vehli.
  • Du kan også vælge at spise morgenmad, frokost og middag samt snacks i a la carte-restauranten The Kandu. Morgenmad serveres kl. 10-11, frokost kl. 13.30-16, snacks kl. 15.30-19 og middag kl. 19.30-21.
  • "Fingerfood" i snackrestauranten Kaana kl. 16-18.30 og 21.30-23.
  • Vand, sodavand, kaffe og te samt øl og vin til frokost og middag i samtlige restauranter.
  • Snacks, te med tilbehør, aperitifs og andet i forskellige tidsrum i løbet af dagen i Sunset Bar og i baren The Iru.
  • Vand, sodavand, kaffe og te samt øl, vin og spiritus (nogle internationale mærker) i baren The Iru kl. 20.30-00.30 og i The Sunset Bar kl. 9-20.30.
  • Snorkling, sejlerskole, kajak og glasbundskajak.
  • Hotellets aktiviteter, f.eks. badminton, yoga, beachvolley, natklub, shows, holdtræning og motionsrum.

All Inclusive gælder til kl. 12 på hjemrejsedagen. Hotellet ændrer til tider, uden varsel, på indholdet i All Inclusive. Aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomst til hotellet. Nogle aktiviteter indgår i begrænsede tidsrum.

Pool og strand

Hotellet har et stort og skønt poolområde med en pool. Hotellet er omgivet af en næsten to kilometer hvid koralstrand.

  • Pool 375 m2 (25 m lang og 50-110 cm dyb)
  • Liggestole ved poolen
  • Poolhåndklæder

Maldiverne har fantastiske strande med hvidt koralsand. Der forekommer stærke understrømme – dels uden for atollerne og dels i kanalerne, som leder havvandet ind til atollerne. Tidevandet kommer og går to gange om dagen – det varierer hele året og er højest/lavest ved fuldmåne. Du kan få nærmere information om sikkerheden i receptionen på dit hotel. Hvis det er muligt, anbefaler vi alle snorklere og dykkere – nybegyndere såvel som erfarne – at indlede ferien med et introduktionsdyk. Her lærer man at snorkle ved rev, som ligger helt inde ved atollerne, inden man bevæger sig længere ud. Man bør ikke snorkle i blæsevejr og heller ikke i kanalerne, eftersom tidevandet forårsager stærke understrømme.

Træning og aktiviteter

Club Med Kani tilbyder mange forskellige aktiviteter.

  • Motionsrum
  • Spa mod betaling
  • Vandsport
  • Diskotek/natklub

Sport og aktiviteter der indgår:
Motionsrum med aircondition samt forskellig holdtræning hver dag, f.eks. zumba, pilates og BodyPump, både indendørs og udendørs på hotellets store fitnessområde.

Hotellet arrangerer turneringer i beachvolley, vandpolo i poolen samt fodbold på stranden. Du kan spille badminton, basketball og deltage i en fredsfyldt yogatime. Her findes kajakker med glasbund, så du kan padle rundt og opdage den fantastiske undersøiske verden. Hotellet tilbyder også snorkling samt sejlads, og her findes en sejlerskole.

Aldersgrænsen for at snorkle er 11 år, og for at deltage i sejlerskolen skal du være 8 år og have følgeskab af en voksen.

Desuden tilbyder hotellet livemusik, aftenshows samt natklub inkl. drikkevarer.

Sport og aktiviteter mod betaling:
Behandlinger i hotellets spaafdeling. Privatundervisning i forskellige sportsgrene. Dybhavsfiskeri, dykning, vandski, surfing og Stand Up Paddleboard.

Beliggenhed og transfer

Ud over hotellets servicebiler kører der ingen biler på øen. Strandområde. Trapper og niveauforskelle. Store afstande på hotelområdet og mellem hotellets faciliteter. Bagagetransport ved ankomst og afrejse. Øen er ca. 800 x 200 meter.

Flyet lander i Male Lufthavn. Transfer mellem Male og hotellet foregår med speedbåd (ca. 35 min). Transfer indgår ikke i rejsens pris, men skal købes sammen med rejsen. Det er kun muligt at bestille dette hotel, hvis du køber transfer via Spies. Pris ca. 900 kr. pr. person t/r. Ventetid i lufthavnen kan forekomme.

Indimellem transporteres bagagen separat til hotellet, og den kan derfor ankomme senere end gæsterne. Pak derfor de vigtigste ting i håndbagagen.

  • Nærmeste lufthavn: 20 km Male
  • Nærmeste centrum: 0 m Club Med Kani
  • Hovedcentrum: 20 km Male
  • Nærmeste strand/badested: 0 m

North Male Atoll
Telefon +960 664 31 52 eller 664 00 01
kanccrec01@clubmed.com

Vejr og klima
  • januar
30°25°
8
Soltimer/dag
27°
Vandtemperatur
26
Regnfrie dage
  • februar
30°26°
9
Soltimer/dag
27°
Vandtemperatur
23
Regnfrie dage
  • marts
31°26°
9
Soltimer/dag
28°
Vandtemperatur
23
Regnfrie dage
  • april
32°26°
8
Soltimer/dag
28°
Vandtemperatur
20
Regnfrie dage
  • maj
31°26°
7
Soltimer/dag
28°
Vandtemperatur
15
Regnfrie dage
  • juni
31°26°
7
Soltimer/dag
28°
Vandtemperatur
16
Regnfrie dage
  • juli
30°26°
7
Soltimer/dag
28°
Vandtemperatur
18
Regnfrie dage
  • august
30°26°
7
Soltimer/dag
28°
Vandtemperatur
17
Regnfrie dage
  • september
30°25°
7
Soltimer/dag
27°
Vandtemperatur
15
Regnfrie dage
  • oktober
30°25°
7
Soltimer/dag
27°
Vandtemperatur
15
Regnfrie dage
  • november
30°25°
7
Soltimer/dag
27°
Vandtemperatur
17
Regnfrie dage
  • december
30°25°
7
Soltimer/dag
27°
Vandtemperatur
18
Regnfrie dage

Priser og bestilling

Søg for at se ledige værelser og priser
totalpris
Prisdetaljer