Montenegro er et lille land, der byder på store oplevelser, strande og lækker mad.
Velkommen til Montenegro - landet med den rige historie, de velbevarede middelalderbyer og den farverige kultur. I Montenegro kan du nyde ferielivet ved Adriaterhavets strande, gå på opdagelse i landets prisvenlige gastronomiske univers og opleve den familievenlige stemning i
Petrovac og den kilometerlange strand i
Becici.
Montenegros perler
Afstandene i Montenegro er korte, og her er meget at se og opleve. Den bedste måde at lære landet at kende er at rejse rundt i bussen og stige ud, når man kommer forbi noget spændende. Vi kan bl.a. anbefale middelalderbyen Kotor, hvis imponerende ringmur snor sig op ad det dramatiske bjerglandskab bag byen, men husk også at besøge den mere eksklusive by Porto Montenegro, hvor luksusyachterne ligger side om side i havnen. Strande er der også mange af, lige fra de små, intime klippestrande til kilometerlange sandstrande indrammet af livlige og stemningsfulde strandpromenader.
Madoplevelser i Montenegro
Montenegrinerne er meget stolte af deres køkken, og det med god grund. Her finder man inspiration fra både Italien og Balkan, og ingredienserne består ofte af lokale råvarer samt fisk og skaldyr fra Adriaterhavet. Resultatet er et varieret og smagfuldt gastronomisk udtryk med alt fra pizza, pasta og risotto til mere robuste lokale retter. Vil du forkæle dine smagsløg på montenegrinsk vis, kan vi anbefale, at du bestiller en frisk grillet hummer og skyller den ned med en af landets egne vine.
Spies' rejser til Montenegro
Spies tilbyder to rejsemål i Montenegro. Længst mod syd ligger Petrovac omgivet af bjerge og med udsigt over havet. Petrovac er et rigtig godt rejsemål, hvis du rejser til Montenegro med børn; her ligger et børnevenligt hotel med All Inclusive blot et stenkast fra stranden, og her findes også en bilfri strandpromenade og et godt udbud af restauranter. I Becici lidt længere nordpå kan du holde ferie på et af Montenegros bedste hoteller, der ligger lige ud til en kilometerlang strand.
Udforsk Montenegro
Der er masser at se og opleve på en rejse til Montenegro, og de fleste ting kan du tage rundt til på egen hånd eller i taxi. Langs kysten ligger strandene som perler på en snor, og der er også gode muligheder for at tage på bådudflugt eller begive sig på vandretur i bjergene. Et andet tip er at besøge den lille by Sveti Stefan, som har en smuk beliggenhed ved en strand og er et af Montenegros mest fotograferede steder.