Grønne blade

Bæredygtighedscertificering

Vi er klar over, at vi indimellem er en del af miljøproblemerne. Derfor engagerer vi os stærkt i disse spørgsmål og har gjort det siden 1990’erne, da vi oprettede vores miljøråd. Vores eget flyselskab Sunclass Airlines er Nordens mest miljøvenlige charterflyselskab, og vores Sunwing Family Resorts var de første i Europa, der fik EU’s miljømærke EU-Ecolabel. I dag følger vi Travelifes retningslinjer på alle vores egne hoteller.

Alle vores egne hoteller skal være certificerede

Vores mål er, at alle vores egne koncepthoteller skal være certificerede, eller have påbegyndt arbejdet med at blive certificerede, senest i 2022. Interessen for Travelife og en øget bevidsthed om miljø og socialt ansvar resulterer i, at et stadig stigende antal hoteller tilslutter sig programmet.

Travelife

Travelife er en organisation, der støttes af alle store europæiske rejsearrangører. Organisationens formål er at fremdrage de bedste eksempler på, hvordan hoteller og rejsearrangører arbejder med bæredygtighed, både hvad angår miljø og social ansvarlighed. Eksemplerne bliver senere retningslinjer for mærkningen Gold Award, der tildeles hotelleerne efter besøg af Travelifes egne revisorer.

Travelifes standard er godkendt af Global Sustainable Tourism Council (GSTC); en uafhængig og neutral medlemsorganisation, hvor blandt andet FN, interesseforeninger, den offentlige sektor, hoteller og rejseselskaber indgår.

For at blive certificeret ifølge Travelife skal hotellet blive medlem samt dokumentere og arbejde i henhold til organisationens kriterier. Hotellerne gennemgår en revision for at sikre, at de lever op til Travelifes kriterier; gør de det, tildeles de et Travelife Gold-diplom, som er gyldigt i to år, hvorefter hotellet skal igennem en ny revision.

Kriterierne omfatter blandt andet virksomhedspolicy og lovgivning, miljøledelse i forhold til energi, vandforbrug, affald, kemikalier, dyr og natur samt arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. Virksomheder, der tilslutter sig Travelife, skal desuden bidrage til samfundet ved at ansætte lokalt, benytte lokale leverandører samt modarbejde børnearbejde og børnesexhandel.

Miljøklausuler i alle hotelkontrakter
Foruden Travelife har vi en miljøklausul i de kontrakter, som alle hotelejere underskriver. Dermed skriver hotelejeren under på at overholde en række grundlæggende miljøkrav, der har til formål at mindske forbruget af energi, vand og kemikalier samt at begrænse mængden af affald. Opfølgning sker hvert år, når kontrakten skal fornys. De hoteller, der ikke lever op til eller forbryder sig mod klausulen, har vi ret til at afbryde samarbejdet med.

Mere om Spies

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.