Se hoteller (14)

Rejser til Estoril/Cascais

To skønne badebyer med forskellig karakter. Estoril byder på masser af forlystelsesliv, mens den charmerende fiskerby Cascais er mere fredelig.
Den portugisiske riviera prydes af fine strande og en blanding af pulserende jetset-liv og roligt portugisisk hverdagsliv. De to strandområder - Estoril og Cascais - ligger ca. 25 minutter togrejse fra Lissabon. Helt perfekt for dig, der vil kombinere sol og strand med storbyens udvalg af shoppingmuligheder og forlystelsesliv.

Golf, god mad og hurtige biler

Estoril har i over 100 år været tilholdssted for både jetset og kongelige fra hele verden. Byen er mest kendt for sit kasino og det pulserende natteliv. Cascais er en lidt mere fredelig fiskerby med farvestrålende både, masser af butikker og et væld af spisesteder, der serverer alt godt fra havet. På fiskemarkedet kan du vælge og vrage blandt f.eks. sværdfisk, tun, hummer og krabbe. I området omkring Estoril og Cascais ligger der også mange gode golfbaner.

Verdens smukkeste by?

I Cascais centrum ligger tre mindre sandstrande i en beskyttende bugt, men vil du have mere sol og strand, er det en god idé at leje en bil og køre langs kysten. Her er der mange fine strande at vælge imellem, f.eks. Praia do Guincho, der især er populær blandt kite- og windsurfere. Et andet populært udflugtsmål er bjergbyen Sintra, der af digteren Lord Byron blev kaldt den måske smukkeste by i verden.

Lissabon - en blanding af gammelt og nyt

Den korte afstand til Lissabon gør badebyerne endnu mere attraktive, og hovedstaden er lige stedet for romantikere. Her er fortiden nærværende i en grad, man sjældent oplever i europæiske storbyer. I det gamle forretningskvarter handles der stadig, selv om der i dag ligger flere banker og modeforretninger end kniplingsbutikker og hattemagere (begge dele findes dog også). Smutter man ned ad en gade kantet med barbersaloner og hyggelige gamle caféer, kan man indsnuse den lidt gammeldags atmosfære.

Spies' gæster om Estoril/Cascais

Find din rejse til Estoril/Cascais