Madeira

Golf i Madeira, Portugal

Madeira er en moderne klassiker med vidunderlig natur, hoteller for enhver smag, gode shoppingmuligheder og mange oplevelser, hvad enten du vil have en festlig aften på kasino eller en dejlig dag langs levadaerne. Vil du se det hele? Så lej en bil gennem Spies. Nu kan du også rejse med rutefly til Funchal, og du bestemmer derfor selv både afrejsedag og rejselængde.

Læs mere Madeira Skjul

Langt de fleste har et billede af Madeira som øen med mageløse udsigter, bratte klippeskråninger, frodig natur, rislende levadaer og en charmerende hovedby. Sådan er det stadig på Madeira, men det er også værd at nævne de trendy restauranter, vores Prime Select-hoteller for voksne, som rejser uden børn, og spændende aktiviteter som canyoning, ridning på naturstier eller shopping i Funchals små specialbutikker.

Det nye Funchal
Madeiras betagende hovedstad ligger ved foden af bjergene med udsigt over havet. Her i den gamle bydel, som er blevet renoveret efter alle kunstens regler, præges stemningen af hyggelige barer og restauranter, shopping og folkeliv, pulserende dage og stemningsfulde aftener. Spies tilbyder et stort antal gode hoteller i flere prisklasser for både familien og voksne, der rejser uden børn.