Se hoteller (15)

Rejser til Puerto Rico

Puerto Rico
Velkommen til Puerto Rico - et af Caribiens mest alsidige rejsemål. Hvorfor ikke kombinere din rejse hertil med et krydstogt?
Puerto Rico er en selvstyrende del af USA med spanske rødder og gode forbindelser med resten af Caribien via de krydstogter, der udgår herfra. Indsnus stemningen i San Juans gamle bydel, slap af i solen på Piñones-stranden - eller nyd atmosfæren på en af øens mange salsaklubber.

Eller mente du Puerto Rico på Gran Canaria?

San Juan - Puerto Ricos hovedstad

At San Juan er en af den vestlige halvkugles ældste kolonitidsbyer mærkes tydeligt, når man spadserer rundt i byens gamle bydel, San Juan Antiguo. Her findes mange eksempler på kolonial arkitektur langs de brostensbelagte gader med pastelfarvede huse, balkoner af smedejern og små torve, hvor man kan sætte sig og spille domino eller blot betragte folkelivet. Længst ude mod havet vogter El Morro - Caribiens største fort - over havneindløbet. Det er også her i den gamle bydel, at du finder de bedste shoppingmuligheder - her sælges både internationale varemærker og lokalt håndværk til lave priser. Hvis bydelen forekommer dig lidt søvnig, så vent bare, til solen går ned. Så slår restauranter og barer dørerne op, salsarytmerne høres overalt, og forførende dufte spreder sig for at lokke sultne middagsgæster til. Hvis du ikke helt ved, hvor du skal gå hen, så start ved Calle Fortaleza og lad derefter næsen og ørerne føre dig hen til en fantastisk aften i San Juan.

Krydstogt fra Puerto Rico

San Juan er hjemhavn for flere af verdens store krydstogtselskaber, og nogle af Caribiens bedste krydstogtsruter udgår herfra. Bestiller du et krydstogt med Spies, indgår der altid en nat i Puerto Rico, før du begiver dig ud på et spændende krydstogt til nogle af Caribiens mest attraktive øer som St. Lucia, Martinique eller Aruba. Du kan naturligvis også have flere hotelovernatninger i Puerto Rico enten før eller krydstogtet - kontakt os i så fald på på 70 10 42 00.

Udforsk Puerto Rico

Lige ud for kysten ligger smukke små øer med dejlige strande - perfekte udflugtsmål til en endagstur. Besøg for eksempel Culebra med den fantastiske Flamenco-strand. Du kan også tage på vandretur i regnskoven El Yunque og bade i vandfaldet; en både interessant og forfriskende oplevelse. På din rejse til Puerto Rico må du heller ikke gå glip af et besøg på fortet El Morro, som blev bygget i 1500-tallet og beskyttede byen mod fjendtlige amerikanske, britiske og hollandske angreb. Nyd den storslåede udsigt fra fortets mure - eller flyv med drage på den gamle eksercitsplads.

Spies' gæster om Puerto Rico

Find din rejse til Puerto Rico