Flyrejsen

Vores gæsters sikkerhed har altid været vores højeste prioritet. Vi vil gerne sørge for, at du har det trygt og godt ombord, og på baggrund af Covid-19 har vi derfor indført en del nødvendige og effektive sikkerheds-rutiner. Vores procedurer er baseret på anbefalingerne fra lokale myndigheder og EASA (den europæiske myndighed for luftfartssikkerhed).

Mundbind kræves i de fleste lufthavne.

Vigtigt inden afrejsen

Har du ikke læst vores information om hvad du skal gøre i god tid inden afrejsen, så finder du det her

Inden du skal flyve med Sunclass Airlines

  • Du bedes checke in online inden afrejsen med Sunclass Airlines. 48 timer inden afrejse modtager du en email med information og link til at checke ind.
  • Du skal bære mundbind fra du træder ind i lufthavnen.
  • Sørg for at være i god tid. Indcheck, sikkerhedskontrol og boarding kan tage længere tid end du er vandt til.
  • Sørg for at tjekke så meget bagage ind som du kan. Du må have 1 stk håndbagage med ombord på Sunclass Airlines
Safe Travel - Ving

Safe travel - Sunclass Airlines

Her finder du en tjekliste til flyrejsen.

Ombord på Sunclass Airlines

  • Både passagerer og flybesætningen skal bære ansigtsmasker fra det øjeblik, de træder ind i afrejselufthavnen til de forlader ankomstlufthavnen. Man kan bestille ansigtsmasker i Airshoppen inden rejsen. Undtaget fra maskekrav er børn under 6 år, samt gæster med en dokumenteret medicinsk årsag der umuliggør ansigtsmaske. Dokumentation skal medbringes på rejsen, hvis medicinsk årsag eksisterer.
  • Afspritning af hænder ved ombordstigning (håndsprit findes i gaten).
  • Mad- og drikke-servering følger retningslinierne fra EASA (De Europeiske luftfartsmyndigheder) som indebærer at alt som serveres er pakket i lufttætte forpakninger. Du kan købe snacks og drikkevarer ombord. Når du spiser eller drikker skal du naturligvis tage ansigtsmasken af.
  • Luften renses løbende. Vi anvender HEPA-filtre på alle vores fly, som fanger 99,6% af alle støvpartikler og luftbårne vira og bakterier. En konstant nedadgående luftstrøm mindsker risikoen for krydskontaminering. Alt luft i kabinen er filtreret og fornyes hver 2.-3. minut.
  • Flyene rengøres ekstra nøje både før og efter hver flyvning, hvor stole, bord og armlæn desinficeres

Ændret servicetilbud ombord

På alle Sunclass flyvninger har vi tilpasset vores service ombord, samtidigt med at vi bestræber os på at kunne give dig den samme gode service som du har været vant til fra tidligere rejser med os.

Hvad er nyt?

  • Vores drikkevogne vil fortsat komme igennem kabinen for at sælge drikkevarer, dog med den ændring at vi kun accepterer betaling med kreditkort af hensyn til hygiejnen.
  • Vi sender ikke længere et katalog ud inden du rejser, så dine forudbestillinger skal gøres på Airshoppen.dk
  • Du kan bestille EU godkendte mundbind og andre hygiejneartikler i vores specielle webshop airshoppenathome.com . Varerne sendes hjem til dig så du kan nå at få masken på dig inden du ankommer til lufthavnen. Bestil i god tid, da det tager 2-3 arbejdsdage at levere dine varer.

Vi glæder os til at byde dig velkommen om bord.