Alt, hvad du skal vide

Spørgsmål og svar om sommerens rejser

Dette betyder genåbningen for din rejse

Regeringen indgik den 13. april aftale om en gradvis genåbning af rejser ind og ud af Danmark. Genåbningen strækker sig over fire faser med forskellige krav og restriktioner frem til den 26. juni. Vi vil her give dig klarhed over, hvad det betyder for dig som rejsende.

Genåbningen betyder blandt andet, at du fra regeringens 2. fase (fra den 1. maj) kan rejse til gule lande, selvom du ikke er vaccineret. Flere lande vil dog kræve en negativ COVID-19 test ved indrejse.

Som situationen ser ud lige nu, vil vores første afgang blive umiddelbart efter regeringens 3. fase, som indledes den 14. maj. Som Spies-gæst er de to følgende datoer/faser derfor vigtige:

14. maj – 3. fase
Rejsevejledningen ændres, så grænsen for det lokale smittetal (incidensgrænsen) hæves fra 20/30 til 50/60. Det betyder, at du kan rejse til en region, hvis smittetallet over de sidste syv dage har ligget under 50. Stiger smittetallet til over 60 pr. 100.000 indbyggere, lukkes rejsemålet igen.

Du kan følge med i landenes smittetal via dette interaktive kortUdenrigsministeriets hjemmeside

I denne fase ophører isolationskravet desuden ved hjemkomst.

Hvad sker der med min rejse, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser pga. for højt smittetal eller andet?

Se vores afrejser fra og med den 14. maj

26. juni – 4. fase
På dette tidspunkt forventes det, at EU-coronapasset (det såkaldte "digitale grønne certifikat") vil være indført. Det betyder, at alle vil kunne rejse frit. Coronapasset/certifikatet vil du kunne bruge til at dokumentere, at du enten er vaccineret, testet negativ for COVID-19 eller har antistoffer.

Spørgsmål og svar om:

Hvad skal jeg tænke på, hvis jeg vil rejse til sommer?

De fleste lande kræver i øjeblikket en negativ COVID-19 test for at kunne rejse ind i landet. Denne test skal du kunne fremvise ved afrejsen. Nogle lande kræver også dette, selvom du er vaccineret. Mange lande kræver desuden, at du udfylder en såkaldt indrejseformular. Du finder flere informationer her

Inden din rejse, anbefaler vi som altid, at du gennemgår din rejseforsikring og sikrer, at du er fuldt dækket. Det er også vigtigt, at du frem til afrejsen holder dig informeret om, hvad der gælder for det land, som du skal rejse til. Der kan ske ændringer med kort varsel. Krav og anbefalinger kan blive fjernet, mens andre restriktioner kan blive tilføjet.

Vi ønsker, at du skal være tryg ved at rejse med os. Når du bestiller en rejse med Spies, indgår derfor Safe Travel. Det er vores program for en tryg og sikker rejse – både før og under rejsen. Vi opdaterer løbende informationen på denne side, og når din afrejse nærmer sig, vil vi informere dig om, hvad der kræves inden din rejse.

Kan jeg rejse, hvis jeg ikke er vaccineret?

Ja, det kan du. Ifølge genåbningsplanen for rejser til udlandet kan du rejse frit til lande, som er markeret med gult. Flere lande kræver dog en negativ COVID-19 test ved indrejse, og for nogle lande gælder dette også, selvom du er vaccineret.

EU-landene har desuden besluttet at indføre et EU-coronapas – det såkaldte ”digitale grønne certifikat” for lettere at kunne rejse indenfor Europa. Certifikatet skal indeholde oplysninger om vaccination, test, og hvis man tidligere har været smittet med COVID-19. Dette vil betyde, at hvis du f.eks. ikke er vaccineret, vil du kunne bruge certifikatet til at bevise, at du for nylig har gennemført en test, eller at du har antistoffer mod COVID-19. Ligeledes kan du få lov at rejse, hvis du er færdigvaccineret. Dette forventes at være implementeret den 26. juni 2021.
Læs mere om EU’s digitale grønne certifikat

Hvad gælder for børn?

Landene har forskellige krav i forhold til børn. Her finder du de krav, som gælder i øjeblikket for de lande, som vi har rejser til i nærmeste fremtid.

Hvad sker der, hvis jeg bliver testet positiv for COVID-19 inden afrejse – kan jeg da afbestille rejsen og få pengene tilbage for min charterrejse? Og hvad med mine medrejsende?

Hvis du eller nogle af dine medrejsende bliver testet positiv, kan du ikke rejse. Så skal du ringe til os på 70 10 42 00, så vi kan hjælpe dig med at ændre eller afbestille rejsen. Vælger du at afbestille, får du pengene tilbage indenfor 7 bankdage. Vil du ændre din rejse, anbefales det, at du ændrer afrejsedatoen til tidligst 3 uger frem i tiden for at undgå et nyt positivt testresultat. Ændrer du rejsen til en afrejse før da, står du selv for afbestillingsgebyret, hvis testen er positiv.

Kan det være nok med en attest på, at man har antistoffer mod COVID-19?

I øjeblikket kræver de fleste lande, at du kan fremvise en negativ COVID-19 test for at kunne rejse ind i landet. Nogle lande kræver også dette, selvom du har antistoffer eller er vaccineret.

Vi holder os naturligvis løbende opdateret og informerer vores gæster om, hvad der gælder, når afrejsen nærmer sig. Vores side om hvilke indrejsekrav som gælder finder du her

Hvis jeg er vaccineret, skal jeg da testes for at kunne rejse?

Hvis du er vaccineret, vil du kunne rejse frit ud af Danmark. Men du skal være opmærksom på, at nogle lande kræver, at du kan fremvise en negativ COVID-19 test ved afrejse fra Danmark, selvom du er vaccineret. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvad der gælder for netop dit rejsemål.

Vi holder os naturligvis løbende opdateret og informerer vores gæster om, hvad der gælder, når afrejsen nærmer sig (ca. to uger før). Vores side om hvilke indrejsekrav som gælder finder du her

Hvad sker der, hvis jeg ikke er vaccineret inden afrejse - skal jeg da tage en COVID-19 test?

Ja, i øjeblikket kræver alle lande, at du kan fremvise en negativ COVID-19 test. Og for flere lande gælder det uanset om du vaccineret eller ej.

Vi holder os naturligvis løbende opdateret og informerer vores gæster om, hvad der gælder, når afrejsen nærmer sig (ca. to uger før).

Behøver jeg et coronapas for at kunne rejse i fremtiden?

I øjeblikket kræver alle lande, at du kan fremvise en negativ COVID-19 test. Og nogle lande kræver dette, selvom du er vaccineret.

EU-landene har besluttet at indføre et EU-coronapas – det såkaldte ”digitale grønne certifikat” for lettere at kunne rejse indenfor Europa. Certifikatet skal indeholde oplysninger om vaccination, test, og hvis man tidligere har været smittet med COVID-19. Dette vil betyde, at hvis du f.eks. endnu ikke er vaccineret, kan du bruge certifikatet til at bevise, at du for nylig er blevet testet, eller at du har antistoffer mod COVID-19. Ligeledes kan du få lov at rejse, hvis du er færdigvaccineret. Det forventes at være implementeret den 26. juni 2021.
Læs mere om EU’s digitale grønne certifikat

Vil Spies refundere min rejse, hvis jeg eller en af mine medrejsende ikke er vaccineret, når vi skal rejse?

Hvis det er muligt at rejse til dit rejsemål med en negativ COVID-19 test, refunderer vi ikke din rejse, hvis du ikke er vaccineret.

Hvad sker der, hvis et land kræver, at jeg er vaccineret, og jeg ikke har kunnet nå at blive vaccineret inden min rejse?

Vi har svært ved at tro, at en negativ COVID-19 test ikke bliver godkendt, hvis du ikke når at blive vaccineret. Men skulle det være tilfældet, vil du og dine medrejsende naturligvis få mulighed for at ændre rejsen til et senere tidspunkt eller afbestille og få pengene retur. Det gælder uanset, om det er dig eller en af dine medrejsende, som ikke har nået at blive vaccineret.

Vi holder os naturligvis løbende opdateret og informerer vores gæster om, hvad der gælder, når afrejsen nærmer sig. Her kan du se hvad der gælder lige nu

Hvad sker der, hvis det rejsemål, som jeg skal rejse til, ændrer indrejsekravene? Hvordan får jeg information om, hvad jeg skal gøre inden min rejse?

Inden din afrejse vil du modtage en mail fra os med et link til opdateret information på vores hjemmeside, hvor du kan se, hvilke krav der gælder for netop det land og rejsemål, som du skal rejse til.

AFBESTILLING OG ÆNDRING AF REJSEN

Kan jeg ændre eller afbestille min rejse gebyrfrit?

Alle, som bestiller en charterrejse med afrejse til og med den 31/10 2021, får vores afbestillings- og ændringsforsikring gratis. For rejser med afrejse efter den 31/10 kan man tilkøbe vores afbestillings- og ændringsforsikring, som bl.a. giver mulighed for at ændre rejsen gratis indtil 30 dage før afrejse. For rejser til foråret og forsommeren har vi som en del af vores Safe Travel-pakke forbedret vores afbestillingsvilkår yderligere afhængigt af, hvornår du har bestilt, og hvornår du skal rejse. Læs mere her

Hvad sker der med min rejse, hvis Udenrigsministeriet ændrer rejsevejledningen?
Hos Spies er vores gæsters sikkerhed altid vigtigst. Derfor følger vi som altid Udenrigsministeriets rejsevejledninger og arrangerer ikke rejser til lande eller områder, som Udenrigsministeriet fraråder at rejse til. Skulle Udenrigsministeriet ændre rejsevejledningen og fraråde rejser til et land, som Spies har rejser til, vil rejserne derfor blive aflyst. De gæster, som har bestilt en rejse til det pågældende land eller område, vil blive kontaktet direkte af os.

Får jeg pengene tilbage, hvis rejsen bliver aflyst?

Ja, skulle din bestilte rejse mod forventning blive aflyst, følger vi som altid Lov om Pakkerejser.

Spies har indført 7 dages tilbagebetalingsgaranti mod normalt 14 dage, som Lov om Pakkerejser kræver. Det gælder både charterrejser og rejser med rutefly.

Skal jeg i karantæne, når jeg ankommer til Danmark efter min ferie?

Når vi starter vores afrejser, vil det være i genåbningens fase 3, hvor det ikke længere vil være nødvendigt at gå i karantæne efter hjemkomst.

TRYGHED PÅ REJSEN

Hvad gør I for, at jeg skal føle mig tryg ved at rejse?

Vi gør alt for at sikre, at du får den bedste ferie – uanset hvornår du rejser. Under pandemien har vi øget vores sikkerhedsrutiner yderligere på både flyene og hotellerne samt under dit ophold på rejsemålet. Læs mere om Safe Travel

Hvordan er sikkerhedsrutinerne på flyet?

Vi har implementeret flere nødvendige og effektive sikkerhedsrutiner for at kunne sikre en tryg og god oplevelse ombord. Her kan du læse mere om, hvordan det fungerer på flyene, og hvilke rutiner vi har.

Hvordan fungerer det på rejsemålet og hotellet?

På hotellerne har vi indført ekstra procedurer under pandemien. Her kan du læse mere om, hvordan det fungerer på vores hoteller.

Når vi nærmer os sommersæsonen og de første afrejser, vil opdatere med mere information om vores rejsemål.

Hvad sker der, hvis jeg bliver syg og kommer i karantæne på rejsemålet?

denne side finder du mere information om, hvad der gælder, og hvad du skal gøre.

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.