Indrejseformular til Spanien

Indrejseformular til Spanien

Alle rejsende til Spanien skal udfylde en indrejseformular inden afrejse fra Danmark. Det er en såkaldt FCS-formular (Sanitary Control Form). Formularen kan tidligst udfyldes 48 timer inden afrejse.

Har du spørgsmål til udfyldelse af formularen? De spanske myndigheder har oprettet en engelsktalende hotline, som er åben døgnet rundt: +34 910 503 050. Nedenfor kan du også se vores vejledning til, hvordan man udfylder formularen.

Vi anbefaler, at du benytter vores vejledning til udfyldelse af indrejseformularen for at sikre, at den bliver udfyldt korrekt. Du kan enten printe vejledningen ud eller have vejledningen åben i et nyt vindue, mens du udfylder indrejseformularen.

Hvis du ikke har udfyldt indrejseformularen for alle rejsende i selskabet inkl. børn, vil du/I blive nægtet ombordstigning i afrejselufthavnen. Hvis det sker, er det ikke muligt at få refunderet rejsen.

Som rejsende er du selv ansvarlig for, at du har udfyldt indrejseformularen korrekt og rettidigt inden afrejse.

QR-kode, som du skal vise i lufthavnen
Når du har udfyldt formularen, modtager du en pdf via mail med den QR-kode, du skal vise ved ankomst til Spanien. Denne QR-kode skal kunne fremvises i udprintet eller digital version.

Udfyld én formular for alle medrejsende
Du kan med fordel udfylde en samlet FCS-formular for alle rejsende på bestillingen. Dette vælger du i formularen. Vær opmærksom på, at hvis flere personer er registreret på samme formular, skal dette kunne fremvises i afrejselufthavnen. Det gør du via pdf-filen, som du modtager pr. mail med QR-koden eller via linket i bekræftelsesmailen, som sendes til dig.

Spørgsmål og svar

Hvornår skal jeg senest have udfyldt indrejseformularen?
Formularen skal være udfyldt inden afrejse. Dette kan gøres tidligst 48 timer inden afrejse.

Hvad sker der, hvis jeg ikke udfylder indrejseformularen?
Hvis indrejseformularen ikke er udfyldt rettidigt, vil du blive nægtet indrejse i landet og vil derfor heller ikke kunne stige om bord på flyet. I dette tilfælde kan du ikke få refunderet rejsen. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at både du og dine medrejsende har udfyldt formularen og modtaget en bekræftelse.

Kan jeg udfylde oplysninger for mine medrejsende eller børn på den samme indrejseformular som min egen?
Ja, du kan sagtens udfylde én formular for alle medrejsende. Vær opmærksom på, at hvis flere personer er registreret på samme formular, skal dette kunne fremvises i afrejselufthavnen. Det gør du via pdf-filen, som du modtog pr. mail med QR-koden eller via linket i bekræftelsesmailen, som blev sendt til dig.

Skal jeg oplyse sædenummer i formularen?
Ja, men hvis du endnu ikke har dit sædenummer, kan du få det ved at tjekke ind online, når du flyver med Sunclass Airlines (åbner 24 timer før afrejse). Har du ikke mulighed for at tjekke ind online eller mulighed for at udfylde formularen efter du har tjekket ind online, behøver du ikke oplyse dit sædenummer i formularen. Så skriver du blot "1A" under "Seat number". Hvis det skulle blive nødvendigt med smitteopsporing, har flyselskabet dit rigtige sædenummer og kan informere de lokale myndigheder.

Hvad sker der, når jeg har udfyldt formularen?
Når du har udfyldt indrejseformularen modtager du en e-mail med en vedhæftet QR-kode. Den skal du fremvise i afrejselufthaven og ved ankomst til Spanien, enten udprintet eller digitalt.

Hvornår skal jeg fremvise QR-koden?
Du vil blive bedt om at fremvise QR-koden i din afrejselufthavn, digitalt eller printet ud. QR-koden skal også fremvises i lufthavnen i Spanien ved ankomst.

Der står i formularen, at jeg skal udfylde "region/autonmous city" - hvad skal jeg vælge?
Rejser du til De Kanariske Øer, skal du vælge ”Canarias”.
Rejser du til Mallorca, skal du vælge ”Illes Balears”.

Safe travel

For din tryghed på rejsen

Det er vigtigt for os, at du føler tryg under hele din rejse. Derfor indfører vi nu nye hygiejne- og sikkerhedsprocedurer på vores hoteller, fly, transferbusser og aktiviteter.

Det er vigtigt for os, at du føler tryg under hele din rejse. Derfor indfører vi nu nye hygiejne- og sikkerhedsprocedurer på vores hoteller, fly, transferbusser og aktiviteter.

Øvrig information

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.