Tryghed på rejsemålet - hvad gælder for mit rejsemål?

De fleste lande har indført egne retningslinjer, som fokuserer på hygiejne og afstandskrav i både butikker, offentlig transport og seværdigheder. Det kan være et krav, at du bærer mundbind eller visir, når du går udenfor hotellet.

Hold dig opdateret om, hvad der gælder netop for dit rejsemål på EU's side https://reopen.europa.eu/da

Ved ankomsten til rejsemålet

I visse lufthavne kan der forekomme stikprøver i form af temperaturkontrol eller test for COVID-19. De fleste lande kræver, at du har udfyldt en indrejseformular og modtaget en QR-kode inden afrejse eller ved ankomsten. Du kan læse mere om, hvilke regler der gælder for dit rejsemål her.
 
Skal du på charterrejse til Grækenland, Spanien eller Cypern med Spies, kan du læse mere om reglerne for rejsemålet nedenfor.

Andre rejsemål
Læs mere Vi anbefaler, at du holder dig opdateret om de lokale anbefalinger og regler, der gælder for dit rejsemål på Udenrigsministeriets hjemmeside.Skjul

Cypern

Læs mere De cypriotiske myndigheder udfører stikprøvekontrol af temperatur og COVID-19-test ved ankomst til Cypern. Det er de cypriotiske myndigheder, der betaler for dette. Hvis testen er positiv, sættes personen i karantæne på et specielt sygehus. De cypriotiske myndigheder betaler kost og logi. Familie eller medrejsende til den smittede person sættes i karantæne på et særligt COVID-19-hotel. De cypriotiske myndigheder betaler kost og logi.
 
Mundbind
Du skal sørge for at anskaffe mundbind i god tid inden afrejse. Mundbindet skal være godkendt til flyrejser. Det kan være mundbind, som anvendes indenfor sundhedsvæsnet med EU-klassificering EN14683 eller KN95. Du kan bestille dem i vores webbutik airshoppenathome.com, ligesom du kan købe dem på de fleste apoteker og supermarkeder. Hjemmesyede mundbind af stof, tørklæder og lignende er ikke godkendt om bord på flyet. Du skal bære mundbindet i lufthavnen og om bord på flyet samt i vores transferbusser.
 
Fra den 15. oktober er det obligatorisk at bære mundbind på alle indendørs områder, hvor der opholder sig mere end én person (undtagen private hjem). Kravet om mundbind gælder alle over 12 år, også turister.
Mundbind skal derfor bæres i f.eks. shoppingcentre, butikker, banker, madbutikker, hospitaler, kollektive trafik, restauranter (undtagen, når du spiser eller drikker), taxi, elevatorer og lign. Overholder man ikke kravet om mundbind, risikerer man en bøde på 300 euro.
 
COVID-19 test
Det er blevet et krav for danskere, der rejser til Cypern, at de kan fremvise en negativ COVID-19 test, som er maksimalt 72 timer gammel ved afrejsetidspunktet. Vi tilbyder dig en gratis COVID-19 test, når du rejser med Spies til Cypern. Læs mere her.
 
Husk at Cypern kræver, at du har udfyldt en indrejseformular inden afrejse - læs mere her.
 
Skjul

Græsk taverna

Grækenland

Læs mere Vær opmærksom på, at de græske myndigheder udfører stikprøvekontrol for COVID-19, såkaldte PCR-tests. Efter en eventuel test kan du tjekke ind på dit hotel. Skulle testen vise sig at være positiv, bliver du kontaktet af de græske myndigheder og må gå i 14 dages karantæne på et hotel, som anvises af de græske myndigheder. Kost og logi betales af den græske stat.
 
Vi skal også gøre opmærksom på, at hoteller i Grækenland kan udføre en febertest som en ekstra sikkerhedsforanstaltning. Gæster med feber henvises til sygehus eller hotellæge for COVID-19-test.
 
Grækenland kræver, at du har udfyldt en indrejseformular og modtaget en QR-kode senest 24 timer inden afrejse. Læs mere her
 
Mundbind
Du skal sørge for at anskaffe mundbind i god tid inden afrejse. Mundbind skal bæres af alle voksne og børn over 6 år. Rejser du med børn, er det vigtigt at de har et mundbind, som passer til dem, og som er afprøvet inden afrejse. Mundbindet skal være godkendt til flyrejser. Det kan være mundbind, som anvendes indenfor sundhedsvæsnet med EU-klassificering EN14683 eller KN95. Du kan bestille dem i vores webbutik airshoppenathome.com, ligesom du kan købe dem på de fleste apoteker og i supermarkeder. Hjemmesyede mundbind af stof, tørklæder og lignende er ikke godkendt ombord på flyet. Du skal bære mundbindet i lufthavnen og ombord på flyet samt i vores transferbusser. Desuden har de græske myndigheder bestemt, at mundbind er obligatorisk på alle offentlige steder.
 
Skjul

Spansk natur

Spanien

Læs mere Rejsende til Spanien kan blive udtaget til temperaturmåling gennem stikprøvekontrol. Du kan også blive bedt om at aflevere en helbredserklæring i lufthavnen.
 
Mundbind
Mundbind er obligatorisk på offentlige områder i Spanien. Dette gælder både inden døre og i den kollektive trafik (gælder ikke for børn under 6 år). Der er dog ikke krav om mundbind ved motion, på strande, ved poolområder, når du spiser/drikker på restauranter og barer. Du skal sørge for at anskaffe mundbind i god tid inden afrejse og afprøv det gerne inden. Du kan bestille dem i vores webbutik airshoppenathome.com.
Skjul

Transferbus

Transfer

For en tryggere transfer på vores rejsemål fylder vi nu maks. 75 % af pladserne i vores transferbusser – med hver fjerde ledige plads bliver det nemmere at holde afstand.

Vi følger de lokale myndighedskrav, hvilket kan være forskelligt fra land til land. Afspritning af hænder inden påstigning og mundbind er et myndighedskrav i de fleste lande. Vi har reduceret antal passagerer ombord på busserne. Bustransfer forudbestilles som altid inden din afrejse via Min Side.

Værd at vide: Lokale transportmidler som taxa og bus kræver som regel også brug af mundbind.

Aktiviteter og udflugter

Det er populært at opleve vores rejsemål på f.eks. bådture, besøg på markeder eller rundrejser. Det er også i fremtiden vores ambition, at vi skal kunne tilbyde vores gæster disse oplevelser. På en del steder vil der dog blive indført visse restriktioner, når det gælder antal besøgende, og der kan også være begrænset adgang til visse områder og seværdigheder. Hvad der gælder på præcis dit rejsemål vil regelmæssigt blive opdateret under rejsemålsinformationen her på Spies.dk under ”Aktiviteter og seværdigheder”. Vi følger selvfølgelig de lokale myndigheders anbefalinger nøje for at kunne give dig et så sikkert ophold som muligt.

Hvis du bliver syg

Det er altid vigtigt at rejse med en god rejseforsikring, så du er dækket, hvis du skulle blive syg med COVID-19. Du bør derfor kontakte dit forsikringsselskab inden afrejse. Spies anbefaler Gounda's rejseforsikring, som enten dækker helt eller supplerer din nuværende forsikring. Læs mere her

Hvis du bliver syg med symptomer på COVID-19:

  • Kontakt hotelpersonalet på dit hotel, da de har pligt til at informere de lokale myndigheder og skal sørge for at en læge udfører en test.
  • De lokale retningslinjer gælder for dig og dem du rejser med.
  • Kontakt Spies på rejsemålet, så vi kan hjælpe og assistere.
  • Spies står ikke for omkostningerne til læge, hospital, fly eller hotel, så dette skal du sørge for at din rejseforsikring dækker.
  • Kontakt dit forsikringsselskab og sørg for at være dækket helt ind, inden du rejser.

Spørgsmål og svar

Hvad mener I med ekstra grundig rengøring?
Grundig rengøring med ekstra fokus på kontaktflader som fx håndtag, kontakter, håndvask, hårtørrer og fjernbetjening etc. Denne foretages inden ankomst og derefter regelmæssigt under hele opholdet.

Fællesområder omkring solstole og pools, toiletter – hvor ofte rengøres disse, og hvad gør I konkret?
Detaljerede procedurer og frekvens af rengøring både her og af andre fællesområder følger gældende restriktioner og anbefalinger. Ud over rengøring følges myndighedernes krav til social distance, bl.a. ved liggestole og poolområdet.

Hvordan kommer check-in til at foregå?
Også her respekterer vi krav til social distance ved at adskille eller holde afstand mellem personale og gæster.

Hvordan ser de nye serveringsprocedurer ud?
Servering af mad sker enten som á la carte (bordservering) eller som buffet efter gældende anbefalinger og restriktioner.

Hvordan er procedurerne omkring børneklubben og Lollo & Bernie
Lollo og Bernie kommer til at være på vores egne hoteller, men selvfølgelig følges alle krav fra myndighederne, f.eks. kommer de til at holde afstand – præcis som vi andre skal i disse tider.

Underholdning/øvrige aktiviteter:
Samtlige aktiviteter og underholdningen på hotellerne følger myndighedernes krav, fx ved at begrænse antallet af deltagere og/eller ved at visse aktiviteter sker udendørs.

Hvis jeg bor på et hotel, hvor en gæst bliver testet positiv for COVID-19 - risikerer jeg at hotellet bliver lukket?
I Grækenland, Spanien og på Cypern har myndighederne bekræftet at hotellerne vil fortsat kunne holde åbent, da man flytter evt. smittede gæster til et andet hotel som myndighederne har anvist. 

Jeg har ikke bestilt et af Spies’ egne hoteller – kan jeg være tryg ved at mit hotel følger samme sikkerhedsprocedurer som jeres egne? Alle hoteller rundt om i verden skal følge kravene fra de respektive, lokale myndigheder, der er blevet skærpet som følge af coronaepidemien, og som er lovkrav for at kunne drive hotelvirksomhed. Vi vil aktivt følge op på, om hotellerne efterlever disse krav.

Hvad sker der hvis Udenrigsministeriets ændrer rejsevejledning til det land som jeg er på ferie i (pakkerejse)?
Vores gæsters sikkerhed er altid vores vigtigste prioritet. Skulle det ske at rejsevejledningen ændres under dit ophold, kan det derfor ske, at du skal rejse hjem tidligere end planlagt.