Rundrejse i Gambia og Senegal

Fem dages rundrejse plus afslutning på hotel.

Oplev to lande i Afrika på vores minirundrejse til Gambia og Senegal, hvor du får et indblik i den afrikanske kultur og kommer tæt på både dyr og natur. Gambia er Vestafrikas mindste land, omgivet af nabolandet Senegal, hvorfor området ofte kaldes Senegambia. Hele regionen giver en god forsmag på Afrika, og med flere højdepunkter på programmet er alle forudsætninger til stede for en indholdsrig rejse fuld af både historie, flora, fauna, folkeliv, religion og traditioner. Rundrejsen giver dig chancen for at komme tæt på et for mange ukendt område. Når du bestiller en rundrejse i Gambia og Senegal, afslutter du rejsen på hotel Sunset Beach eller Senegambia Beach.

Aldersgrænse på rundrejsen er 12 år.

Afgange fra København:

  • 3. marts 2020
  • 9. marts 2020
  • 29. oktober 2020
  • 17. december 2020
  • 21. januar 2021
  • 25. februar 2021
  • 25. marts 2021

Bestil rundrejse og hotel

Rundrejse med afslutning på hotellet Sunset Beach

Familievenligt All Inclusive-hotel tæt på stranden i området Kotu. Læs mere om hotellet.

Kombinationsrejser

Kombinér rundrejsen med badeferie

Vil du forlænge ferien med en eller flere uger på et af vores dejlige hoteller i Gambia efter rundrejsen? Så kontakt os og hør nærmere om mulighederne.

UGEPROGRAM

Dag 1
Ankomst til Gambia og Yundum Lufthavn uden for hovedstaden Banjul. Transfer til hotellet ved kysten, hvor der vil være middag og velkomstmøde for rundrejsen. Her får du gode råd og hjælp med den lokale valuta for både Gambia og Senegal samt yderligere information angående pakning etc. Middag indgår ikke.

Dag 2
Vi rejser rundt i den sydlige del af Gambia. Straks fra begyndelsen fokuserer vi på befolkningen og besøger både en skole og en familie undervejs (kan blive udskudt til dag 3 eller 5). Ud over dette indblik i det lokale liv, kan vi også se frem til at opleve vild natur og de forskellige vilkår, som former folks hverdag her. Vi spiser frokost på Tendaba Camp og fortsætter mod de centrale dele af Gambia. Vi skal overnatte på JJB Camp ved byen Jangjangbureh. Byen ligger på MacCarthy Island, som i midten af 1800-tallet blev fristed for hjemvendte slaver. Campen ligger ved Gambiafloden, og forhåbentlig kan vi nyde en smuk stjernehimmel, solnedgang og herlige omgivelser sammen med middagen. Morgenmad, frokost og middag indgår.

Dag 3
Gambiafloden benyttes meget til transport af jordnødder, men dette sker blot nogle få gange om året. Det er derfor ikke mærkeligt, hvis turen på floden til Kuntaur foregår helt stille og fredeligt. Vi er ombord på en toetages pirogbåd med udmærkede faciliteter til afslapning, frokost og hvile. Vel fremme ved Kuntaur kører vi mod Wassus stencirkler, der i dag betragtes som hellige. Teorierne om stencirklernes funktion er mange, men formodentlig har man begravet betydningsfulde samfundsborgere her. Vi befinder os på nordsiden af Gambiafloden, og efter at have kørt til Farafenni (stort knudepunkt for trafikken mellem det sydlige og det nordlige Senegal), kommer vi længere ind i den del af Gambia, som var berygtet for sin slavehandel fra 1500-tallet og frem til 1800-tallet. Vi kommer til Jerreh Camp om eftermiddagen og forsøger at nå et besøg hos den lokale smed, bageren og palmevinsproducenten. Vi overnatter på Jerreh Camp. Morgenmad, frokost og middag indgår.

Dag 4
Byen Juffreh ligner på mange måder andre byer på landet i Gambia, havde det ikke været for den unge mand Kunta Kinte. Han var 17 år, da han blev indfanget og ført til Amerika som slave. I den nye verden blev han og generationerne efter ham kendt under navnet Haley. Derfor kunne hans slægtning Alex Haley spore sin slægt hele vejen tilbage til byen Juffreh og skrive sin berømte roman "Rødder". Vi besøger byen og også det lille museum, der viser historien fra slaveperioden. Før frokost krydser vi grænsen til Senegal, og fra grænsen kører vi til Les Paletuviers, hvor vi spiser frokost, middag og overnatter. Les Paletuviers er en camp ved Saloum-deltaet ved Senegals kyst. Området er kendt for sine fine bifloder og vegetation. Vi tager en tur langs floden, inden solen går ned. Morgenmad, frokost og middag indgår. Frokosten serveres sent denne dag.

Dag 5
Det berømte afrikanske dyreliv har i mange år været en mangelvare i Senegal. Blot nogle få reservater har kunnet opretholde et vist niveau. Heldigvis er flere eksperter fra Sydafrika blevet hidkaldt, hvilket har medført, at man har kunnet indføre flere dyrearter i området. I Fathala Wildlife Reserve kan man derfor være heldig at se vortesvin, næsehorn, giraffer, zebraer og flere forskellige slags antiloper. Vi tager på safari, inden vi spiser frokost og kører så tilbage til grænsen bagefter. Når vi har passeret grænsen til Gambia, mangler vi blot færgetransporten tilbage til Banjul, inden vi ankommer til hotel Sunset Beach ved kysten. Morgenmad og frokost indgår. Dag 5, 6 og 7 indgår All Inclusive på Sunset Beach. Bor du på Senegambia Beach, indgår halvpension (morgenmad og middag).

Dag 6
Tid til ferieafslapning på hotel Sunset Beach med All Inclusive eller på hotel Senegambia Beach med halvpension.

Dag 7
Tid til ferieafslapning på hotel Sunset Beach med All Inclusive eller på hotel Senegambia Beach med halvpension.

Dag 8
Morgenmad indgår. Tid til afslapning inden hjemrejsen fra Gambia til Danmark. Hvis du vælger at blive en uge mere, bestiller du samme hotel (værelset kan byttes ud med et andet) eller et af vores andre hoteller i Gambia (eventuel transport mellem hotellerne indgår ikke).

Mere om rejsen

I rejsens pris indgår

Flyrejse tur-retur København-Gambia med Sunclass Airlines. Transport med bus og båd, dagsprogrammer og entréer i henhold til programmet. Delt dobbeltværelse, oftest i simple hytter eller i camper. Spies' skandinavisktalende guide. Måltider ifølge programmet.

Øvrig information

Det kan ske, at vi bliver nødt til at ændre rundrejseprogrammet med kort varsel. Det kan skyldes vejret, helligdage og festivaler, eller at åbningstiderne ved en seværdighed bliver ændret uden varsel. Så vidt det overhovedet er muligt, ændrer vi programmet, så hele programmet gennemføres, men det kan ske, at en seværdighed/aktivitet ikke kan gennemføres.

Billeder fra rundrejsen

Fathala Wildlife Reserve, Senegal

Fathala Wildlife Reserve, Senegal

Fathala Wildlife Reserve, Senegal

Fathala Wildlife Reserve, Senegal

Fathala Wildlife Reserve, Senegal

Fathala Wildlife Reserve, Senegal

Fathala Wildlife Reserve, Senegal

Fathala Wildlife Reserve, Senegal

Fathala Wildlife Reserve, Senegal

Fathala Wildlife Reserve, Senegal

Mangrove-område Senegal

Mangrove-område Senegal

Mangrove-område Senegal

Mangrove-område Senegal

Mangrove-område Senegal

Mangrove-område Senegal

Mangrove-område Senegal

Mangrove-område Senegal

Mangrove-område Senegal

Mangrove-område Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal

Rundrejse i Senegal