Information efter SAS-strejken

SAS-strejken

For dig, der er kommet hjem

Vi har stor forståelse for de gener, der opstod i forbindelse med strejken i form af aflyste fly, tidligere eller senere hjemrejser, skift af hotel og alternative flyløsninger. Vi har forsøgt at løse det så hurtigt og smidigt som muligt ud for de givne omstændigheder, men vi er også bevidste om de problemer, som strejken har medført for vores gæster.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med Spies, har vi et ansvar for at sørge for både hotelophold, måltider og hjemrejse i tilfælde af uforudsete hændelser. Det har vi også gjort i forbindelse med denne strejke, men hvis du mod forventning selv har arrangeret hotel og hjemrejse, bedes du udfylde vores reklamationsformular. Du bedes også indsende kvitteringer, hvis du har haft udlæg for måltider og eventuelle andre meromkostninger; vær opmærksom på, at udgifterne skal være rimelige.

På grund af strejken har vi i øjeblikket en meget høj arbejdsbelastning med en længere sagsbehandlingstid til følge, og vi regner derfor med at behandle din reklamation inden for 8-10 uger. For at lette sagsbehandlingen bedes du indsende så udførlig information som muligt samt de originale kvitteringer for de ekstraudgifter, som du gerne vil have refunderet. NB! De originale kvitteringer skal sendes til os pr. brev til Spies, Kay Fiskers Plads 9, 2300 København S. Mærk kuverten med ’SAS’. Billetnr skal lægges ved kvitteringerne.

Hvis du allerede har indsendt en reklamation til SAS eller dit forsikringsselskab, bedes du meddele os sagsnummeret. Vær opmærksom på, at det kun er muligt at få refusion af dine udlæg hos én part, så hvis du får, eller allerede har fået, refunderet dine ekstraudgifter, forbeholder vi os retten til at kræve tilbagebetaling.

Hvis du kun har bestilt en rejse med fly og er blevet ramt af strejken på hjemrejsen, kan du have ret til refusion af hotelophold, måltider, alternativ flyløsning og eventuelle andre meromkostninger. I tilfælde af sådanne erstatningskrav, henviser vi direkte til SAS. Vær opmærksom på, at udgifterne skal være rimelige. Når du opretter en reklamation hos SAS, er det vigtigt, at du i feltet ’Booking reference’ skriver CHARTER, SKCHAR eller SASCHA, da charterrejser med SAS ikke har det nødvendige referencenummer. Du behøver ikke at oplyse billetnummer.

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.