Se hoteller (2)

Rejser til El Toyo

El Toyo, et lille rejsemål cirka 10 km øst for den gamle andalusiske by Almeria, lokker med en flere kilometer lang strand og glimrende hoteller - både med og uden All Inclusive.

El Toyo har ikke været på landkortet så længe. Byen gjorde sig bemærket i forbindelse med Mediterranean Games i år 2005, og har siden da udviklet sig til et vellidt rejsemål med en lang strand, attraktiv strandpromenade og gode hoteller hvor både spaniere og gæster fra resten af Europa finder alt, hvad de kunne tænke sig. Her rejser man ofte til for at koble af ved poolen eller stranden, men også for opleve seværdigheder i det sydøstlige hjørne af Andalusien. Præcis bag ved hotellerne findes der f.eks. en golfbane, for den som har lyst til et spil golf på sin ferie, og den lille, hyggelige by San Miquel de Cabo de Gata ligger inden for cykelafstand.

Børnevenligt og tæt på stranden

I El Toyo tilbyder hoteller med en god beliggenhed tæt på stranden. Tag f.eks. et kig på vores børnevenlige hotel SunConnect Cabogata Garden, der ligger blot en halv times kørsel fra lufthavnen. Her kan du koble af med en spabehandling eller tage dig en løbetur på strandpromenaden i de tidlige morgentimer, og for vores yngste gæster venter Lollo & Bernie. For at gøre din ferie så bekvem som mulig, indgår All Inclusive i rejsens pris.

Udforsk Andalusien

Omkring Almeria findes der masser at opleve. Både tæt på og lidt længere væk. Vil du være aktiv og vandre i den storslåede natur, ligger naturreservatet Cabo de Gata ikke langt fra El Toyo. Der findes også en masse små, hyggelige fiskebyer, samt et flertal af fine strande hvor man let kan fordrive en eftermiddag eller to i solen. Provinshovedstaden Almeria ligger kun en halv times kørsel fra El Toyo med lokalbussen. Eller hvad med at opleve et stykke historie og nyde godt at gode udsigter fra den gamle borg Alcazaba? Gå en tur i de små gader og snus bylivet ind, shoppe og derefter slutte dagen af på Calle Pedro Alfonso Torres hvor tapasbarerne ligger som perler på en snor. Lidt længere væk finder man Oasys Mini Hollywood, der blev bygget som kulisse til indspilninger af westernfilm, men som i dag er en temapark for de filminteresserede. Og du må endelig ikke misse Alhambra - den spektakulære mauriske fæstning som ligger oppe i bjergene et stykke fra kysten. Har du svært ved at vælge, hvad du skal se, kan en lejebil anbefales. På bare et par dage kan du nå vidt omkring – helt i dit eget tempo.

Tips og nyttig info
  • SunConnect Resorts med Lollo & Bernie
  • All Inclusive
  • Kort transfertid
  • Hoteller tæt på stranden
  • Hoteller med gratis wi-fi
Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om El Toyo

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Vejr og klima
  • januar
16°8°
6
Solskinstimer pr. dag
14°
Vandtemperatur
19
Regnfri dage
  • februar
16°8°
7
Solskinstimer pr. dag
14°
Vandtemperatur
18
Regnfri dage
  • marts
18°10°
7
Solskinstimer pr. dag
14°
Vandtemperatur
21
Regnfri dage
  • april
20°12°
9
Solskinstimer pr. dag
15°
Vandtemperatur
21
Regnfri dage
  • maj
22°15°
10
Solskinstimer pr. dag
17°
Vandtemperatur
24
Regnfri dage
  • juni
26°18°
11
Solskinstimer pr. dag
19°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • juli
29°21°
12
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
29
Regnfri dage
  • august
29°22°
11
Solskinstimer pr. dag
23°
Vandtemperatur
28
Regnfri dage
  • september
27°20°
9
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • oktober
23°16°
7
Solskinstimer pr. dag
19°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • november
19°12°
6
Solskinstimer pr. dag
17°
Vandtemperatur
20
Regnfri dage
  • december
17°9°
6
Solskinstimer pr. dag
15°
Vandtemperatur
20
Regnfri dage
Strand
I El Toyo findes en godt 4 km lang sandstrand, som er mellem 50 og 100 meter bred og består af både klippefulde områder og sand. Vandet bliver forholdsvis hurtigt dybt. Ferskvandsbrusere står med jævne mellemrum langs stranden, ligesom der findes enkelte strandbarer. Liggestole og parasoller kan lejes, men vil du hellere finde en plads i sandet og brede strandhåndklædet ud, er der også mulighed for det.
Fly og transfer

Flyvetid

Ca. 3 timer og 30 minutter

Afrejse

Spies tilbyder charterrejser til El Toyo fra maj til oktober.

Flyet lander i Almeria Lufthavn.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i El Toyo. Transfer indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Almeria Lufthavn til dit hotel er ca. 20 minutter (ca. 10 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop.
Læs mere om transfer her.
Mad, drikke og natteliv
Eftersom El Toyo er domineret af hoteller, der tilbyder All Inclusive, er udvalget af restauranter ganske begrænset. Men der findes et mindre antal af restauranter ved marinaen og på hovedgaden. Prøv f.eks. Plaza Del Mar på strandens nordlige ende. Her ligger en håndfuld forskellige restauranter. Der er også restauranter og caféer at finde langs Paseo El Toyo, som går fra strandpromenaden ind imod byen.
Ofte vil der tilkomme 8 % moms til den samlede regning. Det skal stå på menukortet, om momsen er inkluderet eller ej.
Nattelivet er ikke så udpræget i El Toyo. Aftenunderholdning er først og fremmest noget, hotellerne står for. Der findes ingen store diskoteker eller natklubber, men du kan passende tage en gåtur langs strandpromenaden over til Plaza del Mar. Her findes der en kunstig sø samt et udmærket udvalg af restauranter, der fortsætter et stykke op af hovedgaden Paseo El Toyo.
Shopping
Alle hoteller i El Toyo har et tilknyttet minimarked, som sælger souvenirs og strandartikler. Langs med Paseo del Toyo er der kun et begrænset udvalg af butikker. Her vil det som oftest være mindre supermarkeder, man finder. Er det rigtig shopping, du er interesseret i, er det bedre at tage en tur til Almeria.
Aktiviteter og seværdigheder
Sørg endelig for at komme ud og opleve El Toyo. Hvad enten du er til natur, kultur eller historie, findes det inden for komfortabel rækkevidde.

Vandring

Vandring er også populært - fremfor alt i naturreservatet Cabo de Gata, der ikke ligger alt for langt fra El Toyo. Her findes der vådområder, som fungerer som yngleplads for et rigt fulgleliv. Desuden kan du også sejle, ro i kajak og dykke.

Golf

Ikke lange fra hotellerne ligger den lokale golfbane, Golf Alborán. Her kan du i ro og mag spille 18 huller sammen med familie eller venner.

Cykling

Cykling er meget populært i Spanien, og hvis du vil leje en cykle, kan det gøre ved forskellige cykeludlejninger. Eksempelvis ved Plaza del Mar. Du kan vælge imellem både flade og mere kupperede ruter - der er ruter for alle. Husk cykelhjelm. Tænk desuden på at vejene kan være smalle, og bilerne kommer tæt på.

Vandaktiviteter omkring El Toyo

Diverse vandsportsaktiviteter som f.eks. sejlads, paddle og windsurfing findes op langs kysten. Disse aktiviteter er f.eks. tilgængelige i den lille by San José, der ligger på østkysten.

Billetsælgere

Du kan blive kontaktet at mindre seriøse firmaer, som sælger billetter til diverse udflugter og arrangementer. Disse sælgere har sjældent de korrekte tilladelser og forsikringer, og du anbefales derfor at være forsigtig og bruge din sunde fornuft.

Oasys Mini Hollywood

Hvis du interesserer dig for film, og synes, at Clint Eastwood er en af de bedste skuespillere gennem tiderne, som er det her noget for dig. For Oasys Mini Hollywood handler om Clint Eastwood. Han og Sergio Leone skabte sammen en ny filmgenre med filmen A Fistful of Dollars. En genre som senere blev kendt som spaghettiwestern, og hvor publikum ikke vidste, om helten var god eller ond. Bare at han var barsk. Mange af denne type film, blandt andet A Fistful of Dollars, blev indspillet her. Og byen blev kun bygget med dét ene formål – at fingere westernkulisse komplet med saloon, sheriffkontor og den lokale bedemand. To gange om dagen forsøger banditter at indtage området, og slås med sheriffen i håb om at overtage byen. Resten af tiden har du mulighed for at suge et stykke ægte filmhistorie til dig.

Mercado Central de Almeria

Midt imellem de to hovedgader i Almeira, Paseo Almeria og Avenida Frederico Lorca, ligger Mercado Central de Almeria – et sandt paradis for de som elsker mad. Her hænger skinkerne som perler på en snor, diverse lokale pølser ligger på rad og række, og sæsonens frugt og grønt er en fryd for øjet. I stueetagen finder man fiskeafdelingen, og den er i sig selv et besøg værd. Ikke mindst på grund af de prangende sværdfisk som hver og en let kan komme op over 100 kg.

Almeria

Almeria må du ikke misse, hvis du er i nærheden. Det er en mellemstor by med et hyggeligt marked, imponerende katedral og et enormt fæstningsbyggeri, der er bygget i maurisk stil. Når du har set dig omkring, er det tid til at forkæle dine smagsløg. I Almeria finder du forskellige typer af paella, muligvis den bedste tapas i området og også blækstrutte som er meget populært her.

San José

San José er en af de små fiskebyer, man finder i naturreservatet Cabo de Gata. Det er en hyggelig, lille by. Men én ting adskiller den fra andre: Midt inde i byen ligger stranden.
I San José finder man desuden flere forskellige butikker, der sælger alt fra lokalt håndværk til tøj. Perfekt for den som vil have sig et minde med hjem fra ferien. Men noget som er lige så fint som selve byen, er veje dertil. Her bevæger man igennem et uberørt og til tider øde ørkenlandskab.

Almerias strand

Vil du køle dig ned med en dukkert eller hvile dine ben, kan du gå en tur ned til den lokale strand. Placeret præcis bag ved den gamle togstation I Almeria er der ikke langt at gå, inden du har sand imellem tæerne. Vil du skylle dig af, inden du går tilbage til byen, findes der offentlige ferskvandsbrusere til fri afbenyttelse.

La Chanca

La chance, kendt for sine pittoreske og farverige huse.
Glem ikke at besøge den gamle, mauriske fæstning – en af de største af sin slags. Fortsætter du længere ned, imellem La Chanca og den nyere del af byen, venter bl.a. den storslåede katedral og flere hyggelige torvepladser, der indbyder til, at man kan sætte sig med en kaffe og se hverdagslivet gå sin vanlige gang.
Sådan kommer du omkring
Bus, lejebil og taxi.

Bus

I Almeria-området findes der et glimrende busnet, du kan komme omkring med.

Lejebil

Har du bestilt en lejebil, venter der storslåede oplevelser både tæt på og længere væk, og den spanske solkyst samt de Andalusiske bjerge ligger for dine fødder.
Fakta

Vores service

Fra maj til oktober kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på sms og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tip og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel.
Her kan du læse mere om Spies' rejsemålsservice.

Bæredygtig ferie

Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Du kan læse mere om vores arbejde med klimakompensation her. Spies arbejder desuden aktivt imod børnesexhandel gennem vores mangeårige samarbejde med organisationen ECPAT.

Pas, visum og dansk fremmedpas

For danske statsborgere skal passet være gyldigt under opholdet. Visumfrit i indtil 90 dage. Forlængede danske pas samt danske provisoriske pas og EU-nødpas anerkendes ved ind- og udrejse. Kontakt eventuelt Spaniens ambassade på telefon 35 42 22 66 for yderligere information.

Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal kontakte den spanske ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse.

Spies bærer ikke ansvar for fejlagtige dokumenter, der fører til nægtet indrejse i Spanien.

Vaccinationer

Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Hæveautomater findes.

Tidsforskel

Ingen

El

220 V. Adapter er ikke nødvendig.

Sprog

I Spanien taler befolkningen først og fremmest spansk, men også catalansk og mallorcinsk i visse områder. I turistområderne taler de fleste, der arbejder i servicebranchen, desuden engelsk.

Øvrigt

Der er niveauforskelle på rejsemålet.
Find din rejse til El Toyo