Se hoteller (4)

Rejser til Roquetas de Mar

Roquetas de Mar byder på en fantastisk strand, gode hoteller og fortrinlige muligheder for oplevelser og udflugter både langs kysten og ind i landet.

Roquetas de Mar er en dejlig, lokal badeby der ligger placeret cirka 20 km fra provinshovedstaden Almeria. Mange spaniere rejser hertil for at holde ferie, hvilket giver byen og området en hyggelig lokalfølelse. Vælger du en rejse hertil, har du rig mulighed for både kortere og længere ture rundt om i Andalusien. Tag en tur til det berømte Alhambra eller fortsæt op til Sierra Nevadas snehvide bjergtoppe for bare at nævne et par eksempler.

Strandliv i Roquetas de Mar

Selvfølgelig er det stranden, som er det store trækplaster i Roquetas de Mar. Den strækker sig cirka 5 km fra Las Marinas i syd til Aguadulce i nord, og eftersom stranden på nogle steder er over 100 meter bred, findes der masser af plads til både solbadere, beachvolleyspillere, løbere og andre som vil nyde godt af sol og hav. Stranden er inddelt i sektioner, og hver sektion har sin egen kiosk eller lille restaurant, solstole, offentlige brusere og andre bekvemmeligheder så du let kan tilbringe hele dagen her, hvis du vil. Mellem stranden og hotellerne løber en fin strandpromenade, hvor løbere kan få sig lidt motion i de tidlige morgentimer, og livsnyderne kan sidde og koble af i aftentimerne, når temperaturen er faldet.

Roquetas de Mar for hele familien

Roquetas de Mar strækker sig fra det hotelprægede område langs Playa Serena i syd, til det mere lokale i nord hvor der ligger færre hoteller, og hvor lokalfølelsen virkelig kan mærkes. Cirka på midten af denne strækning ligger vores Family Garden-hotel, Zoraida, som har et glimrende All Inclusive-program, hvor der ofte serveres frisk fisk og spanske specialiteter. Her findes også to store poolområder, et for de små og et for de store. Vil du hellere bade i havet, skal du bare krydse strandpromenaden, og både restauranter og forlystelsesliv findes kun et kvarters gang fra hotellet.

Spise ude i Roquetas de Mar

Vil du ud og spise eller måske bare nyde livet i gaderne, findes der masser af muligheder. Langs Paseo Mediterraneo og Avenida de Playa Serena venter der lækkerier som tapas, paella, frisk fisk og andre spanske specialiteter, og desuden en masse forskellige restauranter som kan lokke med internationale retter fra hele verden. Vil du hellere have en mere spansk følelse, skal du ikke gå langt, før du kommer til den lokale torvehal, der sælger skinke, ost og lokale vine. Det kan bruges som en fin souvenir, og er også perfekt som en picnic-frokost på stranden.

Udforsk Andalusien

Hvor end du vælger at bo i Roquetas de Mar, så har du aldrig langt til det lokale busstop, hvorfra du nemt kan tage en tur ind til provinshovedstaden Almeria på f.eks. sightseeing, shopping eller måske bare til en forfriskende drink på Plaza Vieja – et af byen absolut hyggeligste torveområder. Du kan også tage en tur til Oasys Mini Hollywood – en teampark hvor man tidligere har indspillet film med blandt andre Clint Eastwood og Claudia Cardinale. Har du lyst til at være aktiv på din ferie, kan en vandring i Cabo de Gata anbefales. Her findes der også mulighed for at sejle, ro i kajak eller dykke. Ikke langt herfra finder du også det fantastiske, mauriske palads, Alhambra, i Granada, og vil du opleve storslået natur og frisk bjergluft, kan du tage en tur op til bjergkæden Sierra Nevada, som blot ligger nogle timer fra Roquetas de Mar. Et godt råd er at leje en bil nogle dage i løbet af ferien. Det giver frihed, og så har du mulighed for at stoppe hvor du vil, og når du vil. Så kan du udforske hele området i eget tempo.

Tips og nyttig info
  • Family Garden
  • All Inclusive
  • Kilometerlange strande
  • Hoteller på stranden
  • Lokale restauranter
  • Lang strandpromenade
Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om Roquetas de Mar

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Vejr og klima
  • januar
16°8°
6
Solskinstimer pr. dag
14°
Vandtemperatur
19
Regnfri dage
  • februar
16°8°
7
Solskinstimer pr. dag
14°
Vandtemperatur
18
Regnfri dage
  • marts
18°10°
7
Solskinstimer pr. dag
14°
Vandtemperatur
21
Regnfri dage
  • april
20°12°
9
Solskinstimer pr. dag
15°
Vandtemperatur
21
Regnfri dage
  • maj
22°15°
10
Solskinstimer pr. dag
17°
Vandtemperatur
24
Regnfri dage
  • juni
26°18°
11
Solskinstimer pr. dag
19°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • juli
29°21°
12
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
29
Regnfri dage
  • august
29°22°
11
Solskinstimer pr. dag
23°
Vandtemperatur
28
Regnfri dage
  • september
27°20°
9
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • oktober
23°16°
7
Solskinstimer pr. dag
19°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • november
19°12°
6
Solskinstimer pr. dag
17°
Vandtemperatur
20
Regnfri dage
  • december
17°9°
6
Solskinstimer pr. dag
15°
Vandtemperatur
20
Regnfri dage
Strand
Det er selvsagt stranden, som er det store trækplaster i Roquetas de Mar. Eftersom stranden på nogle steder er over 100 meter bred, findes der rigeligt med plads til alle som vil nyde godt af sol og bad, strandaktiviteter eller løbe en tur på Roquetas de Mars kilometerlange strandpromenade., som er helt fri for bakker. Stranden er inddelt i sektioner, og hver sektion har sin egen kiosk eller lille restaurant, solstole, offentlige brusere og andre bekvemmeligheder så du let kan tilbringe hele dagen her, hvis du vil. Vil du bade, skal du ikke tage mange skridt ud i vandet, før det bliver dybt. Det bliver dog efterfølgende mere plant igen, og herfra skal du gå langt ud, før du ikke længere kan bunde. Stranden har desuden lov til at hejse Blue Flag, som er et internationalt tegn på fornemme faciliteter og fint, rent vand. Stranden i Roquetas de Mar består mest af grus eller groft sand, hvilket gør det let at skylle af sig ved strandens brusere efter en tur i vandet.

Roquetas de Mars bedste strand har mange navne

Stranden i Roquetas de Mar er så lang, at den har flere forskellige navne, alt efter om du befinder dig i nord eller syd: Los Bajos 1,8 km, Las Salinas 1,3 km, Las Romanilla 1,3 km, Las Bajadilla 1,5 km, Urb. Roquetas de Mar på 2 km og Playa Serena som er 1,8 km lang. Men uanset hvilket navn stranden har, så er der en ting, som går igen – bredden. På nogle steder skal du gå over 100 meter sandstrand, inden du kommer til vandkanten. Og det gør også, at der findes masser af plads til både boldspil, aktiviteter og solbadning. Ønsker du ikke at leje en solstol, så er der rig mulighed for at finde et sted at bredde strandhåndklædet ud.

Vandsport i Roquetas de Mar

Bliver du rastløs i solen, er der masser af forskellige vandaktiviteter, du kan prøve: jetski, vandcykel, paddelboards m.m.
Fly og transfer

Flyvetid

Ca. 3 timer og 30 minutter

Afrejse

Spies tilbyder charterrejser til Roquetas de Mar fra maj til oktober.

Flyet lander i Almeria Lufthavn.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Roquetas de Mar. Transfer indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Almeria Lufthavn til dit hotel er fra 45 minutter til 1 time (ca. 35 km), alt efter trafik og antal hotelstop.
Læs mere om transfer her.
Mad, drikke og natteliv
Vil du ud og spise eller måske bare nyde livet i gaderne, findes der masser af muligheder langs Paseo Mediterraneo og Avenida de Playa Serena. Her findes der både tapas, paella, frisk fisk og andre spanske specialiteter men også internationale retter til rimlige priser.
Ofte tilkommer der 8% moms på den samlede regning. Det skal stå specificeret på menukortet, om det er medregnet fra start eller ej.
Nattelivet i Roquetas de Mar består først og fremmest af den underholdning, som hotellerne tilbyder. Her finder du ikke de store diskoteker og natklubber. I stedet er det meget almindeligt, at folk bliver siddende på en af de mange barer i området, som ofte tilbyder livemusik, og nyder stemningen. Eller hvorfor ikke tage sig god tid til aftensmaden på en af de mange restauranter og så slutte af med en gåtur langs stranden og en drink på hotellet?
Shopping
Håndværk, tøj, accesories og lignende findes tilgængeligt i Roquetas.

Shopping i Roquetas de Mar

I Roquetas de Mar finder du et utal af butikker. Det er ofte tøjbutikker og souvenirbutikker som sælger strandtilbehør m.m., der kunne have interesse for turisterne. Her findes også apoteker, isenkræmmere, frisører, boligmæglere og andet som det oftere er den lokale del af befolkningen, der benytter.

Torvehallen

Du må endelig ikke misse den lille torvehal, som ligger på Av. De Las Marinas, lige over for golfbanen. Her kan man købe ost, skinke, frugt og grønt og andet godt.

Shoppingcenter

I udkanten af Roquetas de Mar ligger shoppingcentret Gran Plaza. Her findes tøjbutikken Primark, som er meget populær blandt mange, der elsker at shoppe. Du kan komme til Gran Plaza nemt og enkelt med både lokalbus og taxi.
Aktiviteter og seværdigheder
Hele området har en masse forskellige alternativer til strand og pool, både langs kysten og hvis du bevæger dig længere ind i landet. Hvorfor ikke tage et spil golf eller udfordre familie eller venner til tennis? Du kan også leje en cykel, og se Roquetas de Mar på en helt ny måde. Eller hvad med opleve naturreservatet Cabo de Gata til fods på en af de mange vandrestier? Der findes masser af udflugter for både den historie, natur- og kulturinteresserede.

Vandring

I den sydlige del af Roquetas de Mar ligger naturreservatet Punta Entinas-Sabinar, der har flotte vandrestier, som passende kan kombineres med muligheden for at kigge på fugle. En perfekt chance for at opleve fugleliv helt tæt på ved en af de saltsøer som ligger i området, for de som er interesserede. Et andet anbefalelsesværdigt område at vandre i, er naturreservatet Cabo de Gata.

Golf

I den sydlige del af Roquetas de Mar ligger golfbanen Club de Golf Playa Serena. Den ligger i top 20 over Spaniens bedste golfbaner.

Billetsælgere

Du kan blive kontaktet at mindre seriøse firmaer, som sælger billetter til diverse udflugter og arrangementer. Disse sælgere har sjældent de korrekte tilladelser og forsikringer, og du anbefales derfor at være forsigtig og bruge din sunde fornuft.
I Roquetas de Mar findes der udflugter, som passer til alle, uanset om dine interesse er natur, historie, kultur eller noget helt andet.

Oasys Mini Hollywood

Hvis du interesserer dig for film, og synes, at Clint Eastwood er en af de bedste skuespillere gennem tiderne, som er det her noget for dig. For Oasys Mini Hollywood handler om Clint Eastwood. Han og Sergio Leone skabte sammen en ny filmgenre med filmen A Fistful of Dollars. En genre som senere blev kendt som spaghettiwestern, og hvor publikum ikke vidste, om helten var god eller ond. Bare at han var barsk. Mange af denne type film, blandt andet A Fitful of Dollars, blev indspillet her. Og byen blev kun bygget med dét ene formål – at fingere westernkulisse komplet med saloon, sheriffkontor og den lokale bedemand. To gange om dagen forsøger banditter at indtage området, og slås med sheriffen i håb om at overtage byen. Resten af tiden har du mulighed for at suge et stykke filmhistorie til dig eller besøge den lille dyrepark.

Almeria

Almeria må du ikke misse, hvis du er i Roquetas de Mar. Det er en mellemstor by med et hyggeligt marked, imponerende katedral og et enormt fæstningsbyggeri, der er bygget i maurisk stil. Med andre ord er der masser at tage sig til. Når du har set dig omkring, kan du passende forkæle dine smagsløg. Almeria ligger ved kysten, og derfor vil du ofte kunne finde fisk og skaldyr på menuen på alle restaurationer. Blæksprutte er meget populært her og ligeledes paella af forskellige slags. Tapas findes stort set overalt, men det bedste udvalg finder du i Almeria.

Seværdigheder i Almeria

Midt imellem de to hovedgader, Paseo Almeria og Avenida Frederico Lorca, ligger Mercado Central de Almeria – et sandt paradis for de som elsker mad. Her hænger skinkerne som perler på en snor, forskellige lokale pølser ligger på rad og række, og sæsonens frugt og grønt er en fryd for øjet. I stueetagen finder man fiskeafdelingen, og den er i sig selv et besøg værd. Ikke mindst på grund af de prangende sværdfisk som hver og en let kan komme op på 100 kg. En anden seværdighed vil uden tvivl være den pragtfulde katedral. Byggeriet startede i år 1523, og fik hurtigt to funktioner – kirke og forsvarsværk. Det var en nødvendighed, da blandt andre pirater hærgede langs kysten. Og her var Almeria et oplagt mål på grund af beliggenheden.

La Chanca

Nedenfor den gamle mauriske fæstning, som i øvrigt er en af de største, der nogensinde er bygget, venter der små, snoede stræder i den ældre del af byen – La Chanca. Blandt andet kendt for de meget farverige huse. Fortsætter man forbi de farveglade huse, imellem La Chanca og den nyere del af byen, finder man relativt uberørte og rolige kvarterer. Her kan til eksempel nævnes katedralen og flere hyggelige åbne pladser og torveområder, der er som skabt for at sætte sig ned og suge bylivet til sig.

Almerias strand

Almeria har en fin strand, der ligger præcis bagved byens gamle togstation. En god chance for at dyppe fødderne og køle sig af i løbet af ens besøg i byen. Der findes selvfølgelig offentlige brusere, hvis du vil skylle sandet af fødderne, inden du går tilbage til byen.

San José

San José er en af de små fiskebyer, du finder i naturreservatet Cabo de Gata. Det er en hyggelig, lille by. Men én ting adskiller den fra andre: Midt inde i byen ligger stranden.
I San José kan du også besøge flere forskellige butikker, der sælger alt fra lokalt håndværk til tøj. Perfekt for den som vil have sig et minde med hjem fra ferien. Men noget der er mindst lige så fint som selve byen, er vejen dertil. Her bevæger du igennem et betagende, uberørt og til tider øde ørkenlandskab.

Udforsk Andalusien

Et anbefalelsesværdigt tip er at tage en tur til naturreservatet Caba de Gata. Her kan du både sejle, ro i kajak og dykke. Kunne du tænke dig at nyde godt af betagende udsigter og en skøn, frisk bjergluft skal du tage en tur op til bjergkæden Sierra Nevada. Det ligger kun et par timer uden for Roquetas de Mar. Et must i Roquetas de Mar.
Sådan kommer du omkring
Hvis du har bestilt en lejebil, ligger den spanske solkyst og de Andalusiske bjerge for dine fødder.
Fakta

Vores service

Fra maj til oktober kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på sms og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tip og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel.
Her kan du læse mere om Spies' rejsemålsservice.

Bæredygtig ferie

Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Du kan læse mere om vores arbejde med klimakompensation her. Spies arbejder desuden aktivt imod børnesexhandel gennem vores mangeårige samarbejde med organisationen ECPAT.

Pas, visum og dansk fremmedpas

For danske statsborgere skal passet være gyldigt under opholdet. Visumfrit i indtil 90 dage. Forlængede danske pas samt danske provisoriske pas og EU-nødpas anerkendes ved ind- og udrejse. Kontakt eventuelt Spaniens ambassade på telefon 35 42 22 66 for yderligere information.

Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal kontakte den spanske ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse.

Spies bærer ikke ansvar for fejlagtige dokumenter, der fører til nægtet indrejse i Spanien.

Vaccinationer

Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Hæveautomater findes.

Tidsforskel

Ingen

El

220 V. Adapter er ikke nødvendig.

Sprog

I Spanien taler befolkningen først og fremmest spansk, men også catalansk og mallorcinsk i visse områder. I turistområderne taler de fleste, der arbejder i servicebranchen, desuden engelsk.

Øvrigt

Der er niveauforskelle på rejsemålet. Vi tager forbehold for ændringer i program, udflugter, priser m.m.
Rejs med børn
Roquetas de Mar er et familievenligt rejsemål, hvor der findes noget for alle. I den sydlige del af byen ligger det mere hotel- og turistprægede område, men fortsætter du langs Playa Serena, kommer du til den nordlige del, hvor der bor flere lokale, hvor hotellerne er færre, og hvor den ægte lokalfølelse stadig er meget tydelig. Cirka midt imellem de to områder ligger vores børnevenlige Family Garden-hotel, Zoreida. Her tilbydes der All Inclusive og to poolområder, hvoraf det ene er til de mindste. Vil du hellere bade i havet, skal du blot gå tværs over strandpromenaden.
Find din rejse til Roquetas de Mar