Se hoteller

Rejser til Cala Galdana

Menorca, Spanien

Når du rejser til Cala Galdana, kan du glæde dig til en lang, hvid sandstrand, små butikker og gode restauranter.

Cala Galdana ligger beskyttet i en dyb bugt mellem høje klipper. Herinde venter en lang sandstrand kantet af en fin strandpromenade med restauranter, barer og andet forlystelsesliv. Du har med andre ord alt lige inden for rækkevidde, eftersom Cala Galdana ikke er specielt stor.
Byen deles af en lille flod, som har sin udmunding i den ene ende af stranden, hvor der ligger flere restauranter, og løfter du blikket en smule, kan du nyde godt af de pinjeklædte bakker, som omgiver byen.

Bo godt i Cala Galdana

De fleste hoteller i Cala Galdana ligger et stykke vej fra stranden, omgivet af frodige haver og fri for forstyrrende trafik. Rejser du med Spies, kan du vælge at bo elegant ved strandpromenaden eller lidt billigere i egen lejlighed. Vil du bo i nærheden af både by og strand, bør du tage et kig på Artiem Audax Hotel, som er et lækkert hotel med spa og aldersgrænse på 18 år. Hotellet har et attraktivt poolområde på 6. etage, der lokker med en fantastisk udsigt over Cala Galdana.

Se mere af Menorca

Menorca er som skabt for udflugtsture: afstandene er korte, infrastrukturen god, og der er meget at se og opleve. Et besøg i øens hovedby, Mahón, er et must. Fra Cala Galdana tager det under en time med bus, før du kan slå dig ned på en café i havnen, besøge markedet på Placa del Carme eller ose lidt i byens velassorterede butikker. Ciutadella er også et besøg værd, og byen byder bl.a. på flotte paladser og en imponerende katedral fra 1300-tallet. Foretrækker du at blive i Cala Galdana, kan du f.eks. vandre en tur i de grønne omgivelser eller padle kajak langs kysten: Menorca byder på både små og store ferieoplevelser.

  • Fine strande
  • Gode restauranter
  • Hoteller for voksne
  • Hoteller i forskellige prisklasser

Spies' gæster om Cala Galdana

Endu ingen bedømmelser af rejsemålet

Skriv bedømmelse
Vejr og klima
  • januar
14°7°
5
Solskinstimer pr. dag
15°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • februar
14°7°
5
Solskinstimer pr. dag
14°
Vandtemperatur
20
Regnfri dage
  • marts
15°8°
6
Solskinstimer pr. dag
14°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • april
17°10°
7
Solskinstimer pr. dag
15°
Vandtemperatur
22
Regnfri dage
  • maj
21°13°
9
Solskinstimer pr. dag
17°
Vandtemperatur
24
Regnfri dage
  • juni
25°17°
10
Solskinstimer pr. dag
21°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
  • juli
28°20°
11
Solskinstimer pr. dag
24°
Vandtemperatur
29
Regnfri dage
  • august
28°20°
10
Solskinstimer pr. dag
25°
Vandtemperatur
27
Regnfri dage
  • september
26°18°
8
Solskinstimer pr. dag
24°
Vandtemperatur
24
Regnfri dage
  • oktober
22°15°
6
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
24
Regnfri dage
  • november
18°11°
5
Solskinstimer pr. dag
19°
Vandtemperatur
22
Regnfri dage
  • december
15°9°
4
Solskinstimer pr. dag
16°
Vandtemperatur
22
Regnfri dage
Strand
Stranden i Cala Galdana er et par hundrede m lang og lavvandet med fint sand. Klipper på begge sider af stranden beskytter den fra stærke strømme. På stranden er der barer, såkaldte chiringuitos, hvor du kan købe mad og drikke.
Fly og transfer

Flyvetid

Ca. 4½ time.

Afrejse

Du kan rejse til Cala Galdana hele året med rutefly og bestemmer dermed selv afrejsedag og rejselængde. Flyet lander i Menorca Lufthavn. Der er afrejse hver dag med mellemlanding undervejs. Den bedste periode at rejse hertil er maj-september.
Bestiller du en pakkerejse med rutefly, kan du bestille transfer til dit hotel - som regel i taxi eller minibus. Du finder al information om bestilt transfer på dit rejsebevis. Prisen for transfer varierer afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestilling. Læs mere om transfer her.

Køretiden fra Menorca Lufthavn til Cala Galdena er ca. 45 minutter (ca. 46 km) .
Mad, drikke og natteliv
I Cala Galdana er der et godt udvalg af barer og restauranter.
Cala Galdanas natteliv udgøres hovedsageligt af byens restauranter og barer.
Shopping
Cala Galdana har begrænsede shoppingmuligheder, et par souvenirbutikker og supermarkeder. I både Mahón og Ciutadella er udbuddet meget større.
Aktiviteter og seværdigheder
Foruden sol og strand er der mulighed for at dyrke aktiviteter som paddling og vandring.
Fakta

Vores service

Opholdet i Cala Galdana er på egen hånd.

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Pas, visum og dansk fremmedpas

Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser inden for eller uden for EU. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængigt af rejsemål, rejsens længde, eller hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi anbefaler, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at du nægtes indrejse, hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas eller visum ikke overholdes.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.

Turistskat på Menorca

Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in. Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0, 80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR

Skatten halveres fra og med den niende nat.

Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Valuta og kreditkort

Euro. Hæveautomater findes.

Tidsforskel

Ingen.

El

220 V. Adapter er ikke nødvendig.

Sprog

I Spanien taler befolkningen først og fremmest spansk, men også catalansk og mallorcinsk i visse områder. I turistområderne taler de fleste, der arbejder i servicebranchen, desuden engelsk.

Vær opmærksom på, at visse hoteller kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.
Find din rejse