En bugt med klart vand, omgivet af klipper og træer med en sejlbåd i midten. (AI-genereret tekst)

Rejser til Cala d'Or

Cala d'Or på Mallorca byder på smukke badebugter, gode hoteller og en afslappet atmosfære. Her kan du se frem til strandliv, restauranter og en hyggelig marina.
Cala d'Or på Mallorcas østkyst er en hyggelig ferieby med et eksklusivt præg, men uden at være snobbet eller dyr. Byen er præget af lave, hvide huse omgivet af grønne haver, og langs kysten ligger små badebugter med krystalklart vand. Øst for Avinguda de Calonge er der gågader med butikker og restauranter med udendørsservering, og om aftenen er der masser af liv i gaderne, når både lokale og feriegæster går ud for at spise eller shoppe. Også ved lystbådehavnen er der flere restauranter med både spanske og internationale retter. Cala d'Or egner sig til såvel børnefamilier som voksne, der gerne vil holde en afslappende ferie tæt på strande og aftenliv. Spies tilbyder både børnevenlige hoteller og hoteller for voksne, der rejser uden børn.

Strande i Cala d'Or

Cala d'Or er kendt for sine fem smukke badebugter: Cala Gran, Cala d'Or, Cala Esmeralda, Cala Ferrera og Cala Serena. Mellem klipperne ligger små sandstrande, hvor det klare vand giver gode muligheder for at snorkle. I sommermånederne kan der være trangt på de små strande, men mange af Spies' hoteller har fine poolområder, hvor du kan slappe af og bade i poolen som afveksling fra strandlivet.

Børnevenlige hoteller i Cala d'Or

Rejser du med børn, tilbyder Spies flere Family Selection-hoteller i Cala d'Or. Inturotel Cala Azul tilbyder komfortable lejligheder tæt på havet, og hotellet har både pools, børneklub og aktiviteter for hele familien. Et andet populært valg er Inturotel Esmeralda Park, som ligger lige ved Cala Esmeralda-stranden. Her er der flere pools, vandrutsjebaner og en international børneklub. Begge hoteller er gode valg, hvis du gerne vil bade både i poolen og havet.

Voksenhoteller i Cala d'Or

Rejser du uden børn og foretrækker et hotel med en rolig atmosfære, har Spies flere muligheder. Mellem badebugterne Cala Ferrera og Cala Serena ligger Monsuau Cala d'Or Boutique Hotel, som tilbyder elegante værelser, træningsfaciliteter og en spaafdeling med velgørende behandlinger. På Inturotel Cala Esmeralda Beach Hotel & Spa bor du tæt på den smukke badebugt Cala Esmeralda, og hotellet har flere pools og en spaafdeling. På begge hoteller kan du kombinere afslappende dage ved poolen med svømmeture i havet, og der er desuden gåafstand til Cala d'Ors restauranter og butikker.

Udforsk Cala d'Or og det østlige Mallorca

Lidt inde i landet bag Cala d'Or ligger små landsbyer, gamle stenhuse og frodige haver omgivet af grøn natur. De snoede veje gennem landskabet er oplagte at udforske på cykel, måske med en afstikker til S'Horta-dalen. Om sommeren er der også musik og lokale festligheder med en jazzfestival i juni og en traditionel byfest i midten af august. Vil du opleve mere af det østlige Mallorca, kan du nemt tage på udflugt i lejebil til fiskerbyen Porto Colom eller det lille kloster Sant Salvador.

Spies' gæster om Cala d'Or

Tips og nyttig info
  • Familievenlige hoteller
  • Restauranter ved marinaen
  • All Inclusive
  • Badebugter med krystalklart vand
  • Tæt på charmerende små landsbyer

Find din rejse til Cala d'Or

Rejseforslag og tilbud på rejser til Cala d'Or

Om Cala d'Or

Strand
Mad, drikke og natteliv
Shopping
Træning
Aktiviteter og seværdigheder
Udflugter
Sådan kommer du omkring
Fakta
Kort
Fly og transfer
Vejr og klima
Vejret i oktober23°17°