Se hoteller (6)

Rejser til Cala Millor

Cala Millor er det perfekte rejsemål for dig, der vil have lange dasedage på stranden og et livligt forlystelsesliv om aftenen.
Det klassiske ferierejsemål Cala Millor har en af Mallorcas bedste strande og et godt forlystelsesliv. Direkte oversat betyder Cala Millor 'den bedste havbugt' - og byen har da også meget at byde på; langs stranden løber en populær strandpromenade kantet af pinjetræer og palmer og såvel den som hovedgaden lidt længere oppe fra stranden er bilfri. I området findes et stort udbud af butikker og restauranter foruden musikbarer og flere diskoteker, og stemningen er afslappet og imødekommende. Fra Cala Millor kan man spadsere til det lille fiskerleje Cala Bona, hvor tempoet er lidt roligere.

Cala Millor hører til den nærliggende by Son Servera, som har et velbesøgt fredagsmarked samt flere hyggelige barer og restauranter. Cala Millors omgivelser er kuperede og grønne, og mange vælger derfor at udforske området på cykel.

Stranden i Cala Millor

Den lavvandede og børnevenlige sandstrand i Cala Millor er næsten 2 km lang og meget velholdt. Her kan du dyrke forskellige former for vandsportsaktiviteter som jetski og parasailing samt leje vandcykler. Når sulten og tørsten melder sig, er der mange restauranter og barer i området, hvor du kan sidde i skyggen og nyde en god frokost eller kold forfriskning.

Børnevenlige hoteller i Cala Millor

Det er ikke kun stranden, der gør Cala Millor til et børnevenligt rejsemål; her findes også flere hoteller, som egner sig godt til en ferie med familien. Et eksempel er Hipotels Bahia Grande, som er et lejlighedshotel tæt på stranden blot 10 minutters gang fra Cala Millor. Her kan du også tilkøbe All Inclusive, hvis du vil have en ekstra bekvem og afslappet ferie.

Golf på Mallorca

Cala Millor er et perfekt rejsemål for dig, der gerne vil spille en runde golf eller to i ferien - her bor du nemlig tæt på flere populære golfbaner, f.eks. Canyamel Golf, som er en af Mallorcas smukkeste og bedste baner, men også en af de sværeste, Capdepera-banen, som er en af vores skandinaviske gæsters absolutte favoritter samt den fine Alcanada-bane lidt længere nordpå, som byder på flere huller direkte ved havet.
Tips og nyttig info
  • Lang strandpromenade
  • Fine sandstrande
  • Familiehoteller
  • Mange restauranter
  • Børnevenlige strande

Spies' gæster om Cala Millor

Find din rejse til Cala Millor