Fontanellas Playa Aparthotel

  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Fontanellas Playa Aparthotel er et pænt hotel ved stranden og havet i feriebyen Can Pastilla. Hotellet ligger ud til den populære strandpromenade i Playa de Palma, hvor der også findes caféer, barer og butikker. Et endnu større udbud af restauranter, shoppingmuligheder og seværdigheder finder du i Palma, som...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Børnepool

Hotelfakta

  • Pool
    Ja
  • Børnepool (del af voksenpool)
    Ja
  • Restaurant
    2 stk.
  • Bar
    Ja
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    400 m
  • Nærmeste strand/badested
    25 m
Juniorsuite

Om hotellet

Fontanellas Playa Aparthotel er et pænt hotel ved stranden og havet i feriebyen Can Pastilla. Hotellet ligger ud til den populære strandpromenade i Playa de Palma
, hvor der også findes caféer, barer og butikker. Et endnu større udbud af restauranter, shoppingmuligheder og seværdigheder finder du i Palma, som ligger en kort køretur med bil
eller bus fra hotellet.
Fontanellas Playa Aparthotel tilbyder lyse værelser og lejligheder, hvoraf nogle har havudsigt. Vil du ikke selv vil lave mad, har hotellet en buffetrestaurant samt en a la carte-restaurant med fin udsigt over havet, og det er desuden muligt at tilkøbe halvpension, hvis ferien skal være ekstra bekvem. I a la carte-restauranten findes også en bar med et stort udvalg af drikkevarer.
Hotellet har et poolområde med pool og børnepool, og vil du træne i ferien, findes her et motionsrum samt tre fodboldbaner. Hotellet har også en spaafdeling, hvor du kan forkæle dig selv med en afslappende behandling.

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Øvrigt

Parkering findes ikke i nærheden af hotellet
1 bygning/er
6 etage/r
227 værelser/lejligheder
Elevator til etage 5
Reception
Minimarked
Vaskeriservice mod betaling

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Skatter og afgifter

Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in.

Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR

Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.

Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Lyse og pæne værelser og lejligheder.
Juniorsuiterne og lejlighederne har en siddegruppe med sovesofa som ekstra opredning.
Lejlighederne har et separat soveværelse og en lille køkkenniche med enkelt køkkenudstyr, mikroovn og køleskab.
Juniorsuiter superior med havudsigt og 2-værelses lejligheder superior med havudsigt har udsigt direkte mod havet. I de øvrige værelsestyper med havudsigt kan udsigten være delvist begrænset pga. bygninger og indergårde.
Seks typer:
Dobbeltværelse (20 m²) til 2 personer
Juniorsuite (38 m²) til 2-3 personer, heraf 1 barn
Juniorsuite superior med havudsigt (38 m²) til 2-3 personer, heraf 1 barn
2-værelses lejlighed (40 m²) til 2-4 personer, heraf 2 børn
2-værelses lejlighed med havudsigt (40 m²) til 2-4 personer, heraf 2 børn
2-værelses lejlighed superior med havudsigt (40 m²) til 2-4 personer, heraf 2 børn

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Balkon
  • Enkeltsenge
  • Fladskærms-tv
  • Laminatgulv
  • Safetyboks
  • Hårtørrer
  • Toiletartikler
  • Bruser i nogle værelser/lejligheder
  • Badekar med bruser i nogle værelser/lejligheder
  • Rengøring pr. uge: 7

Mad og drikke

Fontanellas Playa Aparthotel har to restauranter; en buffetrestaurant samt en a la carte-restaurant med udsigt over stranden og havet. I restauranterne serveres lokale og internationale retter.
  • Restaurantbar
  • Buffetrestaurant med morgenmad og aftensmad
  • A la carte-restaurant med lokale og internationale retter til frokost og aftensmad
  • Morgenmadslokale
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet kan tilkøbes
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenmad og aftensmad fra buffet)
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Hotellet har et dejligt poolområde med mange liggestole og parasoller samt balisenge mod betaling med direkte udsigt over Middelhavet. Poolen har en integreret børnepool til de yngste gæster.
  • Liggestole ved poolen
  • Balisenge på poolområdet mod betaling
  • Parasoller ved poolen

Strande

Playa de Palma har en cirka 5 km lang strand med fint sand. I Can Pastilla findes en 400 meter lang sandstrand, og stranden i Arenal er cirka 200 meter lang. Får du lyst til en badeudflugt, findes den fine strand Es Trenc i nærheden af byen Campos cirka 47 km sydøst for Playa de Palma. Stranden er 7 km lang og byder på herligt sand og krystalklart vand.

Strande i Playa de Palma

Den lange og velholdte sandstrand Playa de Palma er den bedste i hele Palmabugten. Den 50 til 100 meter brede strand strækker sig over 5 km fra udkanten af Palma. At her er så pænt, rent og velholdt skyldes, at stranden er opdelt i 15 mindre områder, de såkaldte balnearios. Hver balneario har sine egne barer, omklædningsrum, toiletter og brusebade. De servicemindede bademestre gør alt for, at netop deres bid af stranden skal være den mest attraktive. Ved stranden kan du prøve vandsportsaktiviteter som windsurfing, vandcykler og jetski. Her er desuden mulighed for at leje liggestole og parasoller. På strandpromenaden og på dens sidestrøg finder du udeserveringer, pubber, butikker og diskoteker.

Træning og aktiviteter

Fontanellas Playa Aparthotel har et motionsrum og tre fodboldbaner.

Hotellet har også en spaafdeling med forskellige behandlinger.

Hotellet har desuden en cykelgarage med plads til 350 cykler samt en cykelbutik, der tilbyder service og udlejning og giver tips til gode cykelruter.
  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod depositum
  • Sauna mod betaling
  • Dampbad mod betaling
  • Fodbold

Børn og unge

  • Legeplads

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafik. Nattelivet i området er forstyrrende i sommermånederne.
  • Hotellet ligger på strandpromenaden
  • Nærmeste centrum: 400 m Can Pastilla
  • Hovedcentrum: 9 km Palma
  • Nærmeste strand/badested: 25 m Playa de Palma
  • Afstand til nærmeste offentlige transport: 50 m (bus) Aquarium
  • Afstand til seværdighed: 200 m Palma Aquarium
  • Afstand til seværdighed: 9 km Palma
  • Nærmeste lufthavn: 4 km Palma
Calle Caravel la, S/N., Can Pastilla
07610 Playa de Palma
+34 971 264 829
info@aparthotelfontanellas.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Playa de Palma. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Palma Lufthavn til dit hotel er ca. 15-40 minutter (ca. 2-8 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING